Kan cannabis gøre mig fri fra min angst?

02. juni 2021

Depression og angst vurderes som værende de to mest udbredte psykiske lidelser blandt danske unge. Center for Selvmordsforskning vurderer, at depression er hovedårsag til de 6.500 selvmordsforsøg, der hvert år finder sted sig i Danmark. Det svarer til næsten 18 forsøg om dagen. Det langt fra alle, der modtager hjælp for deres lidelse. Derfor forsøger ensomme depressions- og angstramte at håndtere deres sygdom på egen hånd. En af metoderne til dette er dog langt mere risikabelt end andre: selvmedicinering.

Selvmedicinering bruges til både psykiske lidelser og fysiske lidelser. Det kan være alt fra angst, hvor betablokkere sænker pulsen, til gigt, hvor cannabisolie er særligt godt for leddene.

For min barndomsven Jonas har rejsen med stoffer som selvmedicinering været lang. Syv år, for at være helt præcis. Siden 7. klasse har han prøvet sig frem med forskellige midler for at dulme hans symptomer på social angst, spiseforstyrrelse og depression. Lidelser, som har forårsaget ham alt godt fra havet: selvskade, sengeliggendhed og et par søvnige roadtrips til Roskilde Psykiatri klokken fire om morgenen. Men selvom han har prøvet sig frem med flere forskellige psykologer og psykiatere, har det aldrig dækket hans behov:
‘’Jeg synes, det er meget, meget frygteligt, hvad staten tilbyder af hjælp til folk. Flere gange har min læge fortalt mig, at jeg skulle stå op om morgenen, drikke et glas koldt vand og gå en tur, og så ville mine selvmordstanker forsvinde af sig selv.’’
Jonas besluttede da at tage sin skæbne i egen hånd. Han begyndte at selvmedicinere med stoffer:
‘’Første gang jeg rørte noget, har jeg været 14 år gammel. Jeg røg en joint sammen med nogle, jeg spillede musik med dengang, for at fremstå lidt sej. Som vi fortsatte, fandt jeg hurtigt ud af, at der måske var noget mere at komme efter. Det dulmede min sociale angst.’’

Selvmedicinering: En opførsel, hvori et individ bruger et stof eller exogen indflydelse til at administrere behandling af lidelser, uden en henvendelse fra lægen

Seks år senere sidder Jonas på bænken lige overfor mig. Den lugter jordslået. Hans gyldenbrune hår skinner op under solens stråler. I baggrunden kan vi høre råb og skrig fra børn, som spiller fodbold. Jonas fortæller om, hvordan han selvmedicinerer med cannabis: ‘’Jeg synes, det hjælper mere, end det forværrer ting i min situation. I det lange løb må man tage tingene, som de kommer. Jeg har også bevist overfor mig selv, at jeg kan stoppe, når jeg har lyst. Blandt andet har jeg taget flere pauser på over 100 dage for både min egen og mine pårørendes skyld.’’

6. maj var sidste gang, Jonas selvmedicinerede. På trods af de ekstremer, der følger med selvmedicinering, mental afhængighed, forværret hukommelse, depersonalisering, derealisering, bliver han ved. Hvorfor?
‘’Problemet er udvalget af psykologer. Jeg har engang fået at vide af en statsbetalt psykolog, at jeg ‘havde venner og derfor ikke kunne være depressiv’. Nu får jeg en okay hjælp, men hashen er et slags supplement for mig.’’
Jonas fortæller om hans kamp med at finde den rigtige psykologhjælp:
‘’Og generelt set er det svært at få en psykolog. For det første skal man henvises på to specifikke paragraffer, som kun gælder for angst og depression, ikke eksempelvis spiseforstyrrelse eller bipolar. Alligevel var det kun omkring ti konsultationer hos en psykolog, som man kunne få gratis. Så kan man diskutere, om det er nok, men det er heldigvis en start.’’
Han roser dog den gratis psykologhjælp for unge på 18-24 år. I finansloven 2021 meddeles det, at unge skal have adgang til gratis psykologhjælp for angst og depression.

Netdoktor skriver, at ‘’[...] en evaluering viser, at efterspørgslen på psykologhjælp ved angst og depression er mere end fordoblet i de to år, hvor forsøgsordningen har eksisteret.’’ Samtidig er den andenmest hyppige dødsårsag blandt unge fortsat selvmord.

Psykiatrisk Akutmodtagelse i Roskilde er dog en af de steder, der har skuffet Jonas mest: ‘’For mig har det været en god oplevelse, hvor jeg fandt ud af, at mit ønske om at dø ‘’blot’’ var et råb om hjælp. Men for folk, jeg kender, har det nok forværret deres problemer. Jeg ved, at en af mine venner har truet med at skære sine håndled over, før de har villet gøre noget. Hvorfor tog de så overhovedet mig ind, når min vens tilstand var værst? […] bare starten for at komme op til en læge og råbe om hjælp burde være langt mere end nok. Man skal igennem så meget proces for at blive taget seriøst. Så går det ikke, at man ikke tages seriøst, når man tager tyren ved hornene.‘’

Det, som der i sidste ende holdt Jonas fra andre stoffer end cannabis, var nemlig ikke den ringe lægehjælp, som han førhen har oplevet.

‘’Jeg havde en kæmpe øjenåbner, da jeg var ude og spise med min mormor og søster. Jeg tog mig selv i at spæne ned på cafeéns toilet for at tage en bane coke, for at min hverdag kunne fungere. Derefter stoppede jeg.

‘’Blandt andet gennem denne oplevelse fandt jeg ud af, at jeg har en vanedannende personlighed – hvad end det er med stoffer, aktiviteter, personer… Det er noget, som jeg tror, god psykologhjælp kunne have hjulpet betydeligt med.’’

I dag har Jonas fået en lægerecept til medicin på hans faktiske diagnose. Efter mange års kamp med kommunen og en perlerække af psykologer og psykiaterer, er han langt om længe blevet diagnosticeret med ængstelig evasiv personlighedsstruktur – eller ‘’kronisk angst’’, som han selv forklarer det. Jonas er lettet over at få afklaret sine lidelser: ‘’Det er som at sidde i en synkende båd, men som man er glad for at sidde i. Jeg fik at vide, at jeg aldrig vil slippe af med min angst, men det var bekræftende at få at vide, at det, jeg gik og følte, gav mening. Nu kan jeg kigge tilbage på mig selv og se, hvorfor jeg eksempelvis var så tryghedssøgende som barn.‘’

Selvom Jonas kan mærke stor forskel fra før, han tog den rette medicin til nu, har han ikke foreløbige planer om at trappe ned på cannabisforbruget: ‘’Jeg håber og tror på, at der ikke går lang tid, før vi ser en legalisering af hash. Det har vist sig at hjælpe på eksempelvis angst, gigt og kræft, men lægerne herhjemme er ikke så glade for at vende ryggen til de farmaceutiske virksomheder. ‘’
Han håber fremadrettet på, at staten giver rum til flere videnskabelige eksperimenter med stoffer, så debatten kan bløde lidt op: ‘’Jeg håber på, at man begynder at lave en masse studier for at lære mere omkring tingene. Vi ved allesammen godt, at eksempelvis MDMA kan brænde hjernen af, men hvis man ved, hvad man laver, er det slet ikke lige så skadeligt, som medierne fremstiller det. Man kan jo også selvmedicinere med alkohol, men det bliver ikke set ned på i ligeså høj grad, fordi det er mere undersøgt og ikke mindst mere normaliseret.’’

Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Psst!
Bliv medlem af SEIN