Lægge mig ned som en brakmark
“Jeg kunne ikke skrive hele sommeren, jeg havde ikke flere ord”. Arendse undersøger udbrændthed i sit digt med en spejling af en brakmark, der må vente og tage sin tid, før den kan begynde at spire.
jeg brænder
langsomt
ud
i juli
står der kun
sorte
væger
tilbage
min mor siger
jeg skal lægge mig ned
som en brakmark
give frøene
tid
til at spire
jeg lægger mig
på en varm sten
svømmer
i en svensk sø
lader det lunkne
sorte vand
sluge mig
ingenting slår rod
ingenting spirer
jeg har brugt alting op
jeg kan ikke
tænke
skrive
jeg går i skoven
uden musik
jeg begynder
at høre
fuglene
samle græsstrå
spise jordbær
jeg er helt alene
jeg dyrker ikke jorden
jeg lader
den ligge
jeg lader mig
ligge
jeg er fri
for
pløjning
kalkning
pesticider
og gødning
jeg er til
uden ord
der er
stille
jeg hviler
i august
begynder jeg
at drømme
ord
i september
skriver jeg
dette
Hvad tænker du?