Kom med Marius på GNIST Festival
Da man første gang afholdte GNIST festival, var man bange for om det overhovedet kunne lade sig gøre – i dag tiltrækker festivalen unge fra hele verden
Jeg ankommer til Store Heddinge Station om torsdagen. Det er min anden gang på GNIST festival og det er første gang jeg kommer derud under opbygningsdagene. I Netto møder jeg helårsfrivillig Oscar Pedersen, der er ude for at købe stort ind, sammen med en international frivillig fra Ukraine. Sammen køber vi adskillige rammer sodavand og øl, en masse chips og nogle forskellige småting, der er blevet efterspurgt af artisterne under festivalen. Den frivillige fra Ukraine fortæller mig, at hun har hørt om festivalen igennem en ukrainsk organisation på instagram, hvor hun tidligere har været frivillig. Hun beskriver også, hvad hun bedst kan lide ved at være frivillig på GNIST festival:
”Jeg tror det er at møde nye mennesker som er åbne, seje og meget sjove at være sammen med. Efter arbejdet bruger vi tid sammen. Vi sad omkring et bål i dag og spillede brætspil sammen, det er nok faktisk det jeg bedst kan lide”
Vi kører ned til Stevns fyr, hvor en gruppe på cirka 20 frivillige er i gang med at arbejde. Et par enkelte har været inde over festivalen hele året rundt, og brænder for at festivalen vender tilbage år efter år. Og så er der de andre, der ”bare” har syntes, at det lød spændende at være med under opbygningsdagene, heriblandt unge mennesker fra bl.a. Ukraine, Frankrig og Tyskland. De internationale frivillige har både skulle betale et deltagergebyr og deres transport herover, så de har givet en del mere for at være en del af festival end en normal besøgende. Det har dog været en stor oplevelse som også har ledt til mange erfaringer de vil tage med sig videre, så pengene er godt givet ud. Opgaverne som frivillig består bl.a. i at købe ind, producere merch, stille tallerkner og bestik frem, male- og sætte skilte op og gøre scenerne klar. Som frivillig har man fået lov til at opleve, hvordan enkelte tomme marker er blevet omdannet til en alsidig kulturelfestival, der ender med at tiltrække næsten trehundrede mennesker.
Carl-Johan ”CJ” Bilslev-Jensen på 23 år, der til dagligt studerer markedsføringsøkonomi i København, er en af de frivillige, der har været med inde over GNIST lige siden festivalen begyndte tilbage i 2022. Festivalen har givet ham mange gode minder i årernes løb og han elsker, hvordan festivalen har udviklet sig og hvordan nye ideer hele tiden får plads til at udvikle sig. Han beskriver sig selv som en alt-mulig-mand, der hjælper til, når de andre har brug for en hjælpende hånd. Hans rolle på festivalen er blevet indskrænket igennem årene og han er gået fra at være en af drivkræfterne bag planlægningen, til næsten kun at være en del af afviklingen.
”Det er svært at sige, hvad, der er bedst ved at være en del af GNIST. Der er så mange fede ting” siger den 23-årige Carl-Johan. ”Personligt for mig har det bedste nok været læringen, men ved GNIST generelt, så tror jeg, at det er det, at det er et afbræk fra hverdagen. Man får lov at komme ud i naturen og slippe sig helt løs sammen med andre unge mennesker. Det giver en helt vild energi man kan mærke så lang tid bagefter. Jeg vil blive ved med at komme så længe det giver mening og jeg har noget at lave her. Jeg stopper dog nok inden jeg bliver helt gammel”.
Selvom hver enkelt festival har budt på noget nyt, så kommer hans bedste minde fra festivalens helt spæde begyndelse.
”Man skal forstå at vi ikke rigtigt vidste, allerførste år, om det her projekt vi havde sat os for, overhovedet kunne lade sig gøre. Vi stod der med en vis uvished og knoklede hele dagen lang hele vejen op til festivalen. Og under festivalen havde vi også travlt. Jeg kan tydeligt huske følelsen af at stå på parkeringspladsen, og lige havde pakket alt ting sammen og blev hentet. Der gik der en lykkerus igennem kroppen og følelsen af at ”det klarede vi simpelthen! Det vi havde drømt så længe om, var blevet til virkelighed’. Det var en fantastisk følelse og stadig noget jeg tænker tilbage på”.
Klokken 12 om fredagen ankommer de besøgende og bliver budt velkommen af en af de helårsfrivillige. Efterfølgende kan programmet gå i gang. Fra fredag morgen til lørdag nat bliver der budt på koncerter fra upcoming artister, heriblandt Venya, Klubhuset, Kasse, Undermund og Noose, men også kunstinstallationer, performance, dans og filmfremvisninger. Denne blanding af kunstformer opstod egentligt af praktiske årsager – for at opnå fondsmidler fra en kunstfond – men er nu blevet en del af festivalens dna, og det er svært at forestille sig festivalen uden tegningerne, malerierne og teaterstykkerne. Man kan som deltager frit gå på jagt efter alle de små detaljer, der gør festivalen mere levende. Askebægere med små tegninger, cd’ere, der hænger fra træerne, og ordspillene på skiltene. Når der ikke bliver spillet musik, bliver der spillet kort. Når de ikke udforsker det danske vækstlag, udforsker de unge kærlighedslivet. Der bliver bundet øl og sodavand, sunget ”ølbong” i kor med efterskoleelever og spillet kævle på græsplænen med både fremmede og bekendte.
Det har endnu en gang været en fornøjelse at deltage under GNIST festival og jeg bliver samlet op af den lokale restaurants kok og bragt til Store Heddinge Station, sent om natten om lørdagen.
Hvad tænker du?