Interview med Liva Manghezi – Pornopodcasten

Jeg har mødt Liva Manghezi for at snakke om Pornopodcasten. En podcast, Liva har lavet sammen med Anna Majholm. Podcasten beskæftiger sig med den skamfølelse, Liva og hendes veninder oplever at sidde tilbage med efter at have set porno. Liva tager på en rejse med sine veninder og en række eksperter. Her undersøger hun, hvad hendes egne pornovaner siger om hende, og hvordan de kan stå i modsætning til hendes eget selvbillede. Hun kommer ind i lydpornoens univers. Hun lærer, hvor hemmeligt det egentlig er, når man ser porno i incognito-mode og meget mere. Podcasten følger hende helt ind i soveværelset, helt tæt på livet. Vores møde er blevet til denne samtale.

Hvorfor lavede du podcasten?

Jeg lavede Pornopodcasten, fordi jeg selv, efter at have set porno, havde en følelse af at skulle lukke det ned. Jeg gik fra at tænke “Nu skal jeg se porno, det er dejligt” til, at jeg skulle slette min historik. Det var ikke en langvarig skamfølelse, men jeg kunne mærke, at der kom et eller andet stik i maven bagefter. 

Jeg kunne ikke finde ud af, hvor meget det fyldte. Jeg tænkte: Det vil jeg gerne undersøge. Så startede jeg med at snakke med mine veninder om det. Vi havde en totalt grineren samtale, hvor vi alle kunne genkende den beskidte følelse. Jeg blev nødt til at finde ud af, hvad grunden var og komme af med den skam. 

Hvorfor valgte du podcastformatet? 

Grunden til, at jeg valgte at lave den på lyd, var, at når man taler om noget, der er privat, kan det være meget voldsomt at se face to face. Jeg kunne selv være mere åben, hvis jeg lavede den som podcast. Så skulle jeg ikke tænke over, hvordan jeg ser ud. I podcasten er man for eksempel med, når jeg er til sexolog. Det havde jeg aldrig kunnet lave på kamera. 

Hvorfor kunne det ikke laves på kamera? 

Det her projekt har handlet om at lade, som om der ikke blev optaget. Det ville ikke være muligt, hvis der var et kamera. Da jeg fik kortlagt mine pornovaner, og hvad de betød, gik Anna (podcastens producer) uden for lokalet, og vi lavede det på microports. Hun monitorerede lyden, men var ikke derinde. Jeg kunne ikke gennemføre den samtale, hvis hun var med. Det ville ikke være ægte. Jeg ville sidde og sige noget. Jeg havde brug for illusionen om, at der ikke var nogen med inde.

Hvilke reaktioner har du mødt i forbindelse med udgivelsen af podcasten?

Der har været rigtig mange positive oplevelser. Så sent som i går fik jeg en besked fra en mand på omkring halvtreds. Han skammer sig rigtig meget over at se porno. Det gik op for ham, da han hørte podcasten. Hvis jeg kan være ung og sige det højt, så kan han også være ældre og have det ok med at se porno. Nu havde han lyst til at tale med sine børn om det. At åbne op for en snak. Det gør mig jo vanvittigt glad at mærke det. 

Noget, jeg har oplevet ved at lave denne podcast, er, at mange har tolket den meget. Det er fedt at have lavet et produkt, der er tolkningsbar. Der er mange, der har sagt “Det er et feministisk projekt, det handler om kvinder” eller “Det handler kun om unge”. Det er helt sikkert rigtigt. Men det handler om mennesker, om os alle sammen. Både unge og gamle, mænd og kvinder. Det har været vigtigt for mig at slå fast, at det ikke er et kvindeprogram. Nogle af dem, jeg har fået stærkest tilbagemeldinger fra, er faktisk mænd, som også virkelig har skammet sig. Der er nogle, der siger “Hey, du skammer dig kun over at se porno, fordi du er en kvinde”. Åbenbart overhovedet ikke, min indbakke siger i hvert fald noget andet.

Der har generelt været god feedback. Der har også været nogle cat calls og ubehagelige oplevelser i byen. Det, at jeg har lavet en podcast om porno, er jo ikke en adgangsbillet til, at man må komme med hjem. Der har også været nogle meget rørende tilbagemeldinger. Vi har prøvet at dele lidt ud af, hvad der kommer på vores Instagram. Så det også bliver et fællesskab. Det har været rigtig dejligt at opleve, at der er nogle, der har kunnet bruge det til noget.

Hvad med din egen omgangskreds, har du fået meget støtte fra din familie og dine venner? 

Helt vildt. Min farmor har lyttet til alle fire programmer. Farmor sagde: “Flot podcast, men hvad med strikketøjet?”. Så gik snakken videre om det garn, vi skulle have købt. Hele min familie har været sindssygt støttende. Min lillesøster på femten synes, det er fedt, men gider ikke at høre det. At hun synes, det er mærkeligt at høre om sin storesøsters pornovaner, forstår jeg godt. Min mor har lyttet til det, hun syntes, det var virkelig fedt. Min far er ved at kæmpe sig igennem. Jeg synes, der har været rigtig god opbakning igennem hele processen.

Synes du, at det er vigtigt, at man tænker over det offentlige aspekt i at udgive en podcast?

