KLIMAORDBOGEN: Hvad snakker de egentlig om?

Klima: en betegnelse for det gennemsnitlige vejr i de sidste 30 år. 

Klimakrisen: den klimaændring, der er i gang, hvor vejret bliver stadig mere ekstremt, og hvor den gennemsnitlige temperatur stiger. 

Biodiversitet: udtryk for, hvor mange forskellige arter (både dyr, planter, svampe og alger), der findes i et område. Bruges som et mål for, hvor godt naturen har det. Når vi snakker om biodiversitetskrisen, er det fordi mange af arterne på jorden uddør. 

Biodiversitetskrisen: Mange af jordens arter er ved at uddø. Fordi arterne påvirker hinanden, er det en selvforstærkende krise. 

De økologiske kriser: når miljøet omkring noget levende udvikler sig på en måde, som besværliggør artens overlevelse. Bruges som en fælles betegnelse for klima- og biodiversitetskriserne og til at diskutere de måder, klimakrisen og biodiversitetskrisen påvirker hinanden. 

Klik her og Støt SEIN

Økologi: videnskab, som beskæftiger sig med, hvordan levende væsener og deres omgivelser påvirker hinanden.

Miljø: fysiske omgivelser og betingelser for noget levende. 

Økosystem: Alt liv i et område påvirker alt andet liv gennem blandt andet fødekæder og bidrag til næringen i jorden/vandet. De hænger sammen i et system, vi kalder økosystemet.

Et ton CO2: bruges tit som måleenhed for, hvor højt et klimaaftryk en handling eller genstand har. Det svarer til udledningen fra cirka 1000 liter letmælk eller 400 liter benzin. En gennemsnitlig dansker udleder cirka 13 ton om året. Hvis vi skal overholde 1,5-graders-målet, skal vi ned og udlede cirka 3 ton per person på verdensplan.

1,5-graders-målet: et globalt klimamål, som stammer fra Parisaftalen, der blev lavet i 2015. Målet er, at klimaforandringerne skal bremses, inden gennemsnitstemperaturen stiger 1,5 grader i forhold til gennemsnitstemperaturen fra før den industrielle revolution i omkring 1800-tallet. Det er fastsat efter beregninger af klimamæssige tipping points.

Tipping points: Klimaforandringerne kan eskalere så meget, at vi bliver ude af stand til at ændre kurs. De punkter, som det ikke er muligt at komme tilbage fra, kaldes tipping points og kan for eksempel være tab af havis eller uddøen af en art. Jo mere klimakrisen eskalerer, jo flere tipping points vil vi nå. 

Verdensmålene: FN’s verdensmål er en række mål om, hvordan verden skal udvikle sig. De indeholder også mål for, hvordan klimaet skal udvikles. 

CO2-kvoter: en måde, politikere kan forsøge at påvirke, hvor meget CO2 der udledes. De er vedtaget på EU-niveau. En CO2-kvote giver én ret til at udlede et ton CO2, og der er et begrænset antal kvoter. De kan købes på EU’s kvotemarked og ejes blandt andet af Carlsberg og Harboe.

Klimaafgifter: Klimaafgifter er en anden politisk måde at påvirke, hvor meget CO2 der udledes. I modsætning til CO2-kvoter er der ikke en begrænsning på, hvor meget CO2 man må udlede med en klimaafgift – man skal bare betale for det. Lige nu diskuteres der, om landbruget skal til at betale CO2-afgifter.

Green washing: når en virksomhed prøver at virke mere grøn, end den er, fordi det er god markedsføring.

Grøn vækst: tanken om, at det er muligt at fortsætte med uendelig økonomisk vækst uden samtidig at fortsætte med at forstærke klima- og biodiversitetskriserne.

Cirkulær økonomi: I dag har vi en lineær økonomisk model, hvor mange af de ressourcer, vi hiver ud af jorden, ender som affald. En cirkulær økonomi er en anden økonomisk model, hvor vi genbruger stort set alle ressourcer.

Donut-modellen: økonomisk model, som ligner en donut. Den inderste cirkel (hullet) er det, vi som mennesker behøver for at leve. Den yderste model (kanten) er den mængde ressourcer, vi kan bruge uden at skade naturen eller andre mennesker. Tanken er, at vi skal blive mellem de to cirkler.

Degrowth: politisk og aktivistisk bevægelse, der mener, at vi skal væk fra en økonomisk model, der stræber efter økonomisk vækst blandt andet for at passe bedre på klimaet. 

Rewilding: fælles betegnelse for at beskytte og genoprette naturområder med de arter, der er hjemmehørende for området.

Tekst: Janê Gad Akrawi

Visuelt: Josefine Kynne og Frederikke Vinter Vittrup

Redaktør: Frida Schmidth Nielsen