Morgenmøde-mashup

23. november 2020

Det kan til tider være svært at mærke fællesskabet omkring sig, især når vores sociale kontakt til venner, job og undervisning nu er reduceret til de virtuelle rum i cyperspace. Derfor sender vi hver morgen et morgenmøde ud til hele SEIN-redaktionen. De er skrevet af vores grupperedaktører og giver et indblik i deres tanker og hverdagsliv.
Her kommer et udpluk af strøtanker og versaler, som vi håber, at du kan lade sig inspirere af.

Hey SEIN.

Shit mand, jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har skullet stå op kl. 6 hver morgen. Metroen i myldretid, P1 Morgen, hurtig neskaffe, dårlig søvn, rigtig sur på folk i trafikken, alt det der. Jeg er ikke lavet til det hverdagsgame, det er jeg virkelig ikke, og det tror jeg ikke, nogen er.
Til gengæld har jeg genopdaget min kærlighed for weekenden. Er du gal, mand, Vild med Dans, fredagsslik, i seng kl. 23.30, brunch om lørdagen, Tour de France på sofaen, drik en million øl med god samvittighed om aftenen, fortryde det søndag, på tur til Kronborg Slot. What a rush.
Det er mandag, og jeg kan simpelthen ikke vente til weekenden, men weekenden er kun god, fordi jeg knokler gennem de her fem hverdage, lige indtil det bliver fredag igen.
Ved I, hvad jeg mener?

Kh. En meget træt lydredaktør <3

Godmorgenmøde SEIN

Jeg vil gerne dele nogle refleksioner fra en tankevækkende samtale, jeg i går var en del af til redaktionsmødet i København:
Det kom af en snak om unges stemmer og vores fylde i medierne. Vi kom til at snakke om det sindssyge nyhedsflow, vi unge er en del af – på Instagram, Facebook, radio og blandt venner = det flyder næsten over. Den ene dag er det demonstrationerne i Hviderusland, der fylder, den næste er det en eksplosion i Beirut. Så ser du et link til en indsamling til de krigsramte i Yemen, hvor 80 % er på kanten af overlevelse. Et link, du ikke engang ved om er legitimt, eller om det bare er nogle, der vil have dine penge.
Vi rammer lige overfladen af det hele, når vi swiper forbi en story på Instagram eller skimmer en overskrift på Facebook. På en og samme tid er der en overflod af informationer, og samtidig føles det. som om man ved mindre og mindre. Særligt føles det, som om man intet kan gøre, og det er noget nær umuligt at tage stilling til det hele.
Jeg synes, det var en vildt interessant samtale. Jeg tror særligt, det er os unge, der oplever hjælpeløsheden og uoverskueligheden. Kan vi hjælpe hinanden? Kan SEIN? Hvad gør I for at få et nyhedsoverblik? Og hvor læser I de dybdegående artikler?

God tirsdag
Kh. Kristine Kvist

Hvasså der SEIN!
Dagens morgenmøde bliver skrevet i VERSALER, MEN DET KOMMER IKKE TIL AT HANDLE OM HVORFOR. I STEDET FOR HAR JEG TÆNKT MIG AT DELE NOGLE AF MINE STRØTANKER. MÅSKE KAN I RELATERE TIL NOGLE AF DEM. MÅSKE IKKE. BEKLAGER PÅ FORHÅND ET MEGA LARMENDE MORGENMØDE

1. JEG HÅBER ALLE MENNESKER I VERDEN BLIVER FEDE SÅ JEG IKKE SELV BEHØVER AT KOMME I BEDRE FORM
2. ALLE ER IDIOTER OG JEG VED ALT
3. JEG ER DET VÆRSTE MENNESKE PÅ JORDEN OG ALLE ER BEDRE END MIG
4. HVAD HAR JEG EGENTLIG GANG I MED MIT LIV
DET VAR HVAD JEG HAVDE AT DELE. OG IGEN, SORRY FOR LARMEN
GO MORGEN <3
DAVID – FILMREDAKTØR I AARHUS

Det er altid lidt en proces at gennemgå, når man skal skrive morgenmøder, så i dag vil jeg dele en af mine kasserede idéer for at highlighte en del af min kreative proces. Det starter for det meste som noget rod, men det kan være rart at få på papir og få al rodet ud af systemet. #kreativproceserlort. Det her stykke er rykket ned i bunden af teksten, så I får mit rod, råt for usødet, før I læser det her.

What a fucking mess

Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Psst!
Læs mere her