Musisk hjernemassage: en anbefaling af musik til ro og refleksion

Disclaimer: Før du læser denne artikel, vil jeg anbefale dig at tage et par høretelefoner på. Åbn din foretrukne streamingtjeneste, og søg på ‘Ambient 1: Music for Airports’ af Brian Eno. Sæt første nummer ‘1:1’ på, og læs derefter artiklen.

Verden står aldrig stille. Det har den nok aldrig gjort. Men det virker til, at den aldrig har haft så meget fart på, som den har lige nu. Nyhederne buldrer derudaf med historier om krige, katastrofer og klimaet i knæ. Vores telefoner ringer, vibrerer og doper os med dopamin.  

Jeg synes, det er svært at finde ro i det høje tempo. Min hjerne er ikke vant til et stille moment. Jeg kan se en serie på fjernsynet, have Messenger åben på min computer og scrolle på Instagram på min telefon. Alt på samme tid. 

Hvis jeg ønsker at bremse min hjerne, er den bedste stopklods at læse i en bog. Man kan ikke læse en bog med halv opmærksomhed. Man skal vise loyalitet og ærlighed for en bog, før den giver dig noget tilbage.

Problemet er bare, at bogen kan virke som et stykke pap i et casino. Min hjerne vil have mere. Verden omkring mig kalder på min opmærksomhed. Der skal ikke mere til end et mågeskrig uden for vinduet eller min overbo, der nyser, før min opmærksomhed bliver brudt.

Så sidder jeg der igen, med telefonen i hånden, og hele verden buldrer videre for mine øjne. Ikke et moment til en dybere tanke. Ikke et moment til refleksion. Bare bulder.

Jeg har brug for noget til at skære omverdenen fra og isolere min bevidsthed. For nogle år siden fik jeg øjnene op for en musikgenre, der er blevet sat i verden for at gøre dette.

Genren hedder ambient og er særligt berømt for at lægge vægt på atmosfære frem for rytme eller melodi. Som Brian Eno, en af de største musikere indenfor genren, har sagt, skal den være ”så nem at ignorere som den skal være interessant”.

Den skal kunne gå i et med tapetet.

Siden genrens gennembrud i 70’erne er der sket meget med genren, og den kommer efterhånden i mange forskellige afarter. Den afart, jeg gerne vil anbefale her, er den, som tilbyder et rum til refleksion og fordybelse.

Det første, du nok vil opleve, når du sætter et ambient nummer eller album på, er, at verden omkring dig får mundkurv på. Du træder ind i det landskab, som musikken tilbyder dig. Min oplevelse er, at jeg får nemmere ved at fokusere.

Min opmærksomhed er ikke lige så sårbar overfor udefrakommende distraheringer. Det er en kæmpe gave, når man for eksempel ønsker at dykke ned i en bog, skrive en eksamen eller tage en lur i toget.

Noget, jeg også finder tiltrækkende ved ambient musik, er, at afsenderen af musikken ikke fortæller din bevidsthed, hvor den skal være. Der er sjældent noget lyrik, som fortæller dig en forudbestemt historie.

I genrens natur sætter musikken rammerne et rum af lyd, men det er op til dig selv at fylde rummet ud. Når jeg har hørt et ambient-album nok gange, ender det med at være et ekstremt personligt forhold, som jeg får til musikken, da det efterhånden er blevet et mentalt refugium, som jeg selv har designet.

Jeg vil gerne anbefale dig nogle af de albums, som har fulgt mig i lang tid, og som stadig hjælper mig med at finde ro i en meget hektisk verden. Jeg håber, at du er blevet inspireret til at prøve dig frem og se, om det er noget for dig.

Anbefalingerne vil være delt op i nogle underkategorier, som du kan orientere dig i. Alt er, i min optik, værd at give et skud. Skriv endelig til mig, hvis du ønsker flere anbefalinger.

Gamle klassikere:

‘Ambient 1: Music for Airports’ af Brian Eno

‘Structures from Silence’ af Steve Roach

‘Planeraty Unfolding’ af Michael Stearns

Med klassiske elementer:

‘And Their Refinement of the Decline’ af Stars of the Lid

‘Maybe They Will Sing for Us Tomorrow’ af Hammock

‘Intermundia’ af Olivia Belli

Mere minimalistiske kompositioner:

‘The Storm of Silence’ af Chihei Hatakeyama & Dirk Serries

‘Stasis Sounds for Long-Distance Space Travel’ af 36 & Zaké

‘Radial’ af Benoït Pioulard

Med vokal eller beat:

‘AIA: Alien Observer’ af Grouper

‘Pop’ af Gas

‘First Narrows’ af Loscil

Tekst: Jeppe Kjærgaard
Illustrationer: Frida Bjerregaard Poulsen
Redaktør: Mille Ravn Nyhauge