Jeg er bange for solen

Solen skræmmer mig og varmer mig. Som den står højt med sine radioaktive ioniserende stråler. Transformerer min blege vinterhud til en varm brun kulør, sommerhud. Tryller flere modermærker frem på min plettede krop. Jeg håber ikke, de er ondartede. Jeg er opvokset med en frygt for mine modermærker og solen, måske ikke frygt, nærmere respekt. Jeg synes mine modermærker er så smukke på min krop, også på min fars hud, selv ordet er smukt. Kald dem for modermærker, ikke skønhedspletter. Hold øje med dem, sig til hvis de bliver sorte, transformerer sig, muterer. Spørg din læge, eller din far, han har også mange, og han har også fået mange fjernet, siger min mor. Afværget katastrofen.

Min næse bliver altid rød, uanset hvor meget jeg dækker den med solcreme. Jeg ligner Rudolf, men det er sommer, og jeg er ikke et rensdyr. Jeg bruger aldrig solbriller eller hat. Jeg kniber bare øjnene sammen, for jeg har ikke solbriller med styrke. Jeg er for forfængelig til at gå med hat, jeg synes ikke, at jeg er et hattemenneske. Det er værst, når jeg skal bade, kan kun fornemme mennesker, ikke læse deres ansigtsudtryk, så jeg antager at alle ser surt på mig. Ligesom jeg antager at alle tænker dårligt om mig.

Engang hoppede jeg i havnen med mine briller på. Så måtte jeg cykle hjem, tage kontaktlinser i, som var den forkerte styrke, købe et par svømmebriller, og for alt i verden ikke glemme, hvor henne jeg var hoppet i med dem på. Da jeg kom tilbage til havnekanten, dykkede jeg et utal af gange, før jeg endeligt så dem, placeret på en sten som på en piedestal. En skat beskyttet af krabber og kutlinger. Jeg troede, de var uddøde i Københavns havn. Jeg troede, den var gold, at vi havde ødelagt den, men der er lidt tilbage. Jeg tør næsten ikke håbe, men måske jeg vil tillade mig selv det alligevel. Nu kunne jeg nøjes med at købe et par nye svømmebriller den dag.

Hver sommer har jeg lyst til at få kontaktlinser frem for briller, men jeg er bange for, at jeg bliver et andet menneske uden briller. De samme tanker går gennem hovedet, hver gang jeg skal have nye briller, endda selv når jeg skal klippes. Jeg er bange for, at der med forvandlingen af mit udseende sker en forvandling af min personlighed. Jeg har læst et sted, at førstehåndsindtrykket betyder mere, end man egentlig går og tror. Nu tænker jeg for meget over det. Jeg vil gerne være karseklippet, men det tør jeg heller ikke, tror jeg er grim, det var jeg, da jeg var 16 år med karse. Så nu prøver jeg bare at ligne en type, jeg kan identificere mig med, men mest af alt vil jeg ligne din gamle natur og teknik- eller historielærer.

Jeg bliver misundelig, når folk shopper billige solbriller, og det frustrerer mig, hvor meget solen påvirker mig. Tørken får mig til at føle mig skyldig og giver mig angst, jeg nyder varmen, stemningen den skaber, at være ude til sent, ikke at skulle betale for garderobe i byen. Kan man tillade sig at nyde vinterens usædvanlige vejr?

Solen gør modermærkerne farlige, og huden også. Jeg soler mig sjældent når vi er på ferie, og jeg hader solcreme. Bare jeg skulle smøres i ansigtet som barn, kunne jeg græde og skabe mig, som blev jeg mishandlet. Men mine forældre vandt altid den kamp. Nu er jeg for gammel til at skabe mig, i hvert fald så andre kan se det, og jeg smører mig selv ind. Dog stadig med foragt. Den røde hud er næsten at foretrække frem for den klistrede hud, men min respekt for solen er for stor. Tror jeg skal til at bruge solcreme, når jeg er på arbejde.

Solen har store kræfter. Dens tilstedeværelse på de varme sommerdage er salvende for mit sind, så let som den smelter en tabt is, fordamper den mine bekymringer, som bliver båret væk af den milde brise. Dens fravær i de kolde måneder er skadeligt for mit sind, men skånende for min hud og mine modermærker. Jeg må lære at leve med det. Tilpasse mig mit miljø, i Darwins ånd. Dagens længde er aftaget med 5 minutter, sammenlignet med i går, og det sker også i morgen, og i overmorgen, indtil d. 22 december hvor det vender, og dagene igen bliver længere.

Skribent: Jonas Langmack Gliese
Visuelt: Josefine Kynne
Redaktør: Sigrid Langgaard