Et tv-show ringede og spurgte, om jeg ville komme ind og snakke om forskellig porno. Hvordan jeg så det, hvordan jeg lå, når jeg så det. Der skal man virkelig være skarp på at sige: Det vil jeg ikke. Det handler om podcasten. Det handler ikke om mig og porno. Det er et biprodukt, at jeg går linen ud og kortlægger alt. 

Hvorfor tror du, det at se porno er tabuiseret, især for kvinder? 

Jeg er ikke ekspert, så jeg kan ikke sige, hvorfor noget er tabuiseret. Jeg ved ikke om det nødvendigvis kun handler om køn. Det handler om mange ting. Det handler om, at vi er bange for at blive dømt. At man som kvinde er bange for at blive dømt som ekstremt liderlig eller forkert, hvis man ser porno. Der er en brandfarlig seksualitet forbundet med en vild og løssluppen kvinde, der ser porno og står ved det. Nogen vil nævne noget med luder/madonna-komplekset. For mænd tror jeg omvendt, der kan være et taberkompleks. Man ligger derhjemme med den ene hånd i en pose chips og den anden hånd i bukserne og kan ikke få et knald. Det er en anden vrangforestilling. Så har vi på den ene side den ekstremt liderlige kvinde, som bare elsker at tale om sex. På den anden side er der den taberagtige mand. Hvem vandt så? Taber vi alle? Det kan ikke passe. Der findes andre end de to. 

Det har været vigtigt at tale om porno i jeg-form. Der bliver talt om porno, “man” ser porno,“nogen” ser porno, “danskerne” ser porno. Man har holdt det ud i strakt arm. Nu skal vi have det helt ind på livet. No wonder, at der er en skam, når der ikke er nogen, der står ved det. Det er ikke noget, der er normaliseret at tale om. Omvendt synes jeg ikke, at man hele tiden skal tale om porno. Det er slet ikke det, der er intentionen. Jeg vil bare gerne have, at det er muligt at snakke om det.

I snakkede i podcasten om kun at se nogle af pornofilmens elementer, fx kun høre lyddelen eller se det visuelle. At gøre det til sit eget, at “hacke” pornoen. Hvorfor tror du, at I følte mindre skam, da I gjorde det? 

Jeg kan kun snakke for mig selv, vi har vidt forskellige oplevelser i podcasten, Lulu, Stine og jeg. Vi oplever nogle forskellige ting ved det. Det er meget sjovt, det med at hacke pornoen. Det er en ret fin tanke. Det bliver for mig mindre skamfuldt, hvis jeg har mig selv med. Så det ikke bare bliver et hurtigt fix. Omvendt snakker vi også om, at man kan have lyst til et hurtigt fix, hvor man ikke skal tænke så meget. Nogle gange kan det være befriende at tænde for det, se nogle knalde, og så er det det. Det er fedt at hacke det lidt. Ikke at tænke porno som firkantet, men som noget, man kan bruge, som man har lyst. Bruge en lydbid eller bruge noget visuelt til at sætte gang i sin egen fantasi.

I virkeligheden handler det ikke så meget om det. Hvordan man bruger pornoen, er subjektivt. Jeg er ikke pro porno.

Det er det, jeg står for. Hvad folk synes er dejligt at se, og hvad de ikke synes er dejligt at se, skal de selv bestemme. Jeg synes, det er vigtigt, at vi har nogle steder, hvor vi kan tale om de ting, der kan være skamfulde.

Hvordan har dit forhold til porno ændret sig efter podcasten?

Nu har jeg brugt et halvt år på at lave den her podcast. Jeg har oplevet, at jeg faktisk ikke skammer mig særlig meget mere. Jeg har været i så lang en proces med programmet og snakket så meget om det løbende. Det har været min egen medicin at snakke om det. Det har hjulpet på min skam at have en masse samtaler. At mærke den massive opbakning. Der er nogle, der siger: “Hvorfor lave en podcast om porno? Jeg skammer mig slet ikke”. Det synes jeg bare er så dejligt. De er way ahead of me. De er langt fremme og har slet ikke noget stående på skam-kontoen, det har jeg bare haft.

Har du et godt råd til at opleve mindre skam omkring det at se porno?

Jeg har lavet et eksperiment, jeg har gennemgået en proces selv. Det har været et journalistisk projekt. Jeg håber, at hvis man har brug for at snakke om porno, sex, kærester eller andet, at man vil prikke til en veninde. At man har lyst til at stikke til emnet. Mit bedste råd er at åbne op for den samtale. Finde nogle steder, hvor man kan snakke om sådan nogle ting. Helt generelt. Den bedste investering i mit ungdomsliv har været at skabe nogle steder, hvor jeg har kunnet tale om ting, der var møgsvære. Nogle steder, hvor man kan græde og grine og tale om alle de ting, man ikke altid kan stå ved. Hvis man kan skabe nogle rum for sig selv med sine venner eller søskende, eller hvem det nu kan være. Rum, hvor man kan snakke om tingene, hvor man tør træde et stort skridt ud. Så får man så meget igen, det har jeg selv oplevet. Der er så mange ting, som bliver nemmere derefter. 

Podcast af Liva Manghezi og Anna Majholm
Podcastens coverillustration: Carla Mcrae
Følg podcasten på @p_podcasten