VAKUUM: Den er gul
I SEINs webserie VAKUUM finder Karl en gammel genstand, som pludselig får en meget stor betydning for ham. En ellers værdiløs ting vækker helt bestemte følelser i Karl, der får ham til at opsøge noget, der ellers var forsvundet. Minna har skrevet en tekst inspireret af tanken om, hvordan man gennem følelser – af både glæde og frustration – kan tillægge ‘værdiløse’ genstande ny værdi. Om hvordan en ting, der for nogle bare er gul, kan rumme meget mere for andre.
Illustration af Nadia Schlosser
Han har købt den hos den lokale genbrug. Den er gul og uden ridser. I hjørnet af den gule mangler den ene af fire kugler. Han nulrer de andre tre. I går var han ved at bryde sammen. Smadre den mod væggen, så den farvede alt gult. Han brækkede den fjerde kugle af, da han fyrede den gule i gulvet. Nu fortæller han, at den blev tabt ned ad trappen. Kuglen er efterladt på bordet. Den kan ikke længere bruges. Ikke længere sættes fast, dér hvor den plejede at sidde. Han triller den langs plankegulvet, så den ruller mellem lejlighedens tre rum. Den stopper af og til, når den støder imod de nedslidte dørkarme. På gulvet dannes gullige streger, dér hvor den har rørt. På et tidspunkt forsvinder kuglen. Den er rullet ind i sig selv. Væk fra den gule og de tre andre kugler.
Den gule får buler i sin side. To af dem krydser hinanden og minder ham om de nepalesiske bjerge, som han kun fik set på billeder.
Han ligger den gule på puden ved siden af sin egen. Kysser og pudser den med blå fiberklude ude fra skabet. Det grønne glasrens løber fra dens sider og drypper mod pudens hvide betræk. Det ender i fordybningen, hvor den fjerde kugle ikke længere sidder. Der er splinter, og man skal passe på, at de ikke sætter sig fast inde under fingrenes tynde hud. Han bruger betrækket til at tørre den gule af i, så puden går fra hvid til grøn. Som de hvide roser i mormors have, når han træder dem ned, og de bliver farvet af det fugtige græs.
Han kaster den mod gulvet, den gule, i et pludseligt raseri, mens han tramper, så underboen kigger mod loftet. Den gule får buler i sin side. To af dem krydser hinanden og minder ham om de nepalesiske bjerge, som han kun fik set på billeder.
Det hænder, at han presser den mod sit bryst som en kniv, der er for uskarp til at skære.
Han glemmer at holde fri, for den gule skal passes og plejes. Han tænder og slukker for dens mange knapper dagligt. Sommetider for meget og andre gange for lidt. Det ser ud, som om dens rødder er ved at drukne, og dens blade tørrer som de frugtsnacks, han købte for at virke sund. Bag dem i køkkenskabet står der tre forskellige slags kakao og en pakke Prince. Han sutter på den gule, men sundere føler han sig ikke. Nærmere det modsatte. Men han bliver alligevel ved med at sutte. Det hænder, at han presser den mod sit bryst som en kniv, der er for uskarp til at skære. Den prikker ham. Næsten kildende.
Han elsker den gule. Den glatte facade og den våde duft af døde blomsterblade og friske bær.
Hvad tænker du?