Mind mig om det
Minder er en mærkelig størrelse. Hvorfor er nogle minder tydeligere end andre? Og hvem beslutter, hvilke der bliver valgt til og fra? Nicolai har illustreret en zine om frygten for at glemme de historier, man engang vil fortælle videre.
“Vil du ikke fortælle en historie?” spurgte min kæreste mig i et telefonopkald den anden dag. Selfølgelig ville jeg det, men hvad skulle jeg fortælle? Hvilken historie ville være værd at fortælle, og har jeg overhovedet nogen spændende historie? Imens sekundtælleren på telefonopkaldet tikkede afsted, klikkede jeg frem og tilbage i min hjernes harddisk. Det gik op for mig, at jeg næsten intet havde at fortælle. Alle mine minder stod slørede og tomme.
Nogle af de få minder, der stod klarest, er illustreret i zinet nedenunder.
Hvad tænker du?