Kære dagbog

Kære dagbog
I dag har jeg genoprettet min Tinder-profil, hvilket mindede mig om, hvorfor jeg i første omgang slettede den.

Det er svært at fornemme mange ting om et menneske ud fra et billede. Man kan for eksempel ikke se, hvordan deres gangart er, eller hvordan deres stemme lyder, når de griner. Man kan heller ikke se, om de lytter til naturlyde for at kunne sove eller knipser af tjenere på restauranter.

Engang var jeg på date med en fyr, jeg havde matchet med. Det gik egentlig godt, indtil han pludselig trak en guitar frem, satte sig overfor mig og begyndte at spille. Ude af stand til at røre mig, blev jeg taget til lyttegidsel gennem samtlige numre, mens det eneste jeg kunne tænke på, var, hvordan jeg skulle reagere, hver gang en sang sluttede.

Efter det skyndte jeg mig hjem og blev enig med mig selv om at stoppe med at se Tinder som en måde at udvikle mig på.

Kære dagbog
I dag føles voksenlivet mest af alt som noget, der følger efter mig og minder mig om, at jeg hverken tjener penge, kan lave mad eller fandt mig selv på min interrailtur. Synes i øvrigt, at det er en meget stor mundfuld, at man selv skal finde ud af, hvem man er.

I situationer, hvor jeg skal være voksen, tager jeg mig selv i at efterligne andre, og jeg tænker tit på, om jeg nogensinde får lyst til at blive nogens mor med mand, Volvo og hæk. Lige nu tiltaler det mig allermest at flytte ind i et farverigt hus ligesom Pippis Villa Villekulla med en masse dyr og bruge mine dage på at male og sejle på tømmerflåde.

Kære dagbog
Jeg kan ikke sove, fordi jeg er bange. Klokken er snart et, og jeg ved, jeg kommer til at være træt i morgen, hvilket gør mig endnu mere urolig. Jeg ville ønske, at jeg ikke lod angsten overrumple mig på den her måde, men det gør den, og jeg ved ikke, hvordan jeg skal få det til at stoppe.

Jeg forsøger hele tiden at finde måder at dæmpe den på. Jeg trækker vejret, spiser sundt, får frisk luft, dyrker yoga og mediterer. Nogle gange hjælper det.

Men så står jeg i metroen, derhjemme eller hos en veninde, og kan pludselig mærke den igen. Jeg kan ikke lide følelsen af at være skrøbelig, og jeg tænker tit på, om andre kan se det på mig. Jeg tror det ikke, det hele sker ligesom inden i.

Kære dagbog
I dag holder jeg fridag. Jeg har lavet nye playlister, bagt et pandekagetårn og været ude at bade med Marie. Bagefter gik vi en lang tur. I morgen er jeg klar til at tage hverdagen med storm.

Tekst: Mathilde Liv Sørensen

Visuelt: Ida Agnete Storgaard

Redaktør: Johanne Ringøen