Jernstangen
En torsdag i februar var Alexander ledsaget af sit kamera blandt stamgæsterne fra Jernstangen. Dagen begyndte med morgenmad og røverhistorier og endte i
aftenmørket på Dolken. Dette er en fotoreportage fra netop den dag.
Klokken er kvart over elleve om formiddagen. Erland har medbragt morgenmad, som anrettes på et slidstærkt, mørkt træbord. Det er en tradition for kernen af stamgæsterne på skift at stå for et let morgenmåltid hver torsdag. Over ostemadder og hjemmerørt rejesalat begynder dagen.
Røverhistorier
På Jernstangen fortæller Erland om sit første kamera. Han illustrerer med sin serviet, hvordan han plejede at veksle mellem vertikale og horisontale billeder. Det er mange år siden, Erland sidst har grebet kameraet, men erindringerne om dengang er endnu friske.
Erland drikker Tuborg Classic. I baren betaler han med sit klippekort. Bartenderen bytter ét kryds for én øl. Sammen skåler de.
Ikke længe går der, før anekdoter om kamerateknik erstattes af et virvar af røverhistorier. Resten af dagen forkæler Erland sine tilhørende med eventyrlige fortællinger og skumringens saft.
Jernbanen
Det er tid til at fortsætte dagen uden for Jernstangens lunefulde og røgtunge lokaler. Problemer skal løses, og i dag vil Erland hjælpe stamgæsten Michael. Sammen følges de til stationen og stiger på det første tog til Hundested.
Erland og Michael kender hinanden godt. De har tilbragt mange timer på Jernstangen, men det er ikke hver dag, de snakker – i dag er det ikke en af de dage.
Under togturen deler Erland og Michael et utal af anekdoter om gamle bygninger og fælles venner. Omdrejningspunktet i turens samtale er dog de regnvandsmættede marker, som er et ekstraordinært syn for rejsefællerne.
Båden
Ved ankomst i Hundested drejer de næserne mod en båd, som Michael skal tømme for vand. Det er en fast aftale mellem Michael og en af Jernstangens bartendere. Båden skal tømmes for regnvand, så den ikke synker.
Godt pakket ind i tunge vinterjakker, følger de hinanden langs havnen, mens den kolde februars vind siver imellem dem. Michael hopper i båden, men i båden er der intet vand. De fortsætter turen uden besvær.
Dolken
Ikke langt fra båden ligger Bajonetten Bodega, som Erland og Michael kalder Dolken. Sammen indtager de en bås med et tyndslidt, rundt bord. På skift henter de to øl, så rejsefællen får slukket tørsten. En overvægtig hund kredser rundt på bodegaen. Michael tilbyder den en vingummi, men den afslår tilbuddet.
Kammeraterne er nu fortabt i snak om skibe på havets bund. De røde LA–pakker åbnes flittigt, og fra cigaretrøgen dannes en boble om de to. På havbunden sidder de trygt.
Aftenmørke
Klokken er halv syv om aftenen. Gennem et rod af tomme flasker iagttager Erland og Michael dagen falme hen i mørke. Udover musikken fra en jukeboks er der stille. De er langt hjemmefra, men de kender godt vejen.
Ej, det er virkelig nogle smukke billeder og en virkelig fin fortælling ligeså! Glæder mig til at se mere af dit kunst