Kolo Festival

Det var midt i sommerferien, festivalernes højsæson, men det var hverken Roskilde eller Jelling, jeg var taget til, men Kolo festival. En festival, der for cirka tre år siden blev startet af kulturskaberen Victor Power, der udover at have været frivillig på netop Jellinge Festival, også har været på både Folkemødet på Bornholm, Kulturmødet på Mors, Roskilde og Spot festival. Faktisk har han været helt oppe på 20 festivaler på et år, og selvom man skulle tro, at festival-effekten snart havde aftaget, er han på ingen måde træt af at høre musik til langt ud på natten, drikke alkohol og sove i telt.

Sammen med en gruppe venner havde han syet et program sammen, som han stille og roligt tilrettelagde i løbet af dagen. Det bød bl.a. på hestevæddeløb, Power-Hour (hvor han sammen med sin bror Rasmus guidede publikum igennem en række danse, som de havde lært fra deres rejse rundt i verden), digtoplæsning og selvfølgelig adskillige koncerter om aftenen.

”Ideen til festivalen opstod egentligt en tilfældig dag, da jeg var i byen med en af mine gode venner” fortæller den 20-årige Victor Power. ”Efter at jeg var kommet hjem, følte jeg, at jeg faktisk havde det lidt tomt indeni, og der opdagede jeg, at nattelivet (i Vejle) manglede et eller andet. Et projekt, der kunne føres videre, og som man kunne arbejde på i fællesskab. Og derfra begyndte jeg egentligt bare at udvikle videre på ideen. Den gode ven, jeg havde været i byen med, endte faktisk med at blive en vigtig del a projektet, og til de første par gange brugte vi også hans kolonihavehus som grund til festivalen”

Det kan være både udfordrende og udmattende at lede en hel festival, men, hvad der frustrerer Victor Power mest, kan måske godt komme som en overaskelse. Han har oplevelsen af, at der mangler flere ildsjæle i verden. Ikke ”kun” frivillige, men ildsjæle. ”Jeg savner dem, der godt tør løbe en risiko. Dem, der godt tør eksperimentere. Dem, der ubevist sætter hindringer op for sig selv”. Han håber, at festivalens frivillige har oplevelsen af, at det er okay at fejle. ”Hvis et skilt bliver malet forkert, kan man bare male over det og forsøge igen. Det utroligt skønne opstår ofte, når man prøver sig frem, og så er det også dejligt med en festival, hvor man ikke hele tiden behøver at sige ’det glæder jeg mig til’, men i stedet bare kan få ting til at ske i nu’et”.

Kolo Festival vendte også tilbage her i 2026. Der blev det dog ikke holdt i Vandel, men derimod Værket i Vejle og programmet bestod bl.a. af Storebjerg, Carlo og Blaffernationen. Selvom lokationen var en anden, var stemningen stort set den samme, og man følte sig stadig som en del af et spirende ungemiljø. Victor Power håber på, at festivalen kan blive ved med at fortsætte, selvom han har svært ved at se, hvordan det kan toppe endnu mere.

”Det største øjeblik jeg har med festivalen må være forrige år, på den allersidste aften, da jeg så de sidste par deltagere forlade festivalen” erindrer Power. ”Folk, der ikke havde kendt hinanden i forvejen, men som nu stod på rad og række og snakkede og grinede sammen. Det var næsten lige før, de også holdt hinanden i hånden, og måske fremstår det bare sådan i mit hoved, men det var som om, at solen gik ned sammen med, at de gik bort. Der vidste jeg, at det projekt jeg havde lagt blod, sved og tåre i, havde ført til, at de mennesker havde lært hinanden at kende, og så kunne det sådan set være ligegyldigt, hvor vellykket resten af programmet havde været. Der var også en ko, der rakt tunge og et par andre køer, der ’hyggede’ sig i græsset, men det er, hvad der sker, når man holder sin festival midt ude på landet”.

Hvis man gerne vil opleve det nyeste som kulturverdenen har at byde på, kan man holde øje med Kolo Festivals instagram og se, hvornår der er nyt om Kolo Festival 2027.

Tekst og visuelt: Marius B. Holtze
Redaktør: Lærke Pouline Thøgersen