Maries fem vigtigste nyheder

Masseskyderi i Las Vegas

Det mest dødelige masseskyderi i amerikansk historie fandt sted natten til mandag dansk tid. Her dræbte den 64-årige Stephen Paddock 58 mennesker og sårede over 500. Han skød på festivalgæster til en countryfestival fra sit hotelværelse på 32. etage. På nogle helt surrealistiske videooptagelser fra koncerten kan man se, hvordan bandet fortsætter med at spille lidt efter, at skudsalven starter, indtil det går op for dem, hvad der foregår, og de flygter fra scenen. Politiet fandt gerningsmanden, Stephen Paddock, død på sit hotelværelse, hvor de også fandt flere skydevåben. Det er endnu ikke kommet frem, hvad hans motiv for massakren var. Præsident Trump talte til amerikanerne mandag eftermiddag vores tid. Han sagde blandt andet: ”Ondskab kan ikke splitte os, og selvom vi er vrede, er det vores kærlighed, der definerer os i dag – og altid vil.” Han har sagt mange skøre ting, men det der var virkelig fint.

”Valgsejr” til Merkel i Tyskland

Der har været valg hos vores naboland mod syd. Angela Merkel er stadig forbundskansler i Tyskland efter valget i sidste uge. På den måde vandt hun valget og kan være en glad og tilfreds kvinde. Men samtidig fik hun og hendes parti også det dårligste valgresultat i Merkels tid på toppen. Det højrenationalistiske parti Alternative für Deutschland blev samtidig stemt ind i det tyske parlament for første gang nogensinde. Og det er endda som landets tredje største parti. Dem er der ingen, der vil lege med, og de skal altså ikke med i Merkels regering. Til gengæld skal hun finde et bredt samarbejde et andet sted for at få et flertal bag sig. Det bliver en ”forbandet svær” fremtid for Merkel, konstaterer de på Føljeton. Verdammt, Merkel!! Med den her slags nyheder, har du sikkert ligesom mig nogle gange tænkt: Ja okay, men hvad rager det mig? Men det gør det i den grad. Blandt andet fordi Tyskland er Danmarks vigtigste eksportmarked.

Soldater i de danske gader

Synet af en soldat i fuld camo og med skarpladt gevær i hænderne er ret fremmed for mig. Derfor har jeg også gentagende gange taget mig selv i at få en underlig følelse i kroppen, når jeg har været på rejser til udlandet og set sådan en midt i hverdagslivet. På gaden i Marrakech, Istanbul, Colombo og nu også i Danmark. Der er blevet indsat danske soldater i gaderne. De skal vogte jødiske institutioner og den israelske ambassade i København. Der er også blevet sendt nogen til grænsen for at vogte den. Det er gjort for at aflaste politiet, og de står der jo for at skabe tryghed. Den underlige følelse i mig er alt andet end det. Det vækker en form for faresignal i min krop, der giver lidt klamme håndflader og ekstra kiggen over skulderen. Sidst der blev sat bevæbnede soldater ind i de danske gader var i 1931.

Løsrivelse i to vidt forskellige dele af verden

Kurdistan og Catalonien vil være uafhængige stater. Kurdistan vil være fri af Irak, Catalonien af Spanien. I Irak har den kurdiske del af befolkningen stemt om selvstændighed, og det blev et ja fra intet mindre end 92 procent af dem. Det har skabt en hel del postyr fra regeringerne i Irak, Iran og Tyrkiet, som alle er meget negative overfor kurdernes ønske om en selvstændig stat.
Det samme er regeringen i Madrid overfor en afstemning, der fandt sted i søndags i Catalonien. Spansk politi var sat massivt ind for at forhindre afstemningen, og det førte til voldsomme sammenstød mellem vælgere og politi. Under halvdelen af catalanerne afgav deres stemme i søndags. 90% af dem stemte til gengæld ja til løsrivelse. Den spanske domstol har dømt afstemningen grundlovsstridig, og den spanske præsident har været ude at benægte, at der overhovedet har fundet en afstemning sted. Konflikterne bunder ligesom så sindssygt mange andre konflikter i historie, nationalfølelse, demokrati og grænsetrækninger. Det gør dem meget komplicerede, svære at se en løsning på og svære helt rigtigt at forstå for sådan nogle som os, der står udefra og kigger på.

I USA protesterer de stadig for ligestilling mellem etniciteter

I de forgangne uger har der været protester i den amerikanske storby St. Louis, efter en hvid betjent blev frikendt for drabet på en sort mand. Protesterne har ført til voldelige sammenstød med politiet. Jeg ved snart ikke, om historier som den her kan gå for at være en nyhed længere. Der har været så mange sager og så mange protester siden 2014, hvor bevægelsen Black Lives Matter opstod. Det er den seneste bølge ud af en uendelig lang frihedskamp for afroamerikanere i USA. Tilliden til politi og retsvæsen er mildt sagt udfordret. Igen drejer det sig om historie og om en splittet nation. Det bliver vist i filmen ”I’m not your negro”, der kører i biograferne netop nu. Den handler om raceundertrykkelse i USA og er baseret på en tekst skrevet af forfatteren James Baldwin, der levede samtidig med borgerrettighedsaktivisterne Malcolm X, Medgar Evers og Martin Luther King Jr. Han skrev teksten, da de alle var blevet slået ihjel – indenfor bare fem år – i kampen for lige rettigheder mellem sorte og hvide. Det er en gammel tekst, der er deprimerende nutidig og aktuel. Det er en virkelig stærk film, og jeg vil klart anbefale den for at få en forståelse af nyheder som den her.