SEIN X Roskilde Festival: Samtykke i soveposen

25. juni 2024

SEIN har i forbindelse med Roskilde Festival bragt det omtalte tema om sex og samtykke på banen. Hvordan sikrer man sig at personen ved siden af føler sig tryg, og hvordan kan man spørge om samtykke på en god måde?

Det er sent, og pludselig er du på vej mod campen, der tilhører vedkommende, du har flirtet med de seneste timer. Det er hyggeligt, og du får en house-tour i campen, som ender i teltet.

Flirt forvandles til forventninger og forhåbninger, og man skal tage stilling til, hvad man har lyst til. Om lysten er der i det hele taget, og om personen ved siden af dig også har lyst. I en situation som denne er det mange spørsmål, som er relevante at stille.

Hvad gør man, hvis man ligger i et telt, man ikke længere vil være i? Hvad gør man, hvis man på vej mod campen blandt de millioner af Soundbokser pludselig hellere vil hjem til sit eget telt?

Hvordan sikrer man seg, at den, man ligger ved siden af, har lyst til at være der? Hvordan reagerer man, hvis man får en afvisning? Og hvordan kan vi hjælpe hinanden med at skabe en tryg festivalsommer for alle? 

Det er ikke alle spørsmål, som er lige nemme at stille, og det er ikke alle spørsmål, som er lige nemme at svare på. 

Vi tog turen til Peech i håb om at blive klogere sammen. Peech er først og fremmest en butik, som sælger sexlegetøj med en vision om at nuancere det billede, man har af sexlegetøj.

Men udover dette har de også en Instagram-profil, hvor de italesætter temaer, som kan være tabubelagte, og deler råd om intime og sårbare emner samt at skaber et hverdagssprog for selvkærlighed og velvære.

Clara Filippa Andersen er medstifter af og direktør for Peech, hun ønsker os velkommen på et kontor på 5. sal midt på Nørrebro. I køkkenet får vi serveret kaffe, og snakken går. Det her er et tema, der er meget at sige om, og det veksler mellem at være os, som beder om råd fra Clara, og os alle tre, som sammen prøver at finde løsninger på de svære spørsmål. 

Vi har jo skrevet til jer for at snakke om det her med sex og samtykke på festival. Hvad tænker du om temaet?

“Jeg tænker, det er vigtigt. Det er et sted, hvor der er meget alkohol, og hvor der er en tendens til en løssluppen stemning, og netop derfor er det vigtigt at tage dette emne op. Også er det vigtigt, fordi alkohol og løssluppen stemning ikke betyder, at man ikke har grænser, derfor er det enormt vigtigt at tale om, selvom det er et svært emne,” forteller Clara. 

Voldtægt, overgreb og grænseoverskridende adfærd er noget, man har læst og hørt om, og handlinger, man ved, er forekommet på festivaler.

TV 2 Nyheder skrev i en artikel i sidste år, at Midt- og Vestsjællands Politi modtog otte anmeldelser om voldtægt under Roskilde Festivalen i 2022. Det er otte anmeldelser for mange, selvom nogen måske ikke synes, det lyder som særlig mange. 

Er det noget, du tænker, man kan gøre allerede inden festivalen som en slags forberedelse?

Jamen, det er der selvfølgelig. Men det er et meget godt spørsmål, fordi det er jo flere parter. Det er den del, hvor man skal tænke over, hvad man selv har lyst til, og hvor ens grænser er.”

“Men den, der bærer et kæmpe stort ansvar, er jo den, der bliver afvist, og den, der overskrider nogens grænser. Det er denne personen vi skal uddanne, og den, vi skal nå ud til. Så jeg har næsten også lyst til at være sådan: ‘Jamen, hvordan tager man imod en afvisning?’”

Vi nikker og er enige alle sammen. Vi skal uddanne, oplære. Clara fortsætter:

“Og netop derfor skal man, inden man tager på festival eller til fest, tænke over, hvordan man kan være opmærksom på andres kropssprog, og hvordan den andre personen siger ting. Og også hvordan man kan stille spørgsmål, så den andre kan sige fra, uden at man behøver at sige sådan: ‘Vil du bolle med mig i teltet?’”

“Vær opmærksom på, hvordan du kommunikerer. Og i stedet for at lægge hånden på en lænd så spørg ind til personen. Hvad siger de? Hvordan reagerer de?”

Clara fortæller også, at man godt kan have en lyst inden festivalen. som ikke er den samme, når man er på festivalen. Hun minder os om, at det er okay, at ens lyst ændrer sig. 

“Selvom man inden festivalen tænkte, at man gerne ville bolle med så mange som muligt, må lyst og forventninger godt ændre sig. Sørg for at have et åbent sind omkring det, og sørg for at have dig selv med undervejs på selve festivalen.”

Også nævner hun til, at man også kan gjøre nogle praktiske forberedelser i form af hygieneprodukter og prævention. 

“Prævention er mega vigtigt, og her bærer alle parter ansvaret. Vi står også på festivalen og sælger både kondomer og slikkelapper (kan for eksempel bruges over vulva for at blandt andet undgå at overføre sexsygdomme) samt hygiejneprodukter og alt muligt andet.”

Hvis vi nu skal gå lidt videre fra, hvad man kan gøre af forberedelser inden festivalen, og hellere snakke lidt om, hvad der sker, når man kommer til festivalen, så nævnte du for eksempel det med at uddanne. Er der nogen gode måder at spørge om samtykke på?

“Øhm, ja, Altså, jeg kan godt forstå, at det kan være svært. Jeg synes jo, at det handler rigtig meget om det her med at stille spørgsmål. Det behøver ikke være sådan: ‘Vil du give mig samtykke til at tage med mig hjem?’”

“Men det kan jo være: ‘Har du lyst til …?’ eller: ‘Jeg synes, du ser mega sød ud, har du lyst til at drikke en øl bare os to?’ At man spørger på en måde, som føles mere naturlig for en, men som egentlig betyder det samme.”

Men selvom vi er enige om, at ansvaret ligger hos den, som skal bede om samtykke, glider samtalen naturligvis også over i at handle om, hvordan man kan give en afvisning, og at det aldrig at er for sent at stoppe op, og sige nej. 

“Jeg synes, det er mega vigtigt at understrege, at der aldrig er for sent. Heller ikke hvis man er gået i gang med akten. Man kan godt pakke en afvisning ind i et kompliment, selv om det er ærgerligt hvis man skal gøre det.”

“Men for at gøre det til en tryg oplevelse for sig selv, hvor man ikke ved, hvordan den anden part reagerer, kan man for eksempel sige: ‘Jeg havde mega meget lyst til dig, men jeg kan mærke jeg ikke har lyst alligevel’ eller:  “Du virker vildt dejlig, men jeg bliver nødt til lige at mødes med en ven’, eller et eller andet.”

Hun fortsætter:

“Men man skal virkelig vide, at man også altid kan sige nej, og at man også godt bare må sige, at man ikke har lyst længere.”

Clara understreger igen, hvor meget ansvar, der i den her situation ligger på den person, der bliver afvist. 

“Det er ikke nødvendigvis, fordi du er en idiot, eller fordi du er klam. Men personen, der har afvist dig, har bare ikke lyst. Det kan godt være, du bliver frustreret eller ked af det eller sur, og at du havde glædet dig mega meget. Men det skal du bare acceptere og møde den, der afviser dig, og sige, at det kan du godt forstå.”

Og igen er der vigtigt at være opmærksom på den anden persons respons og på kommunikation. Er personen til stede eller nærværende? Er personen meget fuld eller et eller andet? Måske skal man lige stoppe op og høre, om personen er okay, eller høre, om de hellere vil lave noget andet. 

