I Toves fodspor

13. september 2022

Olga har hen over sommeren læst Tove Ditlevsens Københavnertriologi – Barndom, Ungdom og Gift. I sidste uge tog hun ud for at indfange Toves tilværelse i et helt andet format – med en ny podwalk om forfatteren i det pulserende Vesterbros stræder, snævre baggårde og tusinde smuthuller

Visuelt af Josefine Kynne.

“Gaden ligner en pige, der ligger på ryggen med hovedet ved Enghaveplads, ungt og uskyldigt, med grønne træer, springvand og Frelsens Hær-møder hver onsdag med sang og bekendelse og guitarklimpren.”

Det er Tove Ditlevsens ord, der lyder i mine ører. Fortalt af en anden stemme. Hun beskriver Istedgade, som i hendes forfatterskab er bedre kendt som Barndommens gade.
I takt med fortællingen går jeg ned ad samme gade og betragter livet på Vesterbro. Jeg lytter til historier fra Tove Ditlevsens liv og hendes observationer af den rødskæggede blotter, gadens frie fugle, småkriminelle, alfonser, kvinder på træk og striben af fædre, der samles på bænken og snildt kan drikke 30 Hof om dagen. Alt imens jeg betragter de præcise steder, som var særlige for Tove Ditlevsen. Opgangen, hvor hun voksede op, biografen, hvor hun gemte sig i mørket, og Café Charles, som hun besøgte, selvom rygtet sagde, at man skulle holde sig langt væk. Toves forfatterskab bliver udfoldet som en lydlig collage af fortællinger fra uddrag af hendes værker og barndommen, ungdommen og voksenlivet på Vesterbro.

At gå i Toves fodspor
Tankerne kommer, som jeg går. Mens jeg lytter, føler jeg mig ikke som en del af københavnertravlheden, men som en beskuer, der ser alt udefra. Jeg har tænkt nøje over at tage min nye blå jakke på og et par solbriller i panden, så jeg føler mig mere selvsikker i at gå rundt alene. Det er rart for en gangs skyld at gå i de gader, som jeg kun kender som en susende forbipasserende på min cykel. Det er rart at gå. Mit fokus veksler mellem mine egne tanker og fortællingen om Tove Ditlevsen. “Jeg søgte væk fra min barndoms gade, da jeg ville frem i verden.” Toves ord sætter sig fast i min hukommelse. Hendes tanker forbliver beundringsværdige for mig.

Visuelt af Josefine Kynne.

Min og Toves ungdom
“Jeg har gået mig mine bedste tanker til.” Sådan skrev filosoffen og forfatteren Søren Kierkegaard for snart 200 år siden. Den anskuelse viser sit værd, som jeg går fremad og lytter til de ni dele af podwalken. Jeg funderer over, hvordan Tove Ditlevsens forfatterskab og liv stadig har betydning, over 50 år efter hun er gået bort. Jeg ikke i tvivl om, at jeg bliver draget af hendes tanker, livsanskuelse og tekster – nok samme følelse, som jeg forestiller mig, mange andre også sidder tilbage med efter at have læst eller hørt hendes ord.
Jeg tænker videre over hendes ungdom og holder den op mod min egen. Ser flere forskelle på vores samfund, men mange ligheder mellem følelser og tanker.

“Jeg gik i det tynde, skarpe solskin nedad Vesterbrogade, og jeg syntes alle mennesker så frie og lykkelige ud.”

Det at gå
Titusinde skridt er mange, men jeg glæder mig over, at jeg har gået dem i dag. At gå handler for mig om at forbinde sig selv med sine omgivelser. Som et nyt format gav podwalken mig en tredimensionel oplevelse af Toves fortælling, og jeg fik tænkt over hendes ungdom såvel som min egen. Tak for denne podwalk, som fik mig ud at gå, alene. Tak til Tove Ditlevsen for at blive ved med at vise sider, som jeg kan spejle mig i. Solen er ved at gå ned, og jeg skal videre i mit hverdagsagtige liv. Jeg sætter mig op på cyklen og bliver igen en del af det bybillede, jeg lige har betragtet som en flue på væggen. Jeg føler mig godt tilpas, men jeg vil huske på at træde et skridt tilbage og komme ud at gå mig mine bedste tanker til.

Du kan finde podwalken her

Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Psst!
Bliv medlem af SEIN