Min ven Leonardo da Vinci

07. juni 2019

Det er 500 år siden, Leonardo da Vinci døde. Sally har skrevet en tekst om, hvordan man kan føle sig inspireret og forbundet med en historisk person, selvom man lever i et andet århundrede.

Illustration af Helena Hollænder

Jeg fik en bog, da jeg var lille, om Leonardo da Vinci. En børnebog med flotte illustrationer og opgaver, jeg selv skulle løse. Jeg var draget af det flotte navn, af hans skitser, symboler, hans spejlvendte skrift, der fik hans noter til at ligne kodesprog – og ikke mindst af Mona Lisas drilagtige mystik.

Jeg husker, at min billedkunstlærer fortalte levende om ham; hvordan han var en opfinder, videnskabsmand og kunstner, der havde tænkt langt forud for sin tid. Jeg forestillede mig, hvordan hans hjerne strakte sig uden for alles greb og sendte tanker, som solstråler, op gennem tiden.

Det er 500 år siden, Leonardo da Vinci døde. Han var en altmuligmand. Virkelig en altmuligmand! Kunstner, ingeniør, arkitekt, opfinder, sportsudøver, musiker og mere til – i én person. Det er måske det, jeg altid har syntes var så fascinerende ved ham; at han ikke lod sig begrænse af en fastlåst forestilling om at være én ting. Han arbejdede for projektet, hvad end det krævede.

Jeg husker et computerspil, hvor man kunne forvrænge Mona Lisas ansigt, til det blev helt deformt. Jeg brugte timevis på at hive hendes mundviger op og ned i en uendelighed for på en eller anden måde at få min barnehjerne til at kunne forholde sig til det gådefulde ansigtsudtryk. 

Det er, som om Leonardo stadig står og griner af os, for ingen har helt forstået Mona Lisa og alle de hemmeligheder, der gemmer sig bag hendes smil.

Leonardo blev gjort levende for mig tidligt i mit liv, og han har forfulgt mig lige siden. Som en slags eventyrskikkelse jeg føler, jeg kender. En indgang til det gådefulde, kreative, grænseløse og fantasifulde. 

Jeg forestiller mig, at han har bevæget sig roligt rundt i Milanos og Firenzes renæssancegader fordybet i sine egne tanker og med hænder, der altid var i bevægelse over en skitseblok. Han havde en nysgerrig tilgang til verden og tænkte store fantasifulde tanker, men lod det ikke blot blive ved dagdrømmeri. Han lavede masser af optegnelser og eksperimenter i forsøget på at gøre sine drømme til virkelighed. Han arbejdede i sit helt eget tempo, havde ikke travlt, men gik ofte til og fra sine projekter eller sad længe og roligt i sine overvejelser.

Illustration af Helena Hollænder

Jeg forestillede mig, hvordan hans hjerne strakte sig uden for alles greb.

En af dem, der har prøvet at aflure Leonardos tænkning, er Michael J. Gelb, der har forsket i Leonardos mange notater og samlet dem i syv principper, som han mener er sigende for den måde, Leonardo arbejdede og levede. Principper, som måske stadig kan inspirere os i dag, og som Gelb også selv kalder “syv skridt til genialitet i hverdagen”!

Hvis min ven Leonardo skulle forklare mig de da Vinci-ske principper i en nutidig sammenhæng, forestiller jeg mig, at de ville lyde sådan her:

1) Curiosita: Vær nysgerrig på verden og alt det, du kan lære af den og om den. Du må gå til verden som et barn, der oplever den for første gang.

2) Dimonstrazione: Før tingene ud i verden – gør dine drømme til virkelighed. Tålmodigt, trin for trin, må du være vedholdende og grundig og turde lære af dine fejl.

3) Sensazione: Vær opmærksom – finpuds dine sanser. Kig dig omkring, løft blikket fra din smartphone, og sans! Lægger du mærke til belysningen og lydene omkring dig? Har du rørt ved asfalten, du går på? Kan du fremkalde duften af din bedstemors parfume, og kender du alle dine venners øjenfarve?

4) Sfumato: Acceptér det flertydige, det uforståelige, og lad dig ikke begrænse af det, der synes svært og usikkert! Du må turde at lade dig rive med i forandring og uvished.

5) Arte/scienzia: Videnskab er kunst, og kunst er videnskab! Tænk ud af boksen, og se det store billede i sin helhed! Se, hvad der sker, hvis du ikke altid opdeler din verden i adskilte områder. Lad i stedet projektet drive dig, brug din fantasi, og tænk med hele hjernen.

6) Corporalita: Du må holde både krop og sind i form og balance! Både den eksplosive løbetur og den indadvendte meditation må få plads.

7) Connessione: Du må prøve at dyrke en tanke om forbundetheden mellem alle dele af verden. Se sammenhængene i et større perspektiv, i ét stort system. Her giver små uforståelige ting måske mere mening.

Min ven Leonardo ville fortælle mig, at jeg skulle leve i nuet, løfte blikket og se mig omkring. Bevare roen og være tålmodig, men aldrig være bange for at opsøge det mystiske, gådefulde og uforklarlige.

Min ven Leonardo ville fortælle mig, at jeg skulle tænke vildt og ubegrænset.

Min ven Leonardo ville fortælle mig, at jeg skulle forfølge mine store umulige drømme og gøre dem til virkelighed, skridt for skridt.

Hvad tænker du?

  1. Anton Thomsen siger:

    Det her er en vildt fed samling af tanker, og det er en meget interessant inddeling af Leonardos måde at arbejde på. Det vil nok altid være svært at sætte en så kreativ og fri kunstners måde at arbejde på i kasser, men jeg går ud fra, at det er gjort efter meget grundig analyse.

    Specielt “Sensazione” er rigtig vigtig for nutidens samfund, fordi vi helt oprigtigt ikke sanser virkeligheden på samme måde, som vi har mulighed for. De fleste sanser oplever man kunstigt gennem sociale medier (fx når man ser på natur og venner). Men det, der tæller, må vel være det, der egentlig sker i virkeligheden, som du fint beskriver.

    Rigtig god artikel, som var meget interessant at læse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *