Mødet med mig selv og resten af verden

30. maj 2018

Først tog Laura med den transsibiriske jernbane fra Moskva til Beijing. Så kørte hun på scooter gennem Vietnam og Thailand. Alene. Hun har lavet en serie af forvrængede billeder fra sin rejse.

Om at føle sig ensom og fremmed. Om at gemme sig bag en kattemaske. Og om blod og svin og klamme moteller.

Da jeg kom til Moskva, følte jeg mig mere end nogensinde før, som en forvirret og forvildet unge pige. På billedet gemmer jeg mig bag min katte maske, og betragter den tunge grå og trætte by gennem katteøjne.

Egentlig en smuk og stolt kat, med flot pels og manke, men bag katte masken, følte jeg mig nærmere, som en lille skræmt killing, i det store fremmede og overvældende land.

Jeg kørte alene på en scooter, som jeg havde købt i Ho Chi Minh, op gennem Vietnam fra syd mod nord. Undervejs lykkedes det mig at styrte, fare vild og punktere. Foran mig på de snævre bjergveje kørte store rustne vogne lastet med svin, der klemte sig op af hinanden og skreg.

Jeg overnattede på klamme moteller, og jeg så folk blive påkørt af store lastbiler. En kvinde blev ramt og styrtede på sin scooter foran mig. Det blødte ned af hendes pande. Jeg forsøgte at hjælpe hende, men hun skubbede mig væk, rettede sig op, satte sig tilbage på den smadrede scooter og kørte væk.

Hvad tænker du?

  1. Marie siger:

    så fedt!

  2. Theresa siger:

    Cool!!

  3. Adam Paaske siger:

    “Briste og bære” – så smukt kære veninde!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Psst!
Læs mere her