Klumme: Skam, doomscrolling og pommes frites
Bjarke spørger i dette indlæg sig selv, om vi får noget ud af at skamme os over at doomscrolle. Er første skridt mod en mindre skærmtid at slippe af med skammen?
Når jeg vågner op efter en god bytur, går jeg nogle gange ned på Burger Boom i Aarhus. Jeg kan virkelig godt lide en god burger, men når jeg sidder midt i min tredje bid, midt mellem kærestepar og folk, der nok har det lige så dårligt som mig, så kommer tankerne: ”Der er mange kalorier i den her burgerer er selvfølgelig salat og tomat, men det kan nok ikke gøre op for tre forskellige former for mayo til mine pommes. ”
Så sidder jeg med burgersovs ned ad min kortærmede skjorte, pommes frites-fedt på fingrene og skam i min krop. De to første er nok uundgåelige. Det tredje, helt unødvendigt.
Nogle gange vågner jeg op efter en bytur klokken 10. Jeg står op fra sengen klokken 14. De fire timer er fyldt med overstimulering, skyld og skam. Skyld over, at jeg ved, at jeg spilder mine start-20’ere på ligegyldige apps. Skam, fordi jeg gør det alligevel. Når jeg endelig står op, er det med glæde over endelig at være ude af sengen. Og – igen – skam over at have spildt dagen. Som før er det ene nok uundgåeligt. Det andet, helt unødvendigt.

Måske er det bare mig, der traumerdumper, men ifølge en undersøgelse fra DMJX om unges medievaner, er jeg ikke den eneste, der har det sådan. Hele 73% af adspurgte mellem 18-35 år mener, at de bruger for meget Man bliver ved med at tænke: “Jeg burde, jeg burde,” men man gør det aldrig.
Hvis jeg gerne ville spise sundere og min diæt består af McDonalds-burgere og min lokale kebabmand kalder mig chef, så synes jeg, det er lidt kedeligt, hvis jeg pludselig skal gå over til spise dampet kylling, kogt broccoli og ris. Derfor krydrer jeg kyllingen, og drukner broccolien i olivenolie, som var jeg Michelinkok. Jeg gør mine vaner ’sundere’ på den måde, der giver mening for mig.

På samme måde, hvis du ikke gider at gå fra TikTok til Forbrydelse og Straf af Dostojevskij, så lad hellere være. Læs hellere Dan Brown, hvis det er det, du har lyst til, eller se Game of Thrones. Du behøver ikke at optimere dit medieforbrug. Det er altid lettere for mig at tilføje grøntsager til min kost, end det er at stoppe med at spise junkfood, når jeg har tømmermænd. På samme måde er det måske også lettere at tilføje en bog, en tv-serie eller sågar et computerspil i ny og næ, end det er at lave en kold TikTok-tyrker.
Nogle gange har vi også brug for at lave noget, der måske ikke er godt for os på lang sigt, men som føles godt i øjeblikket.
Hvis du virkelig har lyst til den salatpizza, så skal du da bare nyde den. Hvis du bare har en TikTok-craving, så doomscrolle alt det, du har lyst til. Skam får os til at få det værre og blive længere i sengen, fordi vi tænker: “Nu har jeg ødelagt det, så kan resten være lige meget Nogle gange har vi også brug for at lave noget, der måske ikke er godt for os på lang sigt, men som føles godt i øjeblikket. Forhåbentlig kan vi endda blive bedre til ikke at slå os selv oven i hovedet..” Jeg står i hvert fald op tættere på, hvornår jeg vågner, måske fordi min yndlingsbog nu ligger på mit natbord.
Tekst: Bjarke Hunderup Uhl Pedersen
Visuelt: Yana Yun Lin
Redaktør: Laura Rye Bislev
Hvad tænker du?