Nej, Hermansen, vores opfattelse af lykke hviler ikke på en falsk præmis
Temauge: Ulykkelighed
I april blev der Weekendavisen skrevet en kommentar om, at unges ulykkelighed kan skyldes det faktum, at de opfatter lykke forkert. Det er Ingrid ikke enig i. Hun reflekterer i denne artikel over, hvad årsagen derimod kan være.
Hvert år laver FN en “lykkeundersøgelse”, der i rækkefølge kan fortælle, hvilke lande der er de lykkeligste. I år havnede Danmark på en andenplads.
Men samtidig blev unge under 30 år i Danmark kåret som nogle af de mest ulykkelige, selvom de altså bor i et land, der ellers scorer enormt højt på lykkelighedsskalaen.
Hvordan kan det være?
I en kommentar udgivet i Weekendavisen i april argumenterer Anne Sophia Hermansen for, at det hele handler om, at unge under 30 års opfattelse af lykke hviler på en falsk præmis.
Hun mener, at vi, den ”yngre generation” eller ”generation Z”, skal give vores forældre skylden, fordi de har givet os fejlagtige forestillinger om os selv og livet.
Vi er blevet bildt ind, at det hele handler om at være lykkelig, at vi er unikke, og at vi har alle muligheder i verden. Det er åbenbart forkerte indbildninger, hvis man spørger Hermansen.
Hun fremhæver også det kendte citat af den engelske filosof John Stuart Mill, der engang har sagt: ”Spørg dig selv, om du er lykkelig, og du holder op med at være det.”
Altså, hvis vi tænker over, om vi er lykkelige, så vil vi opdage, at det er vi ikke.
I så fald er løsningen på unges ulykkelighed at gå i en tilstand af distraktion, så vi aldrig nogensinde stopper op og tænker over vores egen lykke. For hvis vi gør, vil vi kun opdage, at vi i hvert fald ikke er lykkelige.
Det lyder simpelthen for dumt, hvis du spørger mig.
Hvad skaber ulykkelighed?
Hermansen er født i 1972. Altså er hun ikke en del af de unge under 30 i Danmark, som det hele handler om. Det er jeg derimod, og det er de fleste jeg omgiver mig med også.
Og jeg tror, at forklaringen på vores ulykke er meget mere kompleks end blot et citat fra en filosof, der levede i det 19. århundrede.
Hvad hvis vi ikke forklarede ulykkeligheden med, at vi er blevet fortalt af vores forældre, at vi er unikke og har alle muligheder, og at lykke er målet?
Jeg tror nemlig, at allerflest af os godt ved, at man ikke kan være lykkelig hele tiden. Vi ved godt, at målet i det store hele nok er at kunne være lykkelig og glad for sit liv generelt.
Fordi mulighederne er uendelige, bliver der skabt et enormt pres på at vælge det rigtige.
Jeg tror dog også, at det er sundt, at vi tænker, at alle er unikke og har ret til at være her. For det har vi, og det er der blevet meget mere plads til nu end nogensinde før. Nok også siden Hermansen var ung under 30.
Men vi er en kæmpe gruppe overthinkers. Og for ikke fuldstændig at affeje alle Hermansens pointer, så tror jeg, at det, at vi i dag har muligheden for at gøre næsten lige, hvad vi vil, er med til at forstærke følelsen af ulykkelighed.
Fordi mulighederne er uendelige, bliver der skabt et enormt pres på at vælge det rigtige. Man kan føle sig helt magtesløs. For hvad hvis der slet ikke er noget, der skriger på dig? Så kan det føles, som om de uendelige muligheder, du har, egentlig kan være lige meget.
Når lykken er noget, man mærker efter
Jeg tror ikke, at de mange muligheder er den eneste årsag til den høje ulykkelighed blandt unge under 30. Men det stiller store krav til, at vi skal tage stilling til og mærke efter, hvad der fremkalder en følelse af lykke. Noget, jeg tror, tidligere generationer lettere har undgået
Men på den anden side tror jeg også på, at netop denne frihed og de mange muligheder er med til at skabe lykke. Det er noget, vi har kæmpet for – og noget, generationer før os har kæmpet for. I takt med dette snakker unge i dag meget mere om hvordan de har det, og det er en god ting.
Jeg tror derfor ikke nødvendigvis, at vi er blevet mere ulykkelige. Vi er måske rettere blevet mere opmærksomme på, hvad der gør os ulykkelige, og hvad der gør os lykkelige.
Aldrig før har det været så in your face, hvordan du bør leve, for at have det perfekte liv.
Men hvis vi ikke snakker om ulykkeligheden, kan vi heller ikke ændre på den. Det er en fejl, jeg tror, blev begået meget i de tidligere generationer. Måske har unge under 30 år altid været ulykkelige af den ene eller den anden grund..
Der var bare aldrig nogen, der snakkede om det.
Sociale medier har heller ikke gjort det nemmere på lykkelighedsfronten. Aldrig før har det været så in your face, hvordan du bør leve, for at have det perfekte liv. Om det så handler om udseende, hvor mange venner du har, materielle goder eller noget helt syvende.
Når unge under 30 konstant bliver fodret med en idé om, hvad det perfekte liv er, så kan det være svært at føle sig lykkelig.
Jeg tror derfor på vigtigheden af at lære at navigere i, hvad der gør en selv lykkelig. At finde nogle værktøjer, som gør, at man kan hvile i sig selv og der, hvor man er på vej hen.
Lykke ser forskellig ud fra person til person, så måske kan vi kan lære den næste generation at udvide begrebet om lykke til mere, end det vi ser på TikTok?
Ikke en falsk præmis
Så nej, jeg mener ikke at unge under 30’s opfattelse af lykke hviler på en falsk præmis. Jeg tror, at vi er blevet meget bedre til at italesætte, hvad der gør os lykkelige, og hvad der gør os ulykkelige.
Samtidig vokser denne gruppe unge op under helt andre omstændigheder og forhold, end nogen anden generation har gjort før. Og jeg tror, at det er utrolig vigtigt at holde fast i følelsen af at være unik og dermed vigtig i verden.
Målet med livet bør være at være glad og lykkelig. Alt andet ville da være for trist?
God tekst, og fed afslutning!