Den januar vi tog afsted

Tre af mine venner fra gymnasiet og jeg selv tager væk fra Odense de næste par måneder. To på højskole, én til Norge og én til Paraguay. Den første tog afsted den 2. januar, og jeg bliver den sidste.
Vores sidste aften samlet alle fire var nytårsaften, fik vi grint, drukket en masse mojito og gin hass og skudt en masse konfetti ud over spisestuen for at samle det hele sammen igen et par timer efter. Jeg har i de sidste dage af december og første af januar skrevet dagbog. Både om huskelister til nytårsmiddagen og dekorationer og de tanker, jeg har gjort mig om afsked og nervøsitet. Nu har vi ventet længe, og det er endelig blevet den januar, hvor vi skilles og tager afsted.

Den 28. december 23:42
Med fire forskellige skemaer er det et under, at tre af os faktisk kan mødes for at handle ind til nytårsaften. Heldigvis når vi at blive færdige, før jeg skal mødes med en ven på Brandts. Vi endte med at være ret sent på den, men jeg tror, mit organiseringsgen endte med at give pote. Det var også til stor fornøjelse for mine venner at kommentere på, haha. På det punkt ligner jeg min mor. Men heldigvis gik det ret smooth. Planen er at skippe forretten og lave byg-selv med mexicansk tema og en klassisk brownie til dessert. Vi har vendt og drejet både valg af rød peber, wraps, chips og bordpynt. Det kan ikke gå galt! Før søndag skal jeg huske at tjekke, om der er flere limes i køleskabet, finde mangosirup og vodkasjat i kælderen, medbringe konfettistjerner, sikkerhedsbriller og nytårshat og købe avocadoer.

Den 29. december 01:21
Det er alt for sent i forhold til, hvor tidligt jeg skal op i morgen for at besøge familie i København. Men mit hoved er fyldt med for mange tanker. Jeg tror, det lige så stille er begyndt at gå op for mig, at om under to uger er de alle tre taget afsted. Det er faktisk lidt småirriterende, at de tager afsted før mig. Så får jeg bare lov til at være den sidste i banden, der forlader Odense for nu. Til gengæld tror jeg også, jeg kommer sidst hjem igen. Jeg føler næsten, at nytårsaften bliver som en afskedsscene fra Fire veninder – et par jeans. Altså bare uden bukserne, der på mirakuløs vis passer alle fire piger. Men jeg håber stadig, vi kan holde vores gruppechat i gang, både med større opdateringer og mindre og underlige observationer fra hverdagen. Jeg glæder mig i hvert fald til at følge med i, hvordan det går de andre, og hvad de laver! Vi kommer til at opleve en fuldstændig anderledes hverdag end det, vi er vant til – og endda på fire forskellige måder. Jeg håber, vi får mulighed for et skypemøde eller to i løbet af de næste måneder. Bare for at se hinandens ansigter igen. Jeg tror alligevel, det blev enden på tankerne for i nat. Jeg skal lige huske at tilføje knæklys til huskelisten, når jeg vågner.

Den 30. december 23:55
Jeg er lykkelig for, at vi har klaret de største indkøb, for den 30. må siges at være kulminationen for nytårsindkøb. Et rent kaos af dårlig kransekage, hyldevis af bobler og fancy isbåde og mousser i kølediskene. Jeg var inde for at købe avocado, konfettipoppere og knæklys sammen med alle de andre tidligere i dag. Prikken over i’et må have været den lille pige siddende i en indkøbsvogn, der skrålede “Rudolf med den røde tud” til alle andre kunders fornøjelse og irritation. Men jeg kom ud og hjem igen, og nu aftaler vi, hvornår vi skal mødes i morgen. Min veninde tager på højskole den 2, så hun er ret presset med at få pakket, især når vi også holder hjemme ved hende. Men kagen må blive bagt, og bordet dækket, når hun pakker i morgen. Før jeg glemmer det, skal jeg have tilføjet “at printe bingo til dronningens nytårstale” og “prøve tøj, så der ikke opstår tøjkrise” til huskelisten.

Den 31. december 18:21
Det knækker og sprækker i dronningens nytårstale

Den 1. januar 19:57
Efter for mange gin hass’ og mojitos glemte jeg alt om at få skrevet noter over aftenen i går. Kun én sølle kommentar til nytårstalen var alt det kunne blive til. Nytårsaften var hyggelig og god, og vi fik sagt farvel til den første veninde, der drager afsted i morgen. Vi fik snakket meget om vores forventninger til de næste måneder. Vi blev hurtigt enige om, at hvis man kunne springe den første uge over og bare starte på anden uge, hvor man allerede kendte dem, man enten var på højskole, på arbejde eller frivillig med, så ville det være idealet. Det kan vi desværre ikke, og hvor nogle af os skal starte forfra med navnelege, skal andre begynde at bruge et andet sprog som sin primære kommunikation. Det bliver underligt ikke at kunne ses lige så ofte, som man gerne vil. Vi har jo prøvet det før i det her sabbatår, men alligevel føles det anderledes nu. Jeg tror også, det har noget at gøre med, at vi endnu ikke er gået i gang, men kun har forventninger og sommerfugle i maven. Det hele kan få en lidt vemodig drejning. Men jeg er sikker på, det bliver godt. Jeg glæder mig i hvert fald selv, og det kan jeg også mærke, mine venner gør. Nu skal jeg dog tilbage til at pleje min ømme krop, der faldt dobbelt på en trappe tidligere i dag – i ædru tilstand.

Den 2. januar 19:38
Nu starter det! De første oppakningssnaps er begyndt. I nat skrev den næste veninde i rækken, der tager afsted den 12, om de ting, vi skal nå at gøre, før hun tager afsted. Der er både hårklipning, veganske nachos og Mulan på programmet, så vi skal lige have fundet ud af, hvordan vi kan nå det hele før. Jeg har været rigtig uproduktiv i dag og set en hel sæson af RuPaul’s Drag Race, så det bliver godt med lidt socialt samvær de næste par dage både med cafébesøg og julefrokost med min gamle gymnasieklasse. Måske min dovne dag også har grobund i en spirende nervøsitet. For nu er det altså 2018, hvilket vil sige, jeg ikke længere kan sige, jeg først skal på højskole næste år. Det er nu.
Jeg håber ikke, jeg skal gå rundt med sommerfugle i maven hver dag, indtil jeg tager på højskole, men det er måske også meget godt, de er der. Det er alligevel noget, jeg har ventet på siden 9. klasse, og nu sker det endelig. Og selvom jeg har dedikeret denne tekst til at handle om mine tre andre venner, der også tager afsted nu her, så har jeg stadig flere tilbage her i Odense, som først kommer hjem fra rejser, idet jeg smutter.
Sabbatåret er bare noget helt andet, hvor man for første gang oplever ikke at have nærmest alle venner hjemme på samme tid som én selv. Derfor er jeg også glad for, jeg selv tager afsted. Jeg tror selv, jeg ville have det svært ved at blive tilbage, hvis mine venner rejste på skift og på samme tid. Måske det bliver mig, når jeg kommer hjem igen. Men jeg vil ikke tage sorgerne på forskud. For der er næsten intet bedre end at se en ven efter lang tid og høre om alt det, de har lavet, hvad end det er stort eller småt. Og lige så meget, som jeg glæder mig til højskole, så glæder jeg mig også til at blive genforenet til sommer med mine tre venner.