Morgen-mashup – julespecial

24. december 2020

Det kan til tider være svært at mærke fællesskabet omkring sig, især når vores sociale kontakt til venner, job og undervisning nu er reduceret til de virtuelle rum i cyperspace. Derfor sender vi hver morgen et morgenmøde ud til hele SEIN-redaktionen. De er skrevet af vores grupperedaktører og giver et indblik i deres tanker og hverdagsliv.
I denne udgave centrerer møderne sig om den forestående højtid og årets snarlige afrunden.

Rigtig glædelig jul fra alle os på SEIN <3

Godmorgen alle sammen
Hvis du er en rigtig julenisser, skal du nok holde dig for øjne og øre, for jeg er nok ikke en af dem. Jeg sidder midt i to af de første eksamener på min kandidat og skriver om porno og Jada – mere 2020 bliver det ikke. Samtidig spørger min mor mig, hvad jeg vil have og spise den 24. december. Som veganer er det ikke ligefrem julemaden jeg ser frem til eller kan tage stilling til. Her i weekenden kom jeg derudover også med den mest upassende joke i december. “Jeg gad godt have corona juleaften”. Fy fy skamme, at sige sådan noget! Men helt ærligt, som nyligt skilsmissebarn, eksamensstresset, broke (fordi corona har lukket et museum som ikke er statsstøttet) og nok lidt af en klimaaktivist som hader gaveræset, er jeg en stor pessimist. Min drøm er at jeg næste år kan holde jul med mine veninder. Bare herhjemme i kollektivet på Nørrebro med vietnamesisk mad, hjemmelavede gaver og en god film. Det her er aldrig noget jeg råber højt om, men nu får I den alligevel. Så glædelig jul, venner, håber at I føler julen lidt mere end mig og rent faktisk glæder jer  Jeg kan dog godt lide gløgg, men om det er alkoholprocenterne eller det julede der gør det, det ved jeg ikke?
Bedste hilsner Ida, eventmanager i København

 

Godmorgen (slash formiddag, alt efter om man er A- eller B-menneske) SEIN
“Rør blot ikke ved min gaaaaamle jul,” er vi sikkert mange der hvert år har skrålet (eller nynnet) i dansen rundt om juletræet. Og tænk, det er der nogle der har gjort i år! Rørt ved vores gamle jul og vendt op og ned på juletraditionerne. Mange af dem i hvert fald. Det har jeg det på den ene side mærkeligt med, men samtidig affundet mig med. Langt hen ad vejen har jeg rent faktisk nydt fx at slippe for familiefødselsdage (vi er mange vinterbørn i familien, men vi er ikke længere børn, åh, de sammenkomster hvor man hver gang fortæller de samme mennesker at man stadig er single og ikke ved hvad man vil med sit liv samtidig med at man insisterer på at være voksen), julefrokoster og anden festivitas – og for at tage med mere for andres skyld end min egen.
Min juleaften i år bliver stort set identisk med sidste års, vi bliver tre: mig og mine forældre. Det vil sige: helt identisk bliver den nok ikke, for alle juleaftener er både ens og forskellige. Hvordan mon med jeres juleaften? Kan det overhovedet lade sig gøre at finde hyggen og roen og abstrahere fra det vilde år det har været? Jeg håber det og vil, uanset hvordan I har det med jul og hvordan I skal fejre den, ønske jer en glædelig jul.
Kh Michael, tekstredaktør

 

God formiddag SEIN!
Nu er det snart nytår. Den første nytårsaften uden at crashe fester og dele champagneglas. Nytårsaften, med corona-restriktioner, håndsprit, og færre nytårskys.
Hvem skal jeg skrive og ringe til og ønske et godt nytår? Udelukkende dem, som har bidraget positivt til mit år? Hvad med dem, som har røvrendt mig? Jeg hader faktisk nytår. Jeg har aldrig haft nogle særlige gode nytårsaftener. Min mor og jeg har altid joket med, at vi har en nytårsforbandelse, som følger os. Da vi f.eks. holdt nytår på Oslobåden i 2014 blev alle passagerer ombord så søsyge, at de tilbragte hele aftenen på deres værelser med hovedet nede i toiletkummen. Da vi var i Las Vegas i 2012, nåede vi ikke ned at se fyrværkeriet og blev derefter så bragende uvenner, at vi bare gik i seng. Jeg har derfor de seneste mange år tilbragt en stille og rolig aften med mine søskende. Sidste år var første år, jeg havde en fantastisk nytårsaften.
Jeg tilbragte aftenen med mine højtelskede højskolevenner. Efter vi havde skålet og kysset, skrev en mand, som jeg så op til og endte med at få en halvårslang relation til, “godt nytår” til mig. Jeg mødte ham for første gang den aften og følte mig så heldig. Forbandelsen var endelig ophørt! Siden relationen “mislykkedes”, og han ikke længere er i mit liv, tror jeg dog, nu igen, desværre stadig på nytårsforbandelsen. Jeg er et meget nostalgisk menneske, som allerede midtvejs i november begynder at reflektere over mit år. Hvad jeg lært? Har jeg opnået det, jeg gerne ville? Hvem har jeg svigtet? Hvor har jeg spildt min tid? Hvordan kan jeg gøre det bedre næste år?
Jeg bruger derfor også en masse tid på at tænke over de mennesker, som har fyldt meget i mit liv i løbet af året.
Som udgangspunkt skriver eller ringer jeg til alle disse mennesker og takker dem for deres kærlighed, omsorg, venskab, og de udfordringer, det har bragt med sig. Hvad så med de mennesker, som har svigtet mig? Hvad med dem, som kun betød noget i en kort periode, men ikke betyder noget længere? De har jo også lært mig en masse. Nytår er en oplagt mulighed for at række ud, undskylde, udvise taknemmelighed og endelig bede om tilgivelse eller tilgive. Nytår giver muligheden for endelig at få sagt det, man aldrig turde sige. Omvendt giver nytår også muligheden for endelig at give slip. Måske er der nogen, du netop ikke skal ønske et godt nytår? Måske hører de nu fortiden til?
Kh Victoria, Filmredaktør i København

Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Psst!
Bliv medlem af SEIN