“Sig, at det er helt okay, hvis personen ikke har lyst eller gerne bare vil sove, eller spørg, om personen vil lave noget andet. Selvom den, du er med, ikke har udtrykt noget, betyder det ikke, at det nødvendigvis er helt okay. Man skal altid være opmærksom på hinandens kropssprog.”

Mika Christoffersen, Roskilde Festival Gruppens chef for diversitet, lighed og tilgængelighed, fortæller, at deltagere på festivalen generelt er rigtig gode til at passe på hinanden.

“I forhold til at Roskilde Festival med 130.000 deltagere har størrelse af Danmarks fjerdestørste by, så er risikoen for at opleve deciderede overgreb heldigvis generelt meget lille. Vi ved også, at når vi samler så mange mennesker, der bor og fester sammen i otte dage, så er der en risiko for, at der er nogen, som oplever grænseoverskridende adfærd.”

Roskilde Festival har derfor et beredskab som er uddannet og klar til at håndtere de situationer, der kan opstå, og samarbejder også tæt med politiet. De har også et hold af Social Workers, som består af voksne mennesker, der går rundt på festivalen, og som alle har en relevant baggrund inden for feltet og kan yde psykisk krisehjælp.

“Ud over det har vi tre Soft Spots, som er faste steder på festivalpladsen, som er bemandet af frivillige, der arbejder med psykiske kriser eller svære samtaler med unge til hverdag. Der kan man finde ro, få hjælp, hvis man har oplevet noget ubehageligt, eller få en snak om samtykke, sex og flirt.”

Har I indført nogen tiltag for at forhindre, at det sker?

“Som i resten af samfundet så er grænseoverskridende adfærd en udfordring, som tager lang tid at ændre. Det kræver dialog om emnet og en fokuseret langsigtet indsats” fortæller han og fortsætter:  

“Vi arbejder aktivt med det præventive. Det handler om at gøre det tydeligt, hvilken adfærd der ønskes på Roskilde Festival, og at have adfærdsændrende dialog med deltagerne om bystander-adfærd og om svære emner som samtykke og grænser.”

“Festivalen har for eksempel et Orange Together-adfærdskodeks, som gør det klart, hvordan man skal opføre sig på Roskilde Festival. De har information på pladsen og online om aktiv bystander-adfærd og om, hvor man får hjælp. Og vi har også en kommunikationskampagne på storskærme og ved særligt relevante steder på pladsen omkring samtykke og grænser.”

Videre forteller Mika at festivalen også har et Orange Together-netværk, hvor de året rundt samarbejder med relevante partnere som for eksempel Sex & Samfund, Dare Gender, Everyday Sexism Project Denmark og Mino Danmark om forskellige tiltag. 

“Og vi laver en årlig rapport omkring grænseoverskridende adfærd og udarbejder en analyse, som er et aktivt forsøg på at afdække mørketal på området, så vi kan sætte ind de rigtige steder. Vi arbejder aktivt med at ændre denne samfundskultur.”

Hvis man oplever grænseoverskridende opførsel eller et overgreb, hvor går man hen?

“Man kan opsøge en hvilken som helst frivillig på festivalen med en orange vest på, vores Social Workers, eller man kan gå til et Soft Spot, vores samaritter-station eller et servicecenter på campingområdet. Man kan også ringe på vores telefonlinje, som er døgnåbent under festivalen, og blive guidet til nærmeste sted, man kan få hjælp.”

Festivalen samarbejder også med diskriminationslinjen, som man kan ringe til, hvis man har brug for rådgivning omkring diskrimination, og med Reden Ung, som har en telefonlinje og en chat, hvor man blandt andet kan tale anonymt om sex og grænser.


Tekst: Johanne Ringøen og Freja Roed Bertelsen

Redaktør: Johanne Ringøen

Visuelt: Josefine Kynne

Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Psst!
Læs mere her