Kære indadvendthed

Gifs af Yana Yun Lin

Kære indadvendthed

Du er den del af mig, som vil bo i et sommerhus året rundt. Vinterbade og læse avis til morgenkaffen. Ikke forstyrres. Du er den del af mig, som bliver nervøs, når telefonen ringer. Den del, der holder øjenkontakten. Du er medfødt. Det var dig, der købte en lejlighed til at bo alene i.

Det er dig, der ryger cigaretterne i min taske.

Dig, som sover dårligt om natten.

Dig, som bærer nag,

som bliver forelsket,

som græder. 

Du er et melankolsk vrag – og jeg er den 21-årige, der lever lidt for os begge.

Vi to er forskellige. Der er forskel på, når du har sex, og når jeg har. Når du taler, og når jeg gør. Det er mig, som fortæller historierne højt over spisebordet, og dig, som søger reaktioner i folks flakkende blikke. Du tænker over alting, læner dig mod mig og hvisker dine tanker højt, selvom jeg som oftest ville ønske, at jeg kunne være foruden.

Men din mening er svær at komme udenom – du niver mig i maven, hiver mig i nakken og trykker på mit bryst – så jeg lytter varsomt efter. Selekterer i, hvad der mon passer af det, du fortæller mig.

Og det tynger – din stædighed har gjort mig perfektionistisk, dine høje forventninger gør mig stresset, og jeg bliver distræt på dage, hvor du taler meget. Men kære, du gør mig også inderlig, oprigtig og bevidst. Du fylder meget, men det er også dig, der rummer andre bundløst.

Jeg prøver at undgå dig på festivaller, til fester, og jeg må indrømme, at jeg kan finde dig vanskelig omkring andre mennesker. Du kan være lidt tung at danse med. Du føler alt, føler meget – lukker øjnene mod solen, smiler for dig selv og kigger ud ad vinduet på lange togture med musik i ørene. Glemmer verden udenfor, mens jeg krummer tæer ved siden af. 

Især prøver jeg at undgå dig i for lang tid ad gangen, fordi du skiller mig fra de andre.

Men jeg kunne aldrig være dig foruden. Det er dig, der rusker i mig. Får mig til at skrive, til at gå ind i mit eget univers, hvor jeg får trukket vejret helt ned i maven. 

Sorteret tanker. 

Tænkt. 

Minder mig om, at jeg kun kan være udadvendt, fordi jeg først og fremmest var indadvendt.

Når jeg besøger dig, lytter vi til forsigtig musik. Bliver ømme, er alene. Føler. Mærker efter blå mærker at trykke på og sorte huller at dykke ned i – 

lytter til ’Holocene’ af Bon Iver

’Nylon’ af Kllo

’Turn to you’

Blaue Blume

går

gør os ensomme

ryger cigaretter, mister appetit 

– og følelserne får frit løb for aftenen. 

Som omvendt meditation. Bliver til et rod, så jeg kan være sammensat igen bagefter. 

Dypper mit hoved under vandoverfladen. 

Nulstilles.

Vi to besøger hinanden, som gamle venner, når der er gået for længe. Jeg opsøger dig, når jeg har været omkring mennesker for længe, 

grint for meget, 

haft for travlt, 

har tømmermænd. 

Som en blanding mellem straf og opladning. Som en færdselsbøde. 

Så mødes vi to for aftenen til en lydløs samtale, en langsom gåtur, en klar himmel – og du tager mig i hånden, mens alting opvejes, og tallerkner vendes. Og når vi to så er blevet trætte af hinanden, skubber jeg dig atter fra mig. 

Skubber dig fra mig, indtil jeg mangler dig igen.