Liderlig for en verden, man ikke kender: Interview med Kedde

Jeg voksede op i en lille by ude på landet i Norge. Jeg følte mig til en vis grad altid heldig over den frihed, jeg oplevede ved at bo i en by, hvor alle kendte alle.

Men med tiden var det, som om friheden blev til et snæversyn. Der var folk, der syntes, at det var svært at forholde sig til mennesker, der måske stak en smule ud fra mængden. 

Artisten Kedde voksede op i en lille landsby uden for Sønderborg. For nylig udgav han sangen ‘Dagdrømmeri’, der prøver at sætte ord på, hvordan det kan være svært at bo i en lille by, hvor man måske ikke nødvendigvis passer ind.

En sang om at dagdrømme sig væk til et sted, hvor man finder de mennesker, man connecter allerbedst med. 

De mennesker, man måske allermest manglede, der hvor man kom fra. 

Det hele skal nok gå

Christian Lorensen, der går under artistnavnet Kedde –  som betyder netop Christian på sønderjysk – har hele sit liv spillet musik.

Han har gået på musikskole og afprøvet mange forskellige instrumenter. Selv mener han, at det var en flydende overgang fra at vokse op med musikken til at finde ud af, at det var det, han ville vie sit liv til. 

I gymnasiet finder Kedde ud af, at skolen ikke var noget for ham. Men han opdager alligevel hurtigt, at det at arbejde ved siden af at lave musik, gør, at han føler, at det hele nok skal gå. 

​​”Så længe jeg kan klare mig og lave musik samtidig, skal det nok lykkes,” fortæller han.

Mennesker, man connecter med

I dag er 24-årige Kedde aktuel med sangen ‘Dagdrømmeri’. Han er flyttet til København, og det virker til, at han går en lys kunstnerkarriere i møde. 

Sangen, der har mange afspilninger og har været i rotation på P3, handler om hans første møde med queer-miljøet.

Det var dengang, han stadig boede i Sønderborg i Jylland og ikke følte, at skolen var noget for ham. Sangen tager udgangspunkt i samtaler, han har haft med queer-personer i København, hvor han bor nu. 

“Jeg oplever, at jeg connecter enormt hurtigt med mine mennesker i queer-miljøet, fordi vi har en så stor forståelse for hinanden. Vi deler hurtigt personlige ting, fordi vi bare kan relatere så meget til hinanden og historierne, der hører dertil. Trauma dumping, kalder jeg det,” fortæller han.

Kedde beskriver sin opvækst i Sønderborg som “overordnet skøn”. Det var en opvækst, hvor han havde friheden til at udforske alle de hobbyer og interesser, han havde.

Alligevel føler han, at der manglede en større forståelse for dem, der stak lidt ud. 

“Nogle gange kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvordan jeg mon havde været, hvis der herskede mere mangfoldighed og åbenhed i den by, jeg voksede op i,” fortæller Kedde. 

Uretfærdigt?

For Kedde er det nærmest ren logik, at der er mere plads til at være sig selv i en større by:

“Dem, der bor i en stor by som København, har jo set alt før, og derfor er man meget mindre bemærkelsesværdig – og det er rart.”  

I en tidligere artikel i DR P3 fortæller Kedde om, hvordan det i hans opvækst var vigtigt, at alle lignede hinanden. Der var ingen, der turde stikke ud. 

Han forklarer selv, at budskabet i sangen ‘Dagdrømmeri’ er, ”at det er okay at være liderlig for en verden, man ikke kender”.

I det kan der ligge meget.

Jeg tror, at mange kan genkende en inderlig trang eller at være ”liderlig”, som Kedde beskriver det, for noget, man virkelig drømmer om. En verden, man ikke helt kender endnu. 

Jeg ved, at jeg selv nogle gange føler en slags uretfærdighed ved at være vokset op i en lille landsby. Der var ikke de samme muligheder, som der var for mine venner, der er vokset op i en stor by.

Nogle gange kan jeg føle, at jeg skal kæmpe en tand hårdere for at opnå mine drømme end dem, der har haft mulighederne for næsen af dem hele deres liv. 

Også selvom den teori ikke nødvendigvis passer.

Liderlig for en verden, man ikke kender

Budskabet i sangen er enormt aktuelt. Kedde fortæller, at en vigtig del af musikbranchen er kontakter. Og det er der bare flest muligheder for at få i København, mener han. Men han mener alligevel også, at man kan, hvad man vil, hvis man kæmper hårdt nok for det. 

Dog kræver det, at vi svarer på Keddes spørgsmål: Er det okay at være liderlig for en verden, man ikke kender? 

Som mennesker er vi enormt afhængige af hinandens accept. Så hvis vi som mennesker ikke kan give denne accept og vise vores støtte, er det hårdere at gå ind i den verden, vi er “liderlige” for. 

Til det forklarer Kedde, at han tror, det hele handler om perspektiv.

“Vi er alle mere dømmende over for nogen eller noget, hvis det er fremmed for os,” forklarer han. 

Kedde fortæller, at hans erfaring er, at hvis man bor et sted, hvor der er færre mennesker, så er chancen for at stikke ud større. Dermed er chancen for at få hug for det også større. 

Lige om lidt er det nytår. Det er ofte en tid for forandringer, og mange ønsker at fokusere på deres mål og drømme. Men det er ikke altid så nemt at vide, hvad der er det rigtige at gøre, og hvordan man opnår det. 

“Hvis man virkelig vil, kan man godt. Min veninde Mekdes har for eksempel opnået al hendes succes uden at flytte fra Kolding,” forklarer han, da jeg spørger ham om det at opnå sine drømme, og om han havde opnået dem, hvis han blev boende i den lille landsby uden for Sønderborg.

“Meget af det er jo i princippet muligt at klare over mail eller telefon, når det kommer til møder og så videre,” fortsætter han. 

Men i sidste ende er det enormt vigtigt både at introducere og ufarliggøre det, der er fremmed. Så kan man starte den samtale, som skaber den åbenhed, der ofte kan mangle i de mindre byer. 

Tekst: Ingrid Cecilie Dam Lang

Visuelt: Sine Maria Thy Klarlund Kjempff

Redaktør: Rosa Bundgaard-Laursen