Musikforeningen OPUSS: Organisation Pro Unges Sociale Samvær

Efter fem timers transport fra København til Nordjylland møder vi endelig Mads Peter Bilde Jacobsen med fremstrakt hånd og et bredt smil. Og allerede på en kort køretur fra stationen, hvor han samler os op, til industri-hallen Jernstøberiet, hvor OPUSS har faciliteret arrangementer, bobler Mads med fortællingen om OPUSS. 

Vi har på SEIN lært Mads at kende gennem foreningen Ung Kult, som har bedt os om at portrættere unge skabere, der arbejder for at skabe fællesskaber og kultur i Danmark.

Kort om OPUSS:

• Musik- og kulturforening for unge mellem 15-25 år
• Står for Organisation Pro Unges Sociale Samvær
• Stiftet i 2021 af Christen Bendix og Tobias Laubek
• Består af 16 medlemmer
• Mads Peter Bilde er formand
• Har fundet over 200.000 de sidste tre år

Mads er en af tre stiftere af den frivillige musikforening OPUSS, hvis mission er at give unge i Dronninglund muligheden for at deltage i kulturelle arrangementer såsom koncerter, aftener med brætspil, fællessang, vinterbadning og karaoke. Med det ønskes det at fremme de unges velbefindende i lokalmiljøet. OPUSS står for Organisation Pro Unges Sociale Samvær. 

OPUSS er i 2023 vækstet fra de tre stiftere i 2021 til 16 medlemmer, der alle lægger frivillige timer i projektet. Og de er unge mennesker, som er fællesskabs-orienterede. 

OPUSS opstod, da Mads med sine to gymnasievenner oplevede, hvordan et fællesskab manglede efter gymnasiet, da det blev tabt til fordel for fuldtidsarbejde og flytning til de større byer. Mads mener, at der er mistrivsel blandt unge i lokalsamfundet, som kan være forårsaget af det manglende fællesskab. Han mener, at inklusionen af musikken og kulturen opdyrker fællesskab og vil gøre det mere attraktivt for unge i Dronninglund at blive i byen. 

Mads er tydeligvis idealist med entreprenørens entusiasme, hvilket gør ham til en fisk, der slår med halen ved hvert spørgsmål, vi stiller ham. 

Trods Mads’ formandspost er det ikke hans intention at være øverst i hierarkiet i OPUSS. Men fordi han var med til at stifte organisationen, har han et behov for et overblik, over hvad der sker, og for at være i kontrol. Han nyder at være med i processerne i OPUSS, og han vil have, at alle medlemmer i OPUSS engagerer sig og tager det ansvar, som han selv næsten ikke kan lade være at tage. Man mærker tydeligt Mads’ ønske om, at andre får samme mening ud af det frivillige engagement, som han selv får. Det er en balancegang at være formand uden at blive leder, men med sit anti-egoistiske selv er Mads ikke i risikogruppen for at blive diktatorisk.  

OPUSS som en frivillig organisation, hvis koncerter og andre arrangementer sponsoreres af lokale firmaer samt privatpersoner, kræver en del. Inden en koncert sidste år manglede OPUSS 50.000 kroner, og de endte med at tjene pengene ind ved at gå fra dør til dør i Dronninglund, hvor folk gladeligt investerede i ungdommens ild. Mads viste også en sponsortavle: retro og autentisk. Gamle rustne kobberskilte med utydelig skråskrift; det ene lokale sted efter det andet. Og indimellem større navne på virksomheder som Nordea. Der støttes op om projektet af store og små, lokalt og nationalt. 

Mads oplever, at lokale bidragsydere finder stolthed i at støtte OPUSS, fordi organisationen skaber en form for fællesskabsfølelse og stolthed – også på tværs af generationer, selvom OPUSS er tiltænkt ungdommen mellem 15-25 år. 

Med et lille mikrofon-setup indkapsles Mads’ fortælling om stemningen, der bliver euforisk når OPUSS-arrangementerne er on air. Imens fortællingen er i gang, knipser vi billeder af industrihallen, som vi befinder os i. Det er i denne hal, arrangementerne udspiller sig. Da vi ind imellem fotograferer Mads, fornemmer vi, at han er uvant med opmærksomheden og kameraet. Men når han fortæller om sin vision for og tillid til projektet, som er ustoppelig, fanges den passende udstråling, som Mads besidder. Han er ikke benovet over sine egne fremskridt med organisationen, men over hvor langt OPUSS som fællesskab er kommet.

OPUSS mødelokalet 

OPUSS’ mødelokale lader Dronninglund Kommune dem bruge gratis. OPUSS’ lokale ligger på anden sal i en hvid bygning. Trinnene op til anden sal er korte og stejle, og gulvet er belagt med gråt filt. Mads siger grinende, at vi endelig skal tage en bibel med, som der ligger stakkevis af, fordi huset er en gammel nedlagt apostolsk kirke. Bygningen lugter af lejrskole. Døren til mødelokalet åbner op til et orange lavloftet rum med et træbord og skamler. På væggene hænger plakater fra Patina og Kalaset koncerterne, som OPUSS har faciliteret. OPUSS’ gule og sorte logo dukker op flere gange, og lokalet indeholder alt det farvede, som ellers ikke ses i bygningen. Det illustrerer meget godt, hvilket lys OPUSS er med til at give til Dronninglund. 

