Kampen om sandheden?
Det amerikanske valg ligger lige rundt om hjørnet, og valgkampen har været i fuld gang siden sidste år. For Donald Trump er det tredje gang. Men hvilke tricks bruger han, for at det skal blive lykkens gang? Det skriver Lisa om i denne artikel.
Landet af løgne
Der findes mange ordsprog, der fremhæver forskellige sandheder. Man kan ikke både blæse og have mel i munden. Eller som man siger på engelsk: Man kan ikke både have sin kage og spise den. Sådan siger ordsproget i hvert fald.
Alligevel er Donald Trump gennem de sidste fire årtier delvist lykkedes med at proppe munden med mel, mens han har blæst for fuld kraft.
Under og efter sin periode som amerikansk præsident lavede Donald Trump titusindvis af falske eller misledende påstande. The Washington Post dokumenterede 30.573 falske eller misledende påstande under hans præsidentembede. Det vil sige omkring 21 om dagen.
Det er hidtil uset i amerikansk politik. Men er amerikanerne i bund og grund ligeglade med Trumps selvmodsigende opspind, hvis han i netop det opspind hævder at kunne løse alle deres problemer? Eller hvad handler valget i virkeligheden om? Er Trumps valgkamp baseret på at tale alle efter munden?
Alligevel er Donald Trump gennem de sidste fire årtier delvist lykkedes med at proppe munden med mel, mens han har blæst for fuld kraft.
Gennem valgkampen har demokraternes kampagne været bygget op på retskaffenhed, og de har promoveret sig selv som det ærlige alternativ til Trumps bombardement af løgne.
Det er hverdagskost, at Donald Trump pynter på sandheden. Dog kom dét, at demokraterne har været så udtalte om deres sandfærdighed, til at virke hyklerisk, da Kamala Harris’ vicepræsidentkandidat, guvernør Tim Walz, mødte republikanernes vicepræsidentkandidat, J.D. Vance, i vicepræsidentdebatten den 2. oktober.
Walz havde forinden rodet sig ud i en løgn om at have været til stede under studenteroprøret i Beijing. En løgn, som Walz pinagtigt dansede omkring med diverse bortforklaringer om at være coach og så videre.
En simpel, menneskelig fortalelse, der kan koste demokraterne afgørende point hos vælgerne i det nuværende dødvande mellem de to præsidentkandidater. For dobbeltmoral koster knaster hos amerikanerne.
Hvis ikke engang demokraterne kan get their facts straight, hvem kan så? Måske er der i virkeligheden tale om en større kamp end bare en valgkamp, nemlig en kamp om at være ærlig – en kamp om sandheden.
Mudderkast mellem minoriteter
Det kan virke paradoksalt, at en stor andel af Donald Trumps tilhængere repræsenterer det modsatte af alt, hvad Trump står for. Den hvide, stenrige, midaldrende mand, der har opført et dusin skyskrabere under sit eget brand, formår på forunderlig vis at appellere til både den amerikanske underklasse, sorte amerikanere og latinoer.
En central faktor for at kunne forstå denne udbredte støtte fra minoriteter til Donald Trump kan være, at minoriteter ofte ser skævt på andre minoritetsgrupper. En stor del af amerikanere med minoritetsbaggrund ser sandsynligvis slet ikke Trumps udtalelser eller politikker som racistiske.
Man kan argumentere for, at minoriteter støtter Trump, netop fordi hans retorik eller politik gør andre minoriteter, som de ikke kan lide, til skydeskive.
For eksempel er racisme mod sorte udbredt i mange arabiske, latinamerikanske og asiatiske fællesskaber i USA. Antisemitisme er ligeledes mere udbredt hos sorte og latinamerikanske end hvide amerikanere.
Denne antipati minoriteter imellem kan være med til at forklare, hvorfor Donald Trump kan tiltrække vælgere med en baggrund, der egentlig står i diametral modsætning til ham. Splittelsen og antipatien mellem amerikanerne kan simpelthen gå hen og fungere til fordel for Trump.
Modsigelsernes mand – er Trump strategisk tvetydig?
Et af valgets centrale emner er spørgsmålet om de amerikanske kvinders ret til fri abort.
