Når velfærd ikke er et valg: Vikarens refleksioner fra et botilbud i Aarhus
I kommunalvalgets kamp om velfærden er det værd at huske, at velfærd ikke er et valg for alle. Bag tallene og budgetterne findes mennesker, hvis liv afhænger af andres omsorg. Fortællinger om svigt og mistrivsel har været mange, men de er ikke hele sandheden – og heldigvis for det. I denne artikel dykker Marie ned i den positive fortælling.
Når dørene åbnes, titter unikke personligheder frem
I Aarhus findes et fællesskab med tv-stue, fælleskøkken og fællestræning. På lange gange ligger separate lejligheder med pyntede hoveddøre. Når dørene åbnes, titter unikke personligheder frem. Efter 2,5 år som vikar i et botilbud har jeg lært disse personligheder at kende. De har lært mig, hvordan voksne med udviklingshandicap begår sig i hverdagen. De har gjort det klart for mig, at de er mennesker med samme behov, følelser og ønsker som alle andre. Følelser og ønsker, der rummes og understøttes af gode folk omkring dem.
Dette er et kærligt indblik i nogle liv, som få kender til.
At være med på egne præmisser
At skabe en meningsfuld hverdag er centralt for beboerne i botilbuddet. Det er betydningsfuldt, at der er noget at stå op til. Noget at interessere sig for og fortælle om. De skaber sig en hverdag, men på andre præmisser, end de fleste af os kender.
Det er i skånejobs, flexjob og andre aktivitetstilbud, at beboerne har deres daglige gang. Nogle arbejder i butik, andre nørkler i et kreativt værksted eller spiller i et band. Det sker under særligt tilrettelagte forhold med gode folk omkring dem, der har tid og overskud. I disse tilbud er kravene færre og tempoet sænket – noget der tager højde for et ofte mindre overskud.
Jeg er overbevist om, at muligheden for deltagelse i samfundet er vigtig. Selvom den sker under andre betingelser, giver den en følelse af at være inkluderet, vigtig og relevant.
Glædeligt kan beboerne berette om deres arbejdsdag, de kan brokke sig over at skulle af sted en tidlig mandag morgen, og de kan synes, at det er svært med en kollega. Oplevelser, der er de samme som alle andres. Vi må som samfund aldrig stoppe muligheden for, at mennesker med udviklingshandicap kan få disse oplevelser.
Det er relationerne, der tynger, når de ikke fungerer, og dem der tryller smilene frem, når de gør.
En drøm om et menneske
Aphaca sagde det først, men i det lille fællesskab i Aarhus, lever drømmen om et menneske også. Samtalerne er mange, når man arbejder med mennesker. De kan foregå over et spil UNO, en gåtur, en bustur, eller når der flades ud i en sofa. Tilbagevendende er alt det, der handler om relationer.
Om glæder og frustrationer, når det kommer til kollegaer, venner, familie, en kæreste eller drømmen om en. Det er relationerne, der tynger, når de ikke fungerer, og dem der tryller smilene frem, når de gør. Det er således på mange måder, som alle vi andre kender det.
Men for beboerne i botilbuddet kan det være lidt ekstra svært at navigere i menneskelige relationer. Nogle sammenligner sig med venner, der lever ’almindelige liv’. Venner, der har almindelige jobs, almindelige rutiner og almindelige problemer.
Andre har kun få, eller ingen, tætte relationer til disse ”almindelige” venner. For dem lader der ikke til at være et behov for at spejle sig i almindelighederne. I stedet kan der være mange udfordringer i, hvordan man opfører sig passende i en relation til en anden.
Nogle bliver hurtigt misforståede, kommer til at træde forkert eller sender 20 beskeder for meget til kæresten.
For nogle kan følelserne blive så store, at det kan være svært at komme tilbage på rette spor. Heldigvis står dygtige pædagoger klar til at vise vejen. Samtidigt stryger andre, hvad der fremstår nærmest uproblematisk, igennem dagligdagen. De lægger en kærlig hånd på en trist skulder, sender luftkys og forsikrer en kammerat om, at det er ok ikke at være ok.
Pædagogerne er den kærlige hånd i ryggen, der skubber beboerne frem og ud i verden.
Den kærlige hånd i ryggen
Omkring alle disse mennesker står et hold af socialpædagoger og vikarer, der hver især bidrager til at lette beboernes hverdag.
De ansatte i botilbuddet støtter beboerne i både praktiske og sociale udfordringer. Opgaverne spænder vidt – alt fra betaling af en regning til et større udviklingsarbejde i sociale kompetencer.
Beboerne holder møder med deres kontaktpersoner, hvor stort og småt vendes. Delmål og fokusområder iværksættes og følges løbende op. Pædagogerne er den kærlige hånd i ryggen, der skubber beboerne frem og ud i verden. De har et stort ansvar og en opgave, der til tider er svær at løfte.
Mine kollegaers arbejde har en reel betydning for de mennesker, som de dagligt støtter. De er nogens livline i hverdagen.
Jeg kan være usikker på, om de egentlig forstår, hvilken betydning de har, når de bruger deres hverdag på at hjælpe andres i gang. Om ikke andet har deres arbejde gjort det klart for mig, at de er med til at bære nogle vigtige liv i Aarhus.
Hvor fint skrevet og beskrevet ❤️
Som menneske (og socialpædagog) varmer det mit hjerte.