Kan man skrive dagbog forkert?

21. februar 2023

Frem med notesbogen og nedfæld dine inderste tanker. Eller hvad? Som ny og uerfaren dagbogsskriver går Jacob på opdagelse i både dagbogslitteraturen og sine egne oplevelser for at forstå fænomenet at skrive dagbog og stiller spørgsmålet: Kan man egentlig skrive dagbog forkert?

For et par måneder siden begyndte jeg at skrive dagbog i en hektisk lufthavn mellem to byer, jeg ikke rigtig havde lyst til at være i. Mellemlandinger stinker; den der lyd af kufferter, der klikker over fliser, folk, som løber faretruende blindt mellem hinanden. Og hvis ens følelsesliv i forvejen ligner ruinerne i Efesos, Pompeji, Athen eller hvad end der nu lige står på hovedets boardingpas, så føles det pludselig acceptabelt at bruge 220 kroner på en blød notesbog at zone lidt ud i. Så det gjorde jeg. Og sproget var nemt, fordi følelserne var der – det var en skrift af nødvendighed, fuld af mening! Men siden da er det hele faldet lidt ned, og dagligdagens ligegyldighed synes igen at lægge sin emalje over livet og derved også over den skrift, der skal dokumentere det. Formen skifter hele tiden. Jeg rører ikke dagbogen i flere uger ad gangen og nogle notater er reduceret til stikord: Himlen er åben i dag. Måger skriger. Rod. Vilde drømme.

 

Klik her og Støt SEIN

 

Forfatteren Henri Michaux skriver om sig selv i rejsedagbogen ‘Ecuador: En mand, der hverken har forstand på at rejse eller på at føre dagbog, har forfattet denne dagbog‘. Og det får mig til at tænke på, om det egentlig er muligt at skrive dagbog forkert – og i så fald: hvordan?

Er det den rent fysiske form, når teksten bevæger sig væk fra selve bogen og måske ned på en krøllet papirserviet, man alligevel smider ud om lidt? Kan man skrive dagbog på en papirserviet? På en indkøbsliste til Rema? Kan indkøbslisten i sig selv være et dagbogsnotat?

Når jeg slår dagbog op på Ordnet, lyder betegnelsen: “bog hvori man skriver sine personlige oplevelser (og tanker) dag for dag eller på udvalgte dage,” og dagbogsnotat henviser til: “optegnelse i en dagbog.” Ifølge Ordnet fører jeg altså dagbog forkert, da jeg ikke skriver på faste dage. Dog synes jeg, at betegnelsen i det hele taget er en smule stramt sat op. Men hvor langt er det så muligt at strække den betegnelse? Hvornår er noget ikke længere et dagbogsnotat? Er et memoirer det heller ikke? Franz Kafkas ‘Dagbøger’ er eksempelvis fuld af udkast til fortællinger og romaner, der egentlig ikke har noget med de individuelle dage at gøre. De skulle ifølge ham selv heller aldrig se lyset – ligesom han heller ikke mente, at mange af hans andre værker skulle det. Og nu ligger selv hans inderste tanker og notater, hans dagbøger, publiceret og trykt.

Kan man gøre det med en sprittusch på indersiden af et skoletoilet, eller med spraymaling; tronende og åbent for alle at beskue langs Dronning Louises Bro?

I ‘Min Kamp 6′ skriver Karl Ove Knausgaard om sine tidligere udgivne beskrivelser af sin fars død: “Mit spørgsmål er hvorfor vi hemmeligholder det vi holder hemmeligt. […] Hvorfor er vi skamfulde over for og hemmeligholder det som dybest set er det mest menneskelige af alt?” Og også Spoken Word-festivalen i Odense opfordrer folk til at dele ud af deres oplevelser og følelser til arrangementet ‘Kære Dagbog’, hvor man kan komme og læse højt for et publikum.

Men burde man egentlig dele ud af sin dagbog til alle? Jeg synes, det kan være vildt svært bare at skrive nogle af mine hemmeligheder ind i dagbogen. Det er, som om hemmeligheden bliver for nærværende ved at gøre den fysisk på papiret – og endnu værre: at læse det højt.

Henri Michaux skriver: “Stakkels dagbog! For øvrigt; det, der skete lige før, det fortæller jeg ikke. Det var højdepunktet for mig i dag, men jeg fortæller det ikke.”

Og jeg synes, der er noget virkelig fint ved ikke at materialisere det hele; at erindringen også kan være en del af dagbogsnotatet – eller måske i virkeligheden fungerer som den primære dagbog, hvor de fleste hemmeligheder også ender med at blive skjult for en selv.

Skal det være smukt? Inderligt? Sandt? En nødvendig handling? Skal det være tekst? En tegning? En løs tanke, der rejser sig og står klart i et par sekunder, før den igen falder tilbage i tankemylderet og forsvinder som en myre ved en åben smelteovn?

Jeg har taget det sidste billede fra C.S. Lewis’ ‘En Sorgens Dagbog’, som han skrev kort efter sin kones død. Og det lader til, at dagbogsføring ofte bliver brugt som en nødvendig handling. Et værktøj til at komme igennem de umulige og mest meningsløse øjeblikke i livet. Stéphane Mallarmé skriver om meningstabet efter sin søns død i ‘A Tomb For Anatole’: “no more life for / me / and I feel / I am lying in the grave / beside you.” Og det samme gør Naja Marie Aidt i ‘Carls Bog’, efter hun også mistede sin søn i 2015: “12. januar 2016. / Dagen i dag er grå, der er tyst her i stuen. Døden er noget, vi nu lever med hver dag.”

At skrive af nødvendighed har været det mest meningsfulde for mit eget dagbogsskriveri. Man må ikke underkende også at skrive, når det hele føles lidt tomt, overfladisk og måske ligegyldigt, men jeg synes selv, det er helt ok at holde pauser. Derfor forstår jeg også Caspar Eric rigtig godt, når han i sin dagbogslignende form i ‘Jeg vil ikke tilbage’ skriver: “DAG 26 / Orker ikke.”

Dagbogen er de mest almindelige oplevelser og følelser i livet, der bliver personliggjort og individualiseret af den enkeltes oplevelse af dem. Det bliver gjort på alle mulige måder, og jeg slutter af med at nævne, at jeg ikke rigtig tror, det kan gøres forkert – Michaux tager fejl. Det er måden, hvorpå vi hver især noterer. Hvordan vi oplever den første sol mod huden en forårsdag, hvordan maven snører sig sammen, når vi får øjenkontakt med hende den søde i den røde striktrøje. Hvordan lyden af måger i Aarhus kan føles som 100 brandalarmer, der starter samtidig hver eneste morgen. Og hvordan vi hver især alle skal forholde os til døden engang. For det er sådan, beskrivelsen går fra at være det generelle til det ekstraordinære – dig og mig, og alle andre med fuldstændig unikke oplevelser af de præcis samme ting.

Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Psst!
Læs mere her