Når mit tøj ikke passer

26. april 2019

Kroppen skrumper og udvider sig adskillige gange gennem livet. Det kan være svært at acceptere, især hvis ens yndlingsbluse ikke længere passer. Caroline har skrevet nogle råd til, hvordan man vender situationen til det bedre.

Illustrationer af Astrid Lund Johansen

Når mit tøj ikke passer, er det ikke altid, jeg kan balancere mellem komfort og udseende. Især ikke hvis mit tøj strammer. Så kalder de løse habitbukser fremfor de strammere jeans. Det er der jo som sådan ikke noget galt i. Men det er den forkerte mentalitet at gå rundt og føle, at man nøjes med noget tøj, fordi ens jeans strammer. Det er for stor en periode af mit liv, jeg skal gå rundt og være utilfreds i! Jeg vil meget hellere lære, hvordan jeg siger ”fuck det” og tage det på, som min krop og min stil tillader mig. Og hvad gør jeg så? For at det ikke virker som verdens undergang, at mit tøj ikke passer, så prøver jeg at dirigere mit mindset over på disse tanker:

Når noget af mit tøj ikke passer, placerer jeg det, jeg faktisk kan passe, forrest i mit klædeskab. På den måde kan det ikke nå at påvirke mit humør for den dag.

Når jeg har mens, og mine bryster hæver, tager jeg min mest Sloggi-agtige og løse bh på.

Når en nederdel sidder for løst i livet og falder ned om mine hofter, strammer jeg et bælte omkring mit liv.

Når jeg glemmer, at det er naturligt at gå op og ned i vægt, og at der er perioder, hvor den ene portion af tøj, jeg ejer, passer bedre end andet, så dyrker jeg yoga for at huske, at min krop er en krop, der kan alt det, den skal. Også selvom en kjole fremhæver en delle lidt mere end, jeg håbede på.

Når jeg taler hårdt til min egen krop for ikke at kunne passe mit tøj, husker jeg mig selv på, at jeg aldrig ville sige de samme ting over for en ven.

Jeg vil meget hellere lære, hvordan jeg siger ”fuck det” og tage det på, som min krop og min stil tillader mig.

Når mine venner siger, de har tabt sig eller taget på, siger jeg, de er dejlige, uanset hvor meget tyngdekraft deres krop har i øjeblikket.

Når mine bryster vokser, jo ældre jeg bliver, tager jeg min stramme turtleneck på, de dage jeg tør, og siger, det er okay også at gemme dem i store trøjer, de dage hvor jeg ikke føler mig lige så komfortabel med dem.

Når jeg tænker for meget på min krops facon, finder jeg tøj i det samme farveskema eller klæder mig ud, bare for at have samme farve som et kirsebær eller for at ligne Monica Geller.

Når en kjole har for smalle skuldre, går jeg i genbrug og finder en fra et andet årti, hvor skuldrene fik mere plads til at fylde.

Når jeg bander over, at mit tøj ikke passer, prøver jeg at mærke efter, hvorfor det gør mig så irriteret og skriver det ned. Så læser jeg det igen dagen eller ugen efter for at se, hvor rationelle mine tanker var.

Når jeg går en tur i mit mest behagelige, løse og grimme tøj, tænker jeg mere på, hvor dejligt vejret er, end på hvilke fremmede der bedømmer mit outfit.

Det er vigtigere, at jeg er glad, end at der mangler 3 cm stof omkring mine hofter.

Hvis jeg har en ekstra dårlig dag, hvor alt sidder lidt dårligere, end det plejer, så lader jeg være med at kigge mig selv i spejlet. Den dag eller de dage vil jeg udelukkende klæde mig i det, som føles rart at have på. Jeg kender alt for godt, at et sæt tøj føles helt vildt godt og dejligt at have på, lige indtil jeg går ud på badeværelset og ser mig selv i spejlet. Hvor falske tanker om, at for eksempel mine arme ser for store ud i en bestemt bluse, får lov til at fylde. Jeg er træt af at lade det fylde. Jeg ser det ikke som andet end dumt tidsspild og unødvendig stress.

For ofte er det slet ikke tøjet, der sidder forkert. Det er en selv, der ser noget helt andet i spejlet end det, der faktisk er. Det kræver meget at ændre det synspunkt, og jeg har stadig ikke lært det. At rykke sit mindset til det diametralt modsatte tager tid. Hvis man bliver ved med at komme med gode kommentarer til sig selv i spejlet, vil man en dag opdage, at man tror på dem. Men inden da kan det virke så fjollet at sige ”Hvor ser du godt ud”, hvis man ikke mener det. Men det er også en måde, hvorpå man genvinder kontrollen over sine egne tankemønstre. Hvis jeg føler, jeg mister kontrollen over, at mit tøj ikke passer eller ikke ser ud, som jeg håber, så prøver jeg at tage et par dybe indåndinger. Det er vigtigere, at jeg er glad, end at der mangler 3 cm stof omkring mine hofter. Vi skal bære rundt på den samme krop hele vores liv. Den skal klædes på, lige som det føles bedst, for den gør heldigvis lige det, den skal. Uanset hvor få eller mange kilo der sidder på den.

Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *