Jeg går igennem året – tre årstidsdigte
Mens vi venter på foråret, kan du læse Calles digte, der med et let og legende sprog beskriver årstidsskiftet. Teksten lukker både en ind i en verden, hvor man gerne må give sig hen til fantasien, og påskønner også de egentlige ting, vi har foran os i den fysiske verden.
Bortset fra mine skridt
Jeg fløjter svage toner i natten, mens jeg vader videre
Vinden river i hjulsporene.
som januar har efterladt, efter at have kørt over mine læber
Kulden har sat sit præg
en skælven i min krop
I min alt for tynde sommer jakke
kan jeg mærke
den alt for kolde vinter vind
Verden er tom for lyde
Bortset fra mine skridt, der knitrer i gruset under mig
Eller på asfalten om lidt
Hvis man spottede mig ude på min lille tur
Så ville man se et langhåret, hvidt, lille væsen, der drev mig frem
En hund
der spiller en lydløs jazz med poterne
Et lille krapyl
der svinger sine pelsede whiskers, hen over asfalten
En gåturskompagnon
der grådigt trækker mig videre
Jeg er skiftende badet i lys
Og så lagt hen i mørket
Når jeg passerer under hver enkelt lygtepæl, på min vej
I aften, er en af de aftener
En aften
defineret af
ubeslutsomme følelser
Så jeg prøver noget nyt, og vælger at holde inde
med min larmende march
Ikke flere skridt, nu står jeg bare stille
med mine tanker
Jeg tænker
på hvornår fuglene igen begynder at synge
Sang de egentlig ikke for mig i dag?
eller var det bare indbildning, at jeg hørte dem?
Et minde
fra en forårstid
der hvisker i mit øre.
Klik her og Støt SEIN
Tidlige forårskys
Der har været frost i nat
men det er ikke til at mærke i knoglerne
Jeg har vinterjakken på
og nyder den her lyse vintermorgen
Men den her morgen er ikke for mig
Den her morgen, er for alle de små
Genopstandne
som er skudt frem
som har kæmpet sig op
som er kommet for at sige goddag
til alle os
der nyder februar morgener
De er blege, faktisk helt hvide
og jeg er nu i gang
I gang med at kysse dem alle sammen farvel
inden jeg forlader matriklen
Så hvis du kommer forbi
og ser en ung mand
i en fin vinterjakke / Købt i en genbrug
liggende på sine knæ
Så er det, fordi han er gået i gang
i gang med at kysse foråret goddag
og vinteren farvel
i et gæk
Først til sommer
Først til sommer, med sol og sand og sandaler, og blommer
Først til sommer værdsætter vi lugten af regn, og nyklippet græs, når det er blevet slået. Vejret er venligt og varmt, og jeg synes sgu, det er rart
bare at sidde
i solen
og nyde det.
Men så falmer solens kraft
og så falder træets, blade,
med de mest mageløse og mægtige nuancer, ned på jorden,
hvor svampe vokser frem.
Jeg samler æbler op, til grød
og aftensmaden
med det stegte flæsk.
Man er slet ikke rigtigt begyndt at snakke om maden, før vinteren, er her
for nu kommer tiden, med taknemmeligheden, og den lune aroma
Udenfor trækker det op til regnvejr og kortere dage
men det glemmer man
For vi binder hurtigt julelys
stramt, om Mørkets hals
Så stramt, at han næsten kvæles
Men visse vasse
Indenfor er der lunt
og vi hygger, om hinanden
og hyggen i sig selv
som næsten kan blive helt oppustet.
Det eksploderer dog ved årsskiftet
hvor vi både maler byen og himlen rød
Sikke et svineri
Og efter rusen, så er januar, nu og vel, bare januar
Og februar var der ingen, der bad om
Men her må man huske at skubbe sin depression til side
og nyde synet af stubmarkerne
og det at du kan mærke vinden bide dig i kinden
og det at du kan se
Selvom det eneste, du kan se, er stubmarker
og en grå himmel
der hænger over dig
Men fat mod, min ven
for så kommer forår, og pludseligt her
så forstår man
at man kan savne
og mangle
og trøste sig ved
Lyset der kommer igen
sammen med vintergækkerne
der klækker ud af den golde, kolde jord
Det pirrer vinteren, at det hele spirer
Tag det som et varsel, for om lidt kommer sommer
med blommer, og bare tæer
Tekst: Calle Vibild
Visuelt: Jeppe Broch
Tekstredaktør: Arendse Reeh-Mogensen & Sigrid Langgaard
Featurebillederedaktør: Astrid Urup Møllerhøj & Klara Hoffmann
Hvad tænker du?