I abortdebatten har Donald Trump atter forsøgt at blæse med mel i munden, idet han først tog æren for at have indsat tre konservative højesteretsdommere, som i 2022 var med til at omstøde den skelsættende højesteretsafgørelse Roe v. Wade.
Derefter forsøgte han at lægge afstand til den massive kritik ved at understrege, at det bør være op til delstaterne at tage stilling til spørgsmålet om abort.
Selv hjemme hos Trump tyder noget på, at abortspørgsmålet har givet anledning til betændte middagsborde, for i sin nye erindringsbog, ‘Melania’, springer Melania Trump i start oktober ud som abortfortaler – i skærende kontrast til sin mands politik.
Om denne bog og Melania Trumps mere progressive tendenser er en hæmsko eller fordel for hendes mands kampagne, hersker der dog uvished om.
En mulighed nemlig er også, at Melania har foræret Donald Trump en gave i form af tilstrømning af moderate vælgere. For han har ellers slået sig på sin insisterende abortmodstand, og det har vist sig at være en akilleshæl i hans valgkamp.
Med sin gådefulde tvetydighed forsøger Trump muligvis at få fingrene i de amerikanske midtervælgere, der efter sigende kommer til at afgøre valget.
På det personlige plan er det ligeledes uklart, hvad Donald Trumps etiske perspektiv på abort er. Umiddelbart virker det svært at blive enig med Trump, når han knap kan blive enig med sig selv. Men denne strategiske tvetydighed i Trumps budskaber kan være kimen i kampagnen.
Med sin gådefulde tvetydighed forsøger Trump muligvis at få fingrene i de amerikanske midtervælgere, der efter sigende kommer til at afgøre valget. I skrivende stund er der stort set dødt løb mellem de to præsidentkandidater.
Derfor hviler alles øjne for tiden på de syv amerikanske svingstater, der har en udslagsgivende betydning i amerikansk politik, da de beror på princippet the winner takes it all. Det vil sige, at kandidaten med flertallet får alle statens valgmandsstemmer. Når der er valg i USA, er det altså ikke kun vigtigt, hvem man stemmer på. Det er mindst lige så vigtigt, hvor man bor.
Trump har forudset, at hvis han vinder Pennsylvanias 19 valgmandsstemmer, vinder han højst sandsynligt valget.
Det halve kongerige
I det dødvande, der præger den amerikanske valgkamp lige nu, går mange rundt og venter på en politisk bombe eller en October surprise, som har potentialet til at vende op og ned på det hele.
Andre er tynget af udmattelse efter en næsten to år lang valgkamp og ønsker bare at sætte et uovervejet kryds og få november måned overstået. En ligegyldighed har bredt sig i nogle dele af samfundet, og et spørgsmål har rejst sig; Er hvem, der står i spidsen for et af verdens mest indflydelsesrige nationer, i bund og grund ligegyldigt?
Spørgsmålene om indvandring, abort og våben, der for nogle har ledt til, at familiemedlemmer undgår hinandens blik og nægter at give hånd, giver for andre blot anledning til træk på skulderen.
Det polariserede USA kan nok ikke løses med et par desperate skud mod Trumps øre, tværtimod.
Men hvis det, der før var verdens stærkeste demokrati, skal bevares, er det afgørende, at amerikanerne tager stilling.
Donald Trump og Kamala Harris befinder sig milevidt fra hinanden på næsten alle områder, der har betydning for menneskeliv i alle dele af verden, fra krigen i Ukraine på den udenrigspolitiske front til indvandring, abort og våben på den indenrigspolitiske front.
Det polariserede USA kan nok ikke løses med et par desperate skud mod Trumps øre, tværtimod. Uanset om Trump eller Harris får det ovale kontor og verdens mest magtfulde position, så får de kun en splittet nation – et halvt kongerige.
Man siger, at sandheden er det første offer i krig. Lad os samle skårene af sandhed, der er blevet spredt ud over den amerikanske muld og genskabe demokratiets ituslåede spejl. Lad os forene de forenede stater.
Meget interessant vinkel på den amerikanske valgkamp. Trump formår at få fat på mange af de vælgere, som ellers plejede at stemme. Stemmeprocenten er sjældent over 50% i USA.