Jeg er træt af din kur

”Tab dig 5 kilo på 5 uger”, ”Sådan får du den perfekte krop – 10 slanketips til dig”. Det er bare nogle eksempler blandt de mange reklamer, som dukker op i mit Instagram- og Facebook-feed hver dag. Jeg har selv tilmeldt mig et fitnesscenter, hvor jeg træner – i hvert fald to gange om ugen. Ellers får jeg dårlig samvittighed og tænker dårlige tanker om mig selv. For det er nemlig sådan, at jeg engang imellem hader mig selv. Jeg hader mit udseende så meget. Jeg kan ikke holde ud, hvor meget fedt der er på min mave – som er blød – medmindre jeg spænder den, og små antydninger af muskler kommer frem. Jeg kan slet ikke klare, at mine hofter er så brede, at jeg kan tage fat i fedtet på siden af mig selv og så mærke hoftebenet gemme sig indenunder, så jeg skal bruge en str. medium i bukser. Og jeg hader, at mit ansigt er så rundt, at der ikke engang er en antydning af kindben, som ellers er det, alle andre har. Jeg kan bruge flere timer hver dag på at hade min krop.

Men min omgangskreds har det endnu værre. Her har størstedelen af pigerne valgt at gå på kur. Oven i det snakker de så hele tiden om den kur og pisker en stemning op om, hvor lidt man må spise, og hvor meget man skal bevæge sig. De tvinger sig selv ned i fitnesscenteret et sygeligt antal gange om ugen. Nogle af dem sulter tilmed sig selv, hvis selvhadet bliver for stort.
Selvom jeg febrilsk har bildt mig selv ind, at jeg SKAL elske mig selv og min krop for alle de funktioner, den har, kan jeg ikke undgå at blive påvirket af deres ”kost- og fitnessmani”.

Det sande billede?

’Alle andre’ – et fænomen, der huserer blandt min generation – er blevet et problem for min omgangskreds (og til tider også for mig). ”Alle andre er pænere end mig!”. ”Alle andre har en rundere og mindre numse end mig, en mere markeret mave end mig. Og alle andre kan spise pizza og burger, uden at man kan se det på dem OVERHOVEDET!” Sådan siger nogle af mine veninder, inden de går på kur, for sådan ser det ud på de sociale medier. Og det er også det, mine venner og veninder rammes af. Inden jeg kom på de sociale medier, gik jeg ikke op i, hvordan andre så mig, eller hvordan jeg så andre – i hvert fald ikke så bevidst. Nu lægger jeg især mærke til min omgangskreds, hvor jeg har en fornemmelse af, at alle pigerne er tyndere end mig.

Hvis jeg tænker rationelt, så ved jeg godt, hvorfor de virker tyndere. App’en ’Airbrush’ har sat gang i en ny måde at fremstille sig selv på. Hofterne er smallere, kindbenene gjort mere tydelige, og huden er glattet ud. Og selvom jeg er opmærksom på, at billederne, jeg ser i min hverdag, er redigerede, kan jeg ikke undgå at stræbe efter det uopnåelige. Det ved jeg også, at min omgangskreds gør, derfor ender vi med at føle os som fiaskoer, når vi ikke lykkes med at se lige så perfekte ud som folk på de sociale medier. Men når selv min bedste veninde, som er model (og dermed ifølge mange har den ”perfekte” krop), kan tude over sit udseende – så er drømmen om den tynde, lange og trænede krop måske en illusion?

En illusion

Og JA, det er den. Forskning viser nemlig, at grunden til, at vi ændrer på vores kroppe, er, fordi der er noget andet (ofte psykisk) galt. Problemet er bare, at det er svært for sig selv at få øje på og dermed ændre. Derfor opstår den ’falske’ idé, at det er nemmere at tabe sig og på den måde opnå en form for succes i livet.

Ofte handler det jo om – når vi gerne vil ligne de smukke idealer, vi ser på fx de sociale meder – at de ser ud, som om de har styr på livet og alt det, vi går og drømmer (hemmeligt) om. Negative tanker om uddannelse, karakterer, stress – kort sagt: det perfekte liv –  går udover vores kroppe, fordi vi ikke sådan lige kan ændre på de destruktive tanker. Den rationelle tankegang er blevet forsvundet for mig og min omgangskreds. Og med dén øjnene til at se realistisk – og ærligt – på hinandens kroppe, huske at tale sammen om de problemer, vi faktisk deler og minde hinanden om, at livet sagtens kan gå videre, selvom vi ikke får 12 eller har den app’ede Instagram-krop. I stedet lukker mange af os unge os inde i os selv og får stress, mindreværd og bliver ensomme.

Det giver problemer senere i livet, når vi som voksne ikke kan finde ud af at præstere ordentligt, fordi vi føler, at vi skal leve op til 37 forskellige ting. Alt sammen fordi vi bliver hjernevasket. Vi får bombet urealistiske idealer i hovedet. Hver. Eneste. Dag.

Det hjælper altså ikke, at man i perioder tvinger sig selv til ikke at spise. Eller at forbyde sig selv at spise sukker eller fedt og sørge for kun at få grøntsager og få kulhydrater, tværtimod.

Stop den smittefarlige generationssygdom

Og nu er jeg altså også blevet træt af jeres kure. Jeg er træt af at høre om, hvordan I er blevet fede, slaskede eller tykke. Jeg er træt af, at I nævner jeres u-perfektheder og hele tiden prøver at lave om på jer selv. For det hjælper ikke. Det er en generationssygdom, som skal stoppes med det samme, og som vi går og smitter hinanden med.

For det er jo galt, at jeg i perioder bliver besat af at træne eller af at fange mig selv i et godt lys, så jeg kan tage et godt billede af mig selv. Det går ikke kun udover mig selv, men også udover mine venner og min kæreste. Jeg jo også selv, at mine veninder bliver dårligere veninder af at gøre det, jeg selv gør. Pludselig har vi ikke  overskud til at tage os ordentligt af problemer, fordi vi er drænede for selvtillid og selvværd. Det  går udover vores selvværd.

Jeg bliver – når jeg bliver suget ind i de falske kropsidealers drømmescenarier – en ikke-tilstedeværende kæreste, som klager over at, jeg ikke ligner alle andre piger. Jeg har brug for konstant bekræftelse, og jeg kan tage mig selv i ikke at have lyst til sex, fordi jeg føler mig u-attraktiv.

Bak op om en kropsrevolution

Vi har brug for en revolution. Og jeg vil gerne stå i spidsen for den, bare du gerne vil være med. Vi skal gøre op med det ideal, som er blevet alt for forskruet. Vi skal have et bredere ideal, som da Venus Fra Milo, Marilyn Monroe og Hanne Borchsenius var hotte med deres kvindelige former.

Vi skal omfavne hinandens u-perfektheder. Det er derfor, at vi skal gå i bad sammen, se deller og lange bryster. Min omgangskreds og jeg skal finde ud af, at ”alle andre” ikke findes. At ingen er perfekte, og at det er okay ikke at have vildt stramt maveskind eller en rund numse, at vi alle sammen er forskellige, og at det, som er lækkert ved os, netop er, at vi er unikke og helt vores egne.

Det handler om at gå mod strømmen, at omfavne sig selv, at gøre sociale medier yt, så man ikke ender her. For vi har vores kroppe for evigt og skal leve med den. I medgang og modgang.