Kan vi tillade os at sætte flere børn i verden?

At blive forælder til et barn af egen biologisk oprindelse er for mange et naturligt ønske og et menneskeligt behov. Men i en verden præget af store klimamæssige udfordringer er der især mange unge, der overvejer konsekvenserne ved at sætte børn i verden.

Bidrager det ikke til yderligere overbefolkning? Hvilken verden vil mit barn vokse op i? Hvilke klimaaftryk vil mit barn sætte? Det er spørgsmål, som jeg oplever, at mange unge går med, inden de påbegynder rejsen ind i forældreskabet. Men ansvaret ligger desværre for meget på det enkelte individ.

Kan det virkelig passe, at ungdommen skal havde disse bekymringer og overvejelser, fordi generationer før os, lidt groft sagt, har fucket op?

Skal vi gå på kompromis med vores egne naturlige behov, fordi vi er empatiske unge med ansvarsfølelse for vores jord? Eller er det okay at sætte børn i verden uden at skulle forholde sig til hele verdenssituationen og overlade den til de politiske magter?

Måske en tilpas blanding, hvor det personlige ansvar ligger i en klimabevidst opdragelse, frem for om vi kan tillade os at skabe flere børn?

Jeg har ikke svaret, men mange tanker herom.