Den unge entusiast gør det klart for os, at modstykket til OPUSS er konkurrencesind. Mads har, efter stiftelsen af OPUSS, reflekteret over, at sport skaber unge mennesker, der stræber efter at vinde og sejre. Efter Mads’ udsagn er de fleste unge i Dronninglund sportsfolk. Sporten er kutyme frem for musik og kreativitet, som er uden for normen. Mads elsker selv sport og dyrker det stadig, men han ser ikke sporten give ungdommen i Dronninglund Kommune den inklusion og det fællesskab, som er hans mission at skabe med OPUSS. 

Ifølge Mads er musikken her baggrund for sportssnak og ikke, som han mener, den burde være, et medie til nydelse og fællesskab i sig selv. Hvis den unge i Dronninglund spiller musik, er det for sjov, fortæller Mads. For den generelle opfattelse er, at musikken ikke rigtig kan bruges til noget. Kom ned fra den scene var den stemning, som Mads husker fra en tid, hvor han var begyndt at spille saxofon i et konkurrence-mindet sportssamfund i Dronninglund.

Han er klar over, at hans projekt er fremmed for lokalmiljøet. En gang imellem griber ungdommen i Dronninglund heller ikke OPUSS’ projekter, og han har siddet med en halvtom sal til et OPUSS-arrangement, hvor han har betvivlet, om der overhovedet var grobund for hans vision. 

Når OPUSS holder koncerter, er billetterne meget billige, fordi de bliver nødt til at holde billetpriserne i bund, hvis de vil se folk dukke op.

I marts 2023 spillede Patina i Jernstøberiet, og det er OPUSS hidtil største navn på CV’et. Her dukkede 50 mennesker op, selvom mange ikke kendte til Patina inden koncerten. Nu kender de til dem, og det er den bølge af alsidig kulturel oplysning, som Mads ønsker at lade gro med OPUSS. 

Der er ikke noget, der hedder spildt arbejde, ifølge Mads. Mads står med humanistens åg. For det er ikke byen, der har bedt ham arbejde på OPUSS, men ham selv, der føler behovet for at skabe det. Mange kender ikke behovet, inden de oplever en præstationsfri aften over brætspil eller en koncert. 

OPUSS’ mål for fremtiden er at facilitere tre koncerter om året af varieret stil – både noget velkendt som Kesi, men også noget nyt og intimt som jazz. Han håber, at en blomstrende musik- og kultur-opbakning i Dronninglund kan mindske de hobetal af unge, der søger mod Aalborg og Aarhus for kulturel stimuli. 

Imens vi spiser bagerens hindbærsnitter og drikker termokaffe, som Mads sørgede for til de to journalister fra København, fortæller han om sin personlige vision for fremtiden. “At løse klimakrisen,” kommer svaret prompte efterfulgt af et velvidende grin. OPUSS har givet Mads en stor samfunds-interesse. Det med at forstå hvordan det bedste samfund skabes.

Men Mads er en stor fortaler for Grundtvig og fællessang. Han beskriver det som et direkte sundheds-forbedrende fænomen samt en af hans yndlingsaktiviteter. Det ligger dybt forankret i ham, da han er vokset op i en musikalsk familie. De dyrkede fællessangen, som han drømmer om, at flere unge vil anerkende som direkte livskvalitets-forøgende. Det er jo nærmest symbolsk, at Mads elsker netop fællessangen, hvor mange mennesker samles for at synge den samme sang. Flerstemmig skabelse skaber glæden. 

Han er glad for at have startet OPUSS uden nogen erfaring inden for organisations-opstart, for det har han fået nu. Han kunne ikke vide, at han ville ende med at udskyde et højskoleophold for at sørge for alle de OPUSS-projekter, der pludselig hobede sig op. De gav ham lyst til at se organisationen vokse videre, og han kunne ikke havde vidst, at han ville føle sig helt euforisk rundt om et træbord i en nedlagt kirke, fordi idé-udviklingen i OPUSS gør ham lykkelig. 

På vejen hjem fra Nordjylland tænker vi, at vi har interviewet Mads Peter Bilde Jacobsen for tidligt i livet. For han er i gang med at bestige et bjerg, som han ikke selv kender. Men han har en medfødt og socialistisk idé om, hvordan toppen bør se ud, og han klatrer op mod den og vil gerne følge andre derop. 

Når Mads taler om sine ambitioner for OPUSS og vigtigheden i fællesskaber for unge, bliver han selv underordnet. Mads tror på noget, der ikke er fysisk, men et ideal om fællesskab, inklusion og musikkens glæde for unge mennesker. Imens han arbejder for at gøre drømmen jordnær, oplever han stoltheden over at skabe med andre unge. Han føler succes på en måde, hvor han ikke skaffer penge til sig selv, men i stedet skaber noget for andre. Og lønnen herfra er den erfaring, man får, når man starter noget op fra bunden og ser det vokse.  

SEIN har indgået i et samarbejde med UngKult, hvor vi portrætterer forskellige kulturintiativer og de unge ildsjæle, der står bag. Dette er femte portræt ud af seks, der vil blive udgivet hver søndag de næste uger.

Tekst & Foto: Pauline Varming og Amanda Oline Petersen
Visuelt: Frida Bjerregaard Poulsen
Redaktør: Samuel Krogh Larsen, Sigrid Langgaard & Johanne Ringøen