Kronik: En hverdag uden TikTok

Uden at tænke over det klikker jeg på TikTok-ikonet, så snart jeg finder en siddeplads i det fyldte Arriva-tog. Tommelfingeren glider over skærmen, til den gør ondt, og jeg bliver nødt til at skifte hånd.

Et virvar af hunde-, tøj- og politik-videoer ruller over den lille skærm, mens toget suser gennem Skanderborg, Hørning og Viby. Med ét er en time gået, og toget når til Aarhus. Om aftenen går jeg de ti skridt fra badeværelset til min seng med mobilen i hånden.

Jeg går ruten med skyklapper på og blikket fastlåst til skærmen, mens strømmen af videoer danser ind i min bevidsthed. Jeg ser dem alligevel ikke rigtigt. For da jeg – tre og en halv time før mit vækkeur ringer – endelig lader søvnen overvinde mig, kan jeg ikke huske en eneste af de videoer, der er årsag til, at jeg går og gaber hele dagen efter.

TikTok brager frem i Danmark. Undersøgelsen Kantar Gallup Social Media Life 2022 viser, at vi på bare tre år, fra 2019 til 2022, er gået fra, at 3 % af danske unge mellem 15 og 29 år brugte appen mindst ugentligt, til at det i 2022 var 41 %.

Udviklingen er vild, men ikke svær at forstå. TikTok har formået at skabe en algoritme, der i den grad tilpasser sig den enkelte og hele tiden giver små dopaminkick. Medieforskere kalder appen for “digitalt crack cocaine”.

Brugeren vil have mere, og det kan kun gå for langsomt.

Kort efter nytår slettede jeg TikTok, og jeg fortæller om det, som var jeg revolutionær. Jeg har talt mig frem til, at det kun tager 4 klik at afinstallere, men alligevel føltes det som en bedrift. Det er måske, fordi det kun tager 5 klik at geninstallere. Begge dele modregnet klikkene på tastaturet, selvfølgelig.

Jeg afinstallerede det ikke som følge af et nytårsforsæt, selvom timingen måske kunne tyde på det. Jeg slettede det, fordi jeg indså, at det ikke længere var mig, der havde kontrollen over mit forbrug. Det er måske derfor, jeg har behov for at sige det højt.

Ekkokamre og kontroltab

Jeg var allerede klar over, at TikTok fyldte for meget, før jeg valgte at slette appen. Men det blev allertydeligst, da den ikke længere var at finde på min telefon. Da jeg havde slettet TikTok, flyttede Facebook-ikonet ind på dens plads på min mobils hjemmeskærm.

De første uger klikkede jeg mig næsten ubevidst ud af andre apps og ind på det lille blå Facebook-ikon, før jeg selv opfattede det. Meta må have tænkt, at jeg var ved at starte en Facebook-renæssance. Der var ikke noget at sige til, at min skærmtid i den første uge uden TikTok var nedsat med 37 %.

Jeg sætter, som de fleste andre, stor pris på at have kontrollen over mit eget liv. Jeg har selvfølgelig forståelse for, at man ikke altid kan være i kontrol, og at livet har skæve drejninger og sving, som jeg umuligt kan være herre over.

Men mister jeg kontrollen ét sted, forsøger jeg at tage den et andet sted. Alligevel lod jeg TikTok snige sig ind fra højre og gradvist tage mere og mere af kontrollen over min tid. Det var nok de rare dopaminkick og ekkokamre, der skubbede kontrol-Rosa til siden og banede vejen for kontroltabet.

For netop det at skabe ekkokamre er det, som TikToks algoritme mestrer, og som appen også er afhængig af. Internationale undersøgelser viser, at unge bliver mere polariserede, og med TikToks popularitet giver det god mening.

Da jeg overvejede at slette appen, brugte jeg læringen om politik i ind- og udland som modargument, og jeg må da også indrømme, at jeg indtil for nyligt havde overset, at Taylor Swift åbenbart er blevet Trumps næstværste fjende.

Men set i bakspejlet er det argument ikke ret meget værd, for jeg klikkede selv “ikke interesseret”, hvis nogen af anden mening end min egen dukkede op på min For You Page. Er der så reelt tale om læring, eller er det ikke rettere små dopamin-skub længere ud på den politiske fløj, man befinder sig på?

At bladre frem for at scrolle

Nu er det lige omkring to måneder siden, TikTok sidst var installeret på min telefon, og “Du er helt ajour” står oftest i toppen af skærmen, når jeg åbner Instagram. Det gør lidt ondt i mit stolte “hey, se, jeg har afinstalleret TikTok”-hjerte. For jeg har faktisk svært ved at argumentere for, at doomscrolling på Instagram er mere produktivt end på TikTok.

Men fordi jeg af princip ikke nærmer mig Instagrams eget lille video-univers af reels, bliver appen også hurtigt kedelig, og mit forbrug kommer ikke i nærheden af det, jeg havde på TikTok. Når jeg er blevet lidt for “ajour”, og kedsomheden rammer mig, er jeg i stedet begyndt at læse.

Jeg har lagt mærke til, at der er specifikke tidspunkter i hverdagen, hvor TikTok-scrolleri passer næsten naturligt ind. Når jeg slapper af i sengen efter arbejde. Når jeg ligger i sofaen om aftenen.

Når jeg sidder lidt halvsnalret på toget efter to øl på en tirsdag. Jeg griber nu glædeligt til bogen i disse situationer, men hver gang tænker jeg også over, at jeg faktisk ikke ved, hvad jeg ellers skulle give mig til.

Når vi i skrivende stund kun er halvvejs inde i marts, og jeg har læst 12 bøger siden nytår, vidner det i hvert fald om min manglende aktivitets-kreativitet. Jeg har overvejet at lære at strikke for at få noget af tiden til at gå med det i stedet, men mine erfaringer med min egen tålmodighed streger det alternativ af listen. 

Jeg er pludselig blevet meget opmærksom på fraværet af idé-strømmen fra barndommen, og jeg savner den lidt. For selv uden TikTok installeret er kataloget af aktivitetsmuligheder stadig næsten udelukkende at finde på min mobil. Måske burde jeg bare tage mig sammen og lære at strikke.

Jeg er klar over, at TikTok også kan en masse godt. Appens popularitet skaber en mangfoldighed, der betyder, at stort set alle kan finde nogen, de på en eller anden måde kan spejle sig i.

Jeg må også indrømme, at jeg også savner TikTok-universet en smule, og jeg skal ikke udelukke, at appen måske igen vil være at finde på min mobil på et tidspunkt.

Men som det er lige nu, virker hverdagen uden TikTok bedst for mig. Jeg har også i min nyfundne bog-mani måske brugt lidt for mange penge på bøger, der udfylder min vindueskarm. Så dem skal jeg nok have læst først.

Skribent: Rosa Bundgaard-Laursen
Visuelt: Frida Bjerregaard Poulsen 
Redaktør: Anna Christina Løwe Nielsen