Misinformationernes magt: Imane Khelif fanget i medieskandale
En mediestorm ramte OL-bokser Imane Khelif, da hun fejlagtigt blev anklaget for at have både X- og Y-kromosomer og bokse i kvindekategorien. Det rejser spørgsmål om mediernes ansvar for misinformation og manglende dækning af rettelser derefter. Dette skriver Sille om i denne artikel.
Den algeriske OL-bokser Imane Khelif skulle blot bruge to slag og 46 sekunder på at besejre sin italienske modstander, Angela Carini, i bokseringen. Carini udtalte efter kampen, at hun aldrig før havde oplevet så hårdt et slag.
"Jeg fik to slag på næsen og kunne ikke trække vejret mere. Det gjorde frygtelig ondt” – Angela Carini
Kilde: dr.dk
Kort efter kampen begyndte rygter at florere om, hvorvidt Khelif både besad X- og Y-kromosomer, hvilket antydede, at hun er født som mand og derfor uretmæssigt konkurrerede i kvindekategorien. Disse påstande stammede fra den russiske formand for International Boxing Association, Umar Kremlev, og det russiske statsejede nyhedsbureau ITAR-TASS.
International Boxing Association, også kendt som IBA, hævdede at have foretaget en test, der bekræftede påstanden. De nægtede dog at fremlægge nogen dokumentation.
Umar Kremlev har kendte forbindelser til den russiske stat og præsidentembedet. Kremlev er desuden kendt for at fremme Kremls og statsministeriets narrativer. IBA og hans lederskab har gentagende gange været under kritik for blandt andet ikke at leve op til de internationale olympiske retningslinjer – også kaldet IOC.
I 2019 suspenderede de IBA på grund af den måde, forbundet blev drevet på, dets økonomi samt problemer med dommere.
Konflikten mellem IBA og IOC blev yderligere optrappet efter Ruslands invasion af Ukraine, og i efteråret trodsede Umar Kremlev IOC. Det gjorde han ved at lade boksere fra Rusland og Belarus konkurrere igen, efter de havde været udelukket som en konsekvens af invasionen.
Forført af sensationsjournalistik?
Det virker som om, den vestlige presse glemte sin kritiske sans i jagten på den gode historie. Det har længe været kendt, at Rusland målrettet udnytter vestlige medier til at forstærke splittelse og mistillid i vesten.
Ved systematisk at sprede misinformation om debatskabende emner som køn, forsøger Rusland ikke blot at underminere sammenhængskraften i vesten, men også at svække tilliden til vores demokratiske processer.
Normalt er den vestlige presse forsigtig med at viderebringe historier fra russiske medier uden grundig efterforskning. I denne sag blev medierne dog hurtigt fanget i en fælde og videregav ukritisk en historie, som passede perfekt ind i propagandaen på den russiske agenda.
På trods af den manglende dokumentation og de tvivlsomme kilder med russiske forbindelser, spredte historien sig som en løbeild gennem medier og sociale platforme.
Den falske fortælling blev yderligere spredt af prominente personer som forfatter J.K. Rowling og forretningsmand Elon Musk. Rowling delte flere opslag om Imane Khelif med sine over 14 millioner følgere på det sociale medie X.
Forfatteren lagde blandt andet et billede op af Khelif i bokseringen med følgende tekst:
Musk fulgte trop og delte lignende kommentarer, hvilket cementerede den fejlagtige opfattelse af Khelif som en mand i kvindekategorien. Dette udløste en bølge af hadske kommentarer og trusler mod Khelif.
Fra ringhjørne til retssag
Imane Khelif blev ufrivilligt centrum for en ophedet debat om køn og transkønnethed i sportens verden. Problemet er ikke debatten i sig selv, men det faktum, at Khelif, som ikke har nogen forbindelse til denne debat, fejlagtigt blev fremstillet som dens ansigt udadtil.
En historie, der kunne generere klik og kommentarer, blev prioriteret over den journalistiske forpligtelse til at sikre korrekt information.
Mediernes dækning af Khelifs sag afslører en større udfordring i moderne journalistik, hvor jagten på sensationelle historier kan overskygge behovet for grundig kildekritik. Mange medier valgte at viderebringe en historie, der garanterede debat og opmærksomhed, uden at verificere fakta eller overveje konsekvenserne.
En historie, der kunne generere klik og kommentarer, blev prioriteret over den journalistiske forpligtelse til at sikre korrekt information.
For at genoprette sit ry og bekæmpe hadsk online-mobning har Khelif valgt at sagsøge blandt andet J.K. Rowling og Elon Musk for deres fejlagtige og stødende udtalelser om sit køn.
Søgsmålet er indgivet til den offentlige anklager i Paris. Det retter sig ikke kun mod de kendte personer, men også mod enhver, der har spredt hadefulde beskeder om hende online.
Mens den oprindelige historie om hendes køn fik massiv opmærksomhed, har nyheden om hendes sagsanlæg og konsekvenserne af misinformationen fået langt mindre mediedækning.
Rettelser til de fejlagtige påstande er ofte begravet i oprindelige artikler eller præsenteret uden den samme prominens som de sensationelle historier. Dette betyder, at mange læsere aldrig bliver klar over, at de blev vildledt, og at historien, de troede var sand, var bygget på usandheder. Historien lever altså videre.
Misinformationens konsekvenser
Misinformation kan have alvorlige konsekvenser for individers liv, og Khelifs sag er et skræmmende eksempel på, hvordan fejlagtige påstande kan få vidtrækkende personlige og professionelle konsekvenser.
Når en person først er blevet offer for karaktermord, er det næsten umuligt at genoprette deres omdømme, især når medierne ikke giver rettelserne samme opmærksomhed som de oprindelige fejlinformationer.
Khelif står nu over for en monumental opgave med at genopbygge sit omdømme, mens de medier, der spredte løgnene, undgår ansvar for skaden.
Denne sag understreger mediernes ansvar for ikke blot at sprede korrekt information, men også aktivt at rette op på fejl, når de sker. Når en persons liv kan ændres drastisk af en falsk historie, bør rettelsen få lige så meget opmærksomhed som den oprindelige fejl.
På trods af sagens alvor og de dybtgående konsekvenser, har Khelifs retssag ikke fået den medieopmærksomhed, den fortjener. Dette bør få medierne til at reflektere over deres rolle i at have bidraget til at skade hendes omdømme og understrege vigtigheden af at tage ansvar, når misinformation og had får lov til at sprede sig.
Hvad tænker du?