November potentiale

26. november 2017

Camilla vil vende det mørke til det lyse. I novembermåned plejer hun som regel at føle sig trist og tom. Kulden kryber ind. Men denne november skal det være anderledes. I stedet vil hun finde ting, der kan give hende varme og glæde. Derfor har hun skrevet denne tekst og til sidst lavet en liste, som hun kalder November Potentiale.

Illustration af Thit Thyrring

Klokken er kun 16.27, og mørket har allerede lagt sig som et tungt gardin foran mit vindue. Jeg ved, at det er tid til at indse dét, jeg har forsøgt at fortrænge, siden træerne sprang ud, og fortovscafeerne blev fyldt med mennesker for cirka syv måneder siden:
Vinteren kommer igen.

For det gør den jo altid, hvert år, før eller siden – også selvom man glemmer det for en stund.
Allerede én uge inde i november kan jeg mærke det. Den der følelse, som starter nede i storetåen. Hver dag kryber den længere og længere ind i kroppen, indtil vi når slutningen på måneden, og alle afkroge er gennemtrængt af en underlig, følelsesløs tomhed. Energien falder i takt med temperaturen, og følelsen af, at alt er muligt, synes at være forsvundet sammen med de lyse dagstimer.

I virkeligheden er det slet ikke nu, det burde være sådan. Dagene er endnu ikke på sit korteste, termometeret skal fortsat en lang tur nedad, og december glimter og glitrer som et lille, håbefuldt lyspunkt i horisonten, så man næsten – hvis man virkelig koncentrerer sig – allerede kan dufte gløgg, æbleskiver og varme krydderier.
Så hvorfor er det egentlig så svært med november?

Når det kommer til stykket, er det jo ikke den ellers så udskældte måned, der er barsk mod os. På samme måde som at have en sten i skoen eller at skulle lære differentialregning i gymnasiet føles tiltagende kulde og mørke irriterende unødvendigt. Selvom det egentlig ikke er fordi, disse små, generende vidnesbyrd om, at vinteren er på vej, i sig selv er uoverkommeligt uoverskuelige og energidrænende.

I virkeligheden handler det måske slet ikke om, hvad der er nu. Måske handler det i virkeligheden om, hvad der ikke er.

I virkeligheden handler det måske slet ikke om, hvad der er nu. Måske handler det i virkeligheden om, hvad der ikke er. Og vigtigere; tanken om, hvad der ikke vil være i mange, mange måneder endnu. Hvide candyflossskyer på en blå himmel, flaskeøl ved søen. Bare skuldre, lysegrønne knopper på træerne, lange cykelture gennem byen, kongespil og pizza i parken, solopgange på vej hjem fra aftenen, som blev til nat, som blev til morgen. Muligheder og håb for alt det, der skal spire frem, når vintermørket letter og graderne udenfor begynder at kravle opad igen. Og jeg ved godt, at man nogle gange skal savne for at kunne nyde, når man så har. Men tanken om at skulle bruge halvdelen af året på at længes efter noget andet end dét, der er, synes pludselig at være et enormt spild.

Derfor har jeg i år besluttet, at jeg vil prøve noget nyt og forsøge at tale pænt til november. For en gangs skyld holde fokus på hvad der er nu – udover kulde og mørke og afsavn – i stedet for på det, der ikke er. For når man fokuserer på det, der mangler, overskygger det som regel for alt det, som faktisk er. Så jeg har lavet en liste til mig selv. Et lille manifest til at komme igennem vinteren med fokus på alle de muligheder, der er nu.

Denne november vil jeg…

1) Tage masser af varmt tøj på, gå en lang tur helt alene og lade det iskolde, friske vejr rense min krop og mine tanker.

2) Stoppe med at længes efter lune sommernætter med vennerne i parken. I stedet invitere dem på brætspil, popcorn og te (og måske indse, at det er mindst lige så hyggeligt).

3) Sætte pris på, at det med minusgrader udenfor gør det økonomisk forsvarligt at bruge 45 kroner på en stor, varm cafe latte på vej til skole.

4) Øve mig i at tænde stearinlys uden at lade bekymringer om usunde røgpartikler ødelægge den beroligende effekt af det blafrende skær.

5) Begynde at spare op til den ferie, jeg ved, at jeg engang i februar vil begynde at google (hvem ved; måske jeg rent faktisk vil have mulighed for at købe den, hvis jeg går i gang nu?)

6) Lægge mærke til, at det kolde vejr udenfor får min dyne til at føles ekstra blød og varm og omsorgsfuld.

Når jeg kigger på listen, giver det næring til et lille håb, der bor i min mave, om at denne vinter bliver anderledes. Om, at jeg måske i år kan bryde med en (d)årlige vane og opdage, at der er langt flere end seks punkter at tilføje til mit manifest, men at de først kommer til syne, når jeg stopper med at tænke på de punkter, der mangler.

Derfor kalder jeg listen November Potentiale. Den er stadig under renovering – men den er her, og det er jo det vigtigste.

Hvad tænker du?

  1. bjorn pheiffer siger:

    dejligt skrevet

  2. Sørine siger:

    De ord vi vælger at bruge i vores hverdag smitter i høj grad af på vores tilgang til den – derfor er jeg stor fan af ordet ‘potentiale’

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *