Jeg udfolder min krop
Efter en snak på redaktionen, om alle de billeder vi ser af kroppe, der strækker sig for at se fladere og glattere ud, gik Cecilie hjem og foldede sin krop i stedet.
De fleste kroppe ligner ikke de kroppe, der bliver brugt i modeblade eller reklamer, romantiske komedier eller pornofilm. Men jeg forsøger at ligne dem ved kun at lægge de flotteste billeder af mig selv på Instagram og sende de mest sexede nøgenbilleder.
Det er som om, det blevet vigtigere, hvordan andre ser én.
Jeg øver mig på at aflære min egen skam. Om at have en krop der ikke lever op til de herskende skønhedsidealer. I hvert fald ikke i mit eget hoved.
Jeg øver mig i at være bevidst om hvilke måder, jeg synes, jeg bør fremstille min egen krop på, så andre synes, at jeg er attraktiv. Og ikke gemme alle de billeder væk, der ikke lever op til dette.
Jeg øver mig i at se min krop folde sig ud i alle vinkler og perspektiver. Jeg øver mig i at synes, at de alle er helt, som de skal være.
Jeg øver mig i at se min krop folde sig ud i alle vinkler og perspektiver. Jeg øver mig i at synes, at de alle er helt, som de skal være.
Fuck du er modig! Respekt!!
Hvor er du sej!
du er så awesome Cecilie <3
SÅ modigt! Vær stolt af dig selv :-*
Vildt sejt, vildt vigtigt!
Så smukt!
Smukke billeder. Hvor er det dog dejligt at kunne genkende sig selv i din ærlighed,
Hvor befriende skønt og stærkt tiltrængt.
Er der et reelt problem? Og ligger det i så fald ikke mellem ørerne – fordi nogle TROR, at det forholder sig sådan? Vi har alle en krop, vi ER ikke vores kroppe.
Hvis nu det ligger mellem ørene, hvorfor skulle det betyde at det på nogen som helst måde ikke er virkeligt? Ligger depression, angst og stress ikke os inde i os? mellem ørene, mellem ryg og navle?
Hej Morten, måske det ikke er et problem for lige dig, og det er da skønt. Men selvom det ikke er en problematik, som du kan mærke i dig selv, betyder det ikke, at andre så heller ikke kan mærke det.
Din tese om, at problemet ikke eksisterer, men at det bare er noget folk tror, er et problem, ville give mening, hvis der ingen konsekvenser var. Men der er konsekvenser. Mennesker er syge, sulter sig selv, kaster op med vilje, er deprimerede og har lavt selvværd, tror at de ikke fortjener at blive elsket. Det er meget, meget virkeligt.
At have en krop, og ikke være en krop, begynder jeg mere og mere at tro, er en spirituel erkendelse, man kan komme frem til, hvis ens krop ikke konstant bliver udsat for undertrykkelse og diskrimination. Måske er det ikke noget du oplever, men det betyder ikke, at andre ikke gør.
Så meget kærlighed i din retning<3