Julens planter

Når plantelivet udenfor for alvor er gået i vinterhi, fylder vi vores stuer med stedsegrønne planter og henter eksotiske krydderier, frugter og blomster ind fra nær og fjern. For mig betyder julen, at jeg kan glemme, at det er blevet mørkt og koldt udenfor, og julens planter er særligt gode til at give lys og varme i juletiden.

Når vi transporterer planterne og deres høst langt, så betyder det også, at vi nemt glemmer, hvor de kommer fra. Jeg har valgt nogle af julens planter, som jeg vil fortælle lidt om. Så hvis du gerne vil imponere med nogle fun facts til julefrokosten, eller bare synes, at planter er seje, så læs med.

Julens krydderier

Julen er i stor grad krydderiernes højtid: Vi bager julekager i massevis, pynter vores hjem med nellikefyldte appelsiner, drikker gløgg og drysser kanelsukker på risengrøden. Julens krydderier er velkendte i tørret form, men planterne dyrkes langt fra vores velduftende julekøkkener.

Kanel, måske det krydderi, der skriger “jul” allerhøjest, kommer fra et træ, som dyrkes i Sri Lanka. Det er inderbarken, der høstes og tørres, som gør, at den ruller sig sammen til de velkendte kanelstænger. Det findes to typer af kanel: kassia og ægte kanel. Og det er faktisk kassiakanelen, vi bruger mest. Den er sødere i smagen end ægte kanel, som egner sig bedre til madlavning end til julekager.

Sammen med kanel bruger vi tit nellike og kardemomme i julebag. Nelliken, vi bruger til julekager, hedder ægte kryddernellike. Og nellike er faktisk en stor slægt af planter, hvoraf mange kendes for deres smukke blomster, for eksempel studenternelliken.

Kryddernellike stammer fra Indonesien, og det er de unge, tørrede blomsterknopper, vi køber som julekrydderi. Kardemomme tilhører ingefærfamilien, og krydderiet laves af frøene, som sidder tæt i frøkapsler.

Vaniljestænger er tørrede frugter af vaniljeorkidéen, som stammer fra Mexico, men nu dyrkes mange steder i Afrika og i Indonesien. Kornene i stangen er plantens frø, som faktisk er planterigets allermindste frø. Der kan være mange tusinde frø i én stang. 

Spiselige juleplanter

Julen byder på mange andre spiselige planter. Især citrusfrugter og nødder er noget, som hører julen til. Næsten alle citrusfrugter, vi kender i dag, er krydsninger af de oprindelige arter, mandarin, pomelo og citron.

Appelsinen er en krydsning mellem mandarinen og pomeloen. Citrusfrugterne stammer fra forskellige steder i Asien men dyrkes nu over hele verden. I Danmark importerer vi primært fra Middelhavslandene, hvor appelsiner og mandariner er i sæson om vinteren. Det er grunden til, at vi forbinder dem med jul.

Mandel, som marcipan er lavet af og som vi bruger i risalamande, er en del af kirsebær-slægten, som blandt andet også indeholder blommer, abrikoser og ferskner. Mandlen er ikke en nød men snarere frøet fra mandeltræet. Den ligger ligesom valnødden i en hård skal inden i en grøn frugt, som ikke er spiselig. Mandler dyrkes også ved Middelhavet, men vi importerer også mange mandler fra Californien.

Chokolade fylder ekstra meget i julen, selvom vi spiser det hele året rundt. Chokolade laves af kakaobønner. Det er frøene i kakaofrugten, som fermenteres, ristes og knuses til kakaonibs. Kakaotræet har en ret smart forsvarsmekanisme mod planteædere: De helt nye blade på skudspidserne, som ellers er lækre at spise for dyrene, er brune og slatne, så det ligner gamle blade, der snart falder af træet.

Julens prydplanter

Når det kommer til julepynt med planter, får dem, vi kan dyrke herhjemme, virkelig lov til at skinne. Vi bruger stedsegrønne planter som gran, kristtjørn og mistelten.

Misteltenen er en af de få hjemmehørende juleplanter, men den er dog sjældent til at finde vildt i Danmark. Det er en snyltende plante, som lever på løvtræer ved at danne rodlignende strukturer, som den sender ned under træets bark.

Misteltenen laver hvide, klistrede bær, så frøene kan klistre fast til træerne og spire. Oprindeligt var traditionen, at hver gang man kyssede under misteltenen, så skulle man plukke et bær af, og når alle var plukket, skulle man ikke kysse under den længere.

Der er dog også eksotiske planter, som vi tager indenfor for at skabe julestemning. For eksempel julestjernen som stammer fra Mexico. De røde blade er ikke blomster, men de er stadig en del af plantens blomstringsproces, som sker om vinteren, når planten får få timers dagslys.

Det er ikke kun fedt at vide, hvor julens planter kommer fra og hvad de er for nogle, fordi planter er spændende. Med alle de her eksotiske planter, vi holder af at bruge her til jul, følger der desværre også et klimaaftryk. Mange af planterne er meget ressourcekrævende at producere, især krydderierne, og de skal tilmed skal transporteres langt.

Julens traditioner er vigtige for mange og derfor svære at ændre på, men små ting kan stadig være med til at lette julens klimaaftryk. For eksempel kan du købe fairtrade-mærkede krydderier eller vælge en grandekoration i stedet for julestjernen. Uanset håber jeg, at du er blevet klogere på julens planter og vil nyde dem ekstra meget fremover.