MixText til timerne og sekunderne mellem os

Illustrationer af Anine Krohn

“Tid er relativ.
Åbenbart. Men at mit nu og dit nu ikke er det samme,
er næsten ubærligt at tænke på lige nu“

“For at få den rette fornemmelse af, hvad det betyder, hjælper det måske, hvis du ser dig omkring og spørger dig selv: ‘Ser jeg disse ting, som de er nu?’ Og derefter reflekterer over, at det gør du bestemt ikke, for det tager tid for lyset at nå fra tingene til dig. Du ser aldrig noget ‘nu’, ikke engang lige omkring dig selv”, forklarer Rovelli. “Det er dit ‘nu’, ikke nuet for alle de ting, du ser.”

Carlo Rovelli
Uddrag fra interviewet “Tidens uorden”, bragt i Weekendavisen.

“De valg, man træffer, har konsekvenser, og det ses i andres tanker om én.
Jeg føler, at man gennem livet opnår mange titler.
De er ikke alle sammen positive, men man må leve med dem.”

White Carnation, Rå Diamant
Ulvekåbe, Elektrisk Ål –
Høbunke, Rumklang, Lille Nat.

Søren Ulrik Thomsen
“Editions of you”

“Det er ikke, fordi venskaber, der ikke tåler adskillelse, er mindre værd.
Men jeg tænker på, hvordan lang tids adskillelse betyder så meget.
Det kan bringe nogle tættere sammen, mens andre falder fra hinanden.”

Jeg lå tilbagelænet i flysædet med et magasin i skødet. Ved siden af mig, ved vinduet, sad Bé og sov. At hun alligevel havde besluttet sig for at tage med og tilbringe to hele uger som “gæst” som hun kaldte det, i huset der nu var mit, gav mig lidt blandede følelser. Jeg var glad for at have hende hos mig, men jeg var skuffet over at det kun var så kort tid. Der var noget uklart over vores relation, noget modvilligt og forbeholdent selvom vi uden tvivl var betaget af hinanden. (…)
Den sidste halve time af flyveturen kom vi ind i et uvejr med voldsom turbulens, og jeg var lettet da vi endelig påbegyndte landingen. Jeg lænede mig forsigtigt ind over Bé og så ud. Kulbrune højdedrag med sorte bugtninger, en sparsom og spredt infrastruktur. Bé vågnede da hjulene ramte landingsbanen, hun havde blankt spyt i mundvigen, klappede mig på låret.

Mona Høvring
Uddrag fra “Venteværelset i Atlanten”

“Af alle fantastiske kærlighedsromaner er denne en af de bedste.
Uddraget er ærligt og smukt.
Når man kender til Maria Gerhardts skæbne, er det svært ikke at blive rørt.”

Nogle piger vil gøre alt for ikke at være alene. Men sådan er du ikke. Det kan jeg se. På de fem meter imellem os. På de femten år, der skal gå, før du bliver min. Jeg står og betragter dig fra entreen, hvor jeg lægger min hættetrøje. Du sidder og bader dig i mit blik, for første gang. Du ser mig ikke. Der skal gå mindst ti år, før du gør. Du bærer den rødeste læbestift på den yderste venstrefløj. Du ser op og siger hej, da jeg rækker dig hånden. Hej Rosa. Hej Maria. (….)

Maria Gerhardt
Uddrag fra “Der bor Hollywoodstjerner på vejen” 

“Denne sang sætter nogle særlige ord på båndet mellem mennesker.
Den er ikke forudindtaget, og den vækker ikke én bestemt følelse hos mig.
Den lader det være op til mig at give den den mening, der passer.”

Tro aldrig, jeg er en fremmed.
Tro aldrig, jeg er langt fra dig.
Jeg er far til dit barn, det tager to sekunder at samle op, hvor vi slap.
Tro aldrig, jeg er en fremmed.
Tro aldrig, jeg er væk fra dig.
For du finder min mund imellem mange millioner.
Når du spørger, får du svar.

The Minds of 99
“En fremmed”

“Det blev sagt og skrevet i en brandert, men det blev større end det.
Det der med lige at tage afstand til tingene og føle, hvad man egentlig vil.
Det blev aldrig rigtig prioriteret, og det kunne mærkes senere.” 

Skrevet i studenterhue