Invitation: Fuldmåne over nattekølig skov
Johanna inviterer os alle til fuldmåne. Ude mellem hornugler og pindsvin er der plads til at være, og når det bliver allermørkest, bryder månen frem med sin blide kontur.
Kæreste …
Du/I inviteres hermed til fuldmåne over nattekølig skov. Ved ankomsten vil en hornugles tuden bryde ingentingslyden – fornemmelsen af drømmedis ophæves for en stund. Her bliver luften klar og blottet. Enhver med fantasien på plads gribes af angst; så mange lurende væsner i mørket og dog så stille. Alt står i sådanne øjeblikke på spil. Men det er en kortvarig frygt, for moseoverfladen er uendelig mat, som en spåkugle, der endnu ikke er klar over, hvad fremtiden vil bringe. Det er faktisk ikke til at se, at det er vand, der ligger dér så ubrudt og tågeblødt. Luften er for stille til at rumme reelle rædsler. Kl. 00.30 vil et pindsvin krydse stien for derefter at forsvinde i vildnisset med en sprød pudslen. Den bevæger sig målrettet, men tålmodigt frem mellem blade og kviste. Beroligende faktum, at sådan et lille dyr så hjemmevant begår sig i natten. Hvis den kan, så kan du/I da også. Der vil bydes på oplevelsen af månens blide kontur bag skydækket og en ren, fugtmættet luft at indånde. Kort før daggry bliver der mulighed for at suge skoven ind og et øjeblik eksistere helt uden frygt eller formål. s.u: senest tre dage inden fuldmåne.
Bedste hilsner …
Hvad tænker du?