Kan vi sige, at 2023 er det nye 2014, og hoppe på Tumblr igen?

I dette semester har jeg haft et fag på mit studie, der hedder anmelderi. Det indbefatter kort sagt teori om og øvelse i at skrive anmeldelser af litteratur. Faget var virkelig spændende, men da eksamen skulle afleveres den 3. januar, blev den skrevet i en tid, hvor jeg hellere ville 1000 andre ting end at sidde på mit værelse og skrive opgave. Dagene gik sådan her: En times koncentreret skrivning om morgenen, to timers scrolling på sociale medier, en løbetur, frokost, en gennemlæsning af det, jeg havde, og så kaldte jeg den.
Jeg bruger ikke rigtigt Instagram eller TikTok, så det blev til mange timer på Facebook, og vi ved vist alle, at den nye opdatering er rædsom. I desperation loggede jeg for første gang i mange år ind på min Tumblr-profil. 

Det ironiske er, at jeg kaldte min anmelderi-opgave “En levende kritik”. Men næsten ingen af de tekster, jeg læste eller skrev på anmelderi, var lige så “levende”, som den kulturformidling og -kritik, jeg fandt på Tumblr.

Tumblr er et medie, som, jeg ville mene, ramte sit peak i 2014. Hver bruger har sin egen “blog”, hvor man kan lægge tekstopslag, GIF’s, billeder, videoer osv. op – eller reposte andres. De fleste profiler er ret anonyme, og folk definerer sig i stedet ud fra interesser og æstetiske tilbøjeligheder. Her er det derfor let at finde andre, der deler samme interesser. Og du kan uden problemer styre uden om feriebilleder, irriterende politikere og alt muligt andet, som man støder ind i på mange andre sociale medier. Det er derfor, Tumblr er arnestedet for så mange gode memes, så meget fan-art og så meget fan-fiction. 

Alle, jeg fulgte i 2014, er siden blevet inaktive, så jeg måtte finde nogle nye. Jeg startede med at lede under #classiclit. Det var her, det gik op for mig, hvor meget kulturformidling og -kritik af virkelig høj kaliber, man kan finde. Naturligvis ligner det ikke de kultursektioner, vi læser i avisen. På Tumblr handler det ikke om at fælde dom over et værk; at kunne sige, om det er objektivt godt eller dårligt. For folk beskæftiger sig kun med det, de synes, der er fedt. Og den entusiasme, de har, skinner ud gennem skærmen. Nogle gange kommer entusiasmen fra den æstetiske oplevelse, og andre gange fordi man elsker værkets univers. Og pludselig får lyst til at føje nye historier til det – f.eks. ved at skrive fanfiction. Men entusiasmen kommer også tit fra et fagligt sted. Dark Academia er en stor Tumblr-vibe, og det er ikke svært at finde “almindelige” analyser og fortolkninger. Forskellen på dem og en gennemsnitlig gymnasial danskopgave er bare, at her emmer teksten af begejstring og kærlighed til værket.

Fordi de fleste Tumblr-indlæg udspringer af den meget personlige oplevelse af eller med et værk, bliver selv gamle værker set på med et nutidigt blik. Der er ikke ret meget “det var en anden tid”. Selvfølgelig er der ting, der kan gå tabt ved denne læsemåde, men der er også rigtig meget at vinde. For det første tør man i højere grad undersøge temaer, som var tabuiseret i værkets samtid, men som tit ligger lige under overfladen alligevel. For det andet er det, som om det personlige og nutidige kan vække gamle, slidte værker til live igen. Det bliver relevant for dig og mig og ikke kun for fortidige adelsfruer med kyse eller hvem end, bogens oprindelige målgruppe var.

Den begejstring, der lyser ud af Tumblr-indlæggene, er noget, jeg synes, vi ofte mangler at sætte fokus på i moderne kulturforbrug. Alt for mange læser, går på kunstmuseer, tager i teatret og lignende, fordi “man bør”. På Tumblr er det kun, fordi man har lyst. Men det betyder ikke, at det ender med, at alle sidder og alene læser Colleen Hoover (Har ikke læst hendes bøger… Hun er sikkert cool, men er BookToks fascination stadig ikke lidt overdreven?).
De andre Tumblr-brugeres passion er med til at åbne værkerne op for én, og pludselig forstår man, hvorfor gamle værker som ‘Frankenstein’ eller ‘Dr. Jekylland Mr. Hyde’ egentlig kan være utroligt fede.

Tumblr er selvfølgelig også meget andet end kulturformidling. Det er også memes om alt mellem himmel og jord, formidling af naturvidenskab, original kunst osv. Du kan finde alt, hvad hjertet begærer. Og jeg synes, det har været uncool længe nok til at komme full circle. Lidt ligesom kassettebånd og lavtaljede jeans. Kan vi ikke sige det?