Kære Mille

02. oktober 2018

Mille har skrevet et brev til sig selv. Et brev til den person, hun var for et år siden. Da hele verden så anderledes ud. Om de fejl, hun har begået. Om følelsen af at skamme sig over at have fundet den eneste ene. Om ikke at have venner. Om at være sig selv. Og om, at det hele nok skal gå.
Signe og Emilie fra Filmholdet København har lavet en video til, som komplimenterer teksten.

Kære Mille

Jeg skriver til dig, fordi jeg virkelig gerne vil hjælpe dig. Her den anden dag, da jeg kiggede ud ad mit åbne vindue, mærkede jeg, ved at mine arme fik gåsehud, at luften var blevet efterårs-kølig, og at træerne så småt var begyndt at smide sine blade, og det var der, jeg kom til at tænke på dig. Jeg ved jo, at du elsker, når man begynder at kunne have jakke på – som du kan skjule dig i, og så du kan gemme dig fra verden i din egen verden. Det er lang tid siden, vi sidst har snakket sammen, så det tænkte jeg, at jeg ville lave om på. Jeg skriver til dig for at fortælle dig flere ting, fordi jeg ved, at i takt med at vejret bliver dårligere, så gør dit humør det også.


For det første: Du er ikke et 0. Selvom du inden sommerferien, til de to eksamener der var, fik 02. Jeg kan godt forstå, at det er hårdt. At føle, at man har gjort alt, hvad der står i ens magt for at få det bedst mulige resultat. Oplæsning. Alene. Derhjemme. Imens alle andre var til Distortion og festede og dansede til Kesi. Og drak øl, som ikke smagte af skyld og skam, men af frihed og sommerferie. Og imens du svedte og febrilsk fortalte dig selv, at man ville kunne se resultater for dig, når sommerferien indtrådte, og det så i virkeligheden var det modsatte, som skete – jeg forstår det godt. Det er pissenederen. Men det gør dig ikke til et 0 – for om præcis 9 måneder vil du gå ind til alle dine eksamener og bevise, at du godt kan gå til eksamen, at angsten ikke styrer dig, og at du kan mere, end du tror.

Slap af. Træk vejret. Spild ikke tårer på mennesker, som ikke vil spilde tårer på dig – det er din gråd for god til.

For det andet: Du skal nok få dig nogle gode venner. Prøv at lægge ensomhedsfølelsen væk og tænk på de mennesker, som rent faktisk vil dig det bedste. Slap af. Træk vejret. Spild ikke tårer på mennesker, som ikke vil spilde tårer på dig – det er din gråd for god til. Lad dem ikke slippe ind i dine sorte huller, lad dem ikke komme ind i dit sind, og spild under alle omstændigheder ikke krudt på dem. De er ikke det værd. Der findes rent faktisk mennesker, som går op i ordentlige ting. Hvor det ikke er vigtigt, hvor tynd eller smuk eller hvor mange følgere du har på Instagram. Mennesker, som ikke udnytter, at du kan holde på hemmeligheder, og at du kan give gode råd og ikke snakker om dig selv. Don’t panic – Everything will be alright – have fun – True friends exist. De kommer bare først, når man tør udvide sin horisont og indse, at en stor del af det, man begiver sig rundt i, er giftigt. Det er ligesom, når man skal lede efter parkering i midten af byen. For at finde en plads er man nødt til at udvide den cirkel, man har besluttet sig for at finde en plads i.

For det tredje: Hvor er du heldig, at du har fundet kærligheden. Hvor er du mega, mega heldig, at du uden at blinke kan sige, at du har fundet den eneste ene. Og lad være med at spilde din energi på, hvad andre tænker om det. Skrig det dog til træerne, som Simon Kvamm og Peter Sommer også siger! Det er okay at satse ALT på kærligheden, selvom du kun er 19 år. Du må aldrig give op på den. Og du må ikke lade dig forvirre for meget af dem, som fortæller dig, at du er dum at høre på. Eller latterlig. Eller at du er for meget. Kun en tåbe frygter kærligheden. Tro på, at det er for evigt altid – og tro på, at hele verden vil elske den lige så meget som dig selv.

For det fjerde og sidste: Følg dine drømme. Stol nu på dig selv, for fanden. Stol nu på, hvor sej, klog og vild du er. Tro på, at du kan mestre hele verden. At du kan nå til tops, hvis det er det, du vil. At du kan blive psykolog, selvom du ikke har snittet – eller at du kan blive marinebiolog, selvom du ikke har fagene. Tro på, at verden ligger åben for dine fødder, og at du kan være med til at redde den fra død, ødelæggelse og latterlige voksne, som ikke tager højde for klimaforandringer eller flygtninge eller nogen som helst andre mennesker end dem selv. For hvis ikke du begynder på at være aktivistisk og revolutionær nu – så er det måske for sent om et år? Når du har fået andre interesser? Og er blevet smittet af at være optaget af dig selv?

Mille, vi to kan hjælpe dig sammen. Hvis du bare mærker efter. Slapper af og trækker vejret. You’ve got this. You can do anything.

Kh Mille

Hvad tænker du?

  1. Emilie siger:

    Wow. Hvor ramte det her mig helt ned i maven – tog helt pusten fra mig. Nu sidder jeg og græder, fordi jeg så tydeligt kan se mig selv i det du skriver, tak for det.

    Du aner ikke hvor mange vi er som ser så meget op til dig og som synes at du virker som så fint et menneske uden overhovedet at kende dig.

    Igen tak!

  2. Magda siger:

    Ej hvor er det en flot video og tekst! Du taler jo til mig også!
    Det er jo rigtigt, det hele skal nok gå<3
    Kh Magda

  3. Amila I siger:

    Hvor er det fint! Så godt lavet og så godt skrevet. Jeg ønsker dig god vind fremover, Mille. You got this <3

  4. Mathilde siger:

    Jeg fortsætter med at vende tilbage til dette indlæg og eg fælder en lille tåre, hver eneste gang. Simpelthen sådan en fin tekst, samt en vanvittig flot og passende video. Tak for et imponerende stykke arbejde og tak for oprigtigheden!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *