Længsel efter evigt farvel

11. december 2019

SEINbidrag

Thea har skrevet et digt til sin anoreksi om ønsket om at kunne give slip på den, komme videre og leve sit liv. Det er et digt om længslen efter at genfinde kontrollen over krop og sind, og det er et forsøg på at sætte ord på, hvordan det føles at være underkastet sin spiseforstyrrelse.

 

Illustrationer af Maria Arevad 

Længsel efter evigt farvel

Af Thea Juel Frederiksen

 

Jeg længes efter et andet liv,

selvom du forbyder mig det

Jeg længes hver dag i hemmelighed,

for jeg er så angst for at slå dig ihjel

 

Jeg længes efter at mærke mine stærke ben,

som et flygtigt blad strejfer jorden i løb

Jeg længes efter at have drømme,

der i sidste ende ikke slår mig ihjel

 

Jeg længes efter ren lykke,

lukke døren til det mørke, som du plantede

Jeg længes efter håb,

kunne se lys blandt de skygger, du former

 

Jeg længes efter at se smerten i deres øjne forsvinde,

når du langsomt udsletter mig

Jeg længes efter tilliden fra min familie,

som du godt og grundigt har taget fra mig

Jeg længes efter at være god nok,

at være langt mere end de ting, du fortæller

Jeg længes efter at tro på tryghed og kærlighed,

men hvad hvis mine bedste veninder forlader mig?

 

Jeg længes efter en verden uden dine regler,

men dine spinkle arme holder mig sikker

Jeg længes efter en rigtig ungdom,

hvor du ikke angiver kalorierne i mine drinks

 

Jeg længes efter lysten til at leve,

men du siger altid, at jeg ikke er noget værd alligevel

Jeg længes efter at fjerne tomheden og smerten,

så jeg igen kan se meningen med at være til

 

Jeg længes efter at lade min krop være min ven,

bortkaste skammen sammen med dine sårende ord

Jeg længes efter en sund krop,

hvor mine ar heler som små stjerner

 

Jeg længes efter min krops lethed som en fjer

i håb om din stilhed

Jeg længes efter din anerkendelse,

så du vil lade mig leve for en stund

 

Jeg længes efter et farvel,

så jeg kan få mit liv igen,

for en blomst kan visne og dø,

og jeg tror,

at du har glemt at give blomsten

solskin

vand

kærlighed

Og lige nu falder bladene af, ét for ét

 

Jeg længes efter en følelse,

som du har fået mig til at glemme alt om

Jeg længes efter det raske,

men hvordan fungerer det overhovedet?

 

Jeg længes efter dine pæne ord,

som jeg aldrig har hørt dig sige

Tynd nok

Klog nok

God nok

Smuk nok

Jeg længes efter at blive taget tilbage til den dag,

hvor jeg lukkede dig ind i mit liv,

for du brød ind i mit liv uden at banke på

Og nu piner det mig, at jeg ikke kan give slip

Men måske kommer der en dag,

hvor vi kan sige farvel for evigt

Indtil da vil jeg kæmpe,

ikke for dit liv, men for mit

Hvad tænker du?

  1. Carla D. siger:

    Hej Thea. Jeg syntes min nyhedsfeed taler og larmer så meget om spiseforstyrrelser og lytter for lidt til dem, der ligger krop til. Tak fordi du deler dit digt, jeg syntes det er vigtigt. Kh Carla

  2. Thea Juel F. siger:

    Hej Carla. Tak for din besked. Jeg er glad for al den positive respons, det har fået- det er så vigtigt at normalisere det en smule. Jeg er langt fra den eneste derude. Kærlig hilsen, Thea

  3. Linnea siger:

    Enormt vildt og sejt at læse det her, Thea. Tak for at sætte ord og billeder på det for en som ikke selv har været i det, men gerne vil forstå det. kh!

  4. Thea Juel F. siger:

    Hej Linnea. Mange tak for dine kærlige ord- det betyder meget. Kærlig hilsen. <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Psst!
Bliv medlem af SEIN