Osman den afghanske prins
Marius er taget til Tyrkiet. Og på en kold vandretur i området Göreme, støder han på en hestefarm midt i snelandskabet. Her arbejder en ung, afghansk fyr ved navn Osman. Og Marius bliver både inviteret ind til en kop the og ud igen på en ridetur. Han lytter og fotograferer, mens Osman fortæller om sit liv. Om en fallitforretning. Om hans passion for heste. Og om familien, der stadig venter hjemme i Afghanistan på pengene fra tyrkiske turister.
Osman er 25 år. Han er sådan en, der altid har overskud og et smil på læben, selvom han bærer et stort og tungt ansvar. Det er nemlig ham, som skal sikre sin families overlevelse ved at sende sine tjente penge hjem til mor og far og seks søskende, som venter i det kriseramte Herat i Afghanistan.
Grundet de ustabile forhold i Herat står Osmans forældre uden fast arbejde, og familiens begrænsede indtægter er en stor udfordring for dem. I Tyrkiet står Osman selv i gæld til sine venner, da han har lånt penge af dem til sin fallitramte forretning.
Hans store passion er heste. De giver ham håb og glæde, men der er ikke mange penge i hestefarmens primære indtægtskilde: rideture for tyrkiske turister.
Osman savner sin familie, men han ved, at han er nødt til at blive i Göreme længe endnu: ”It is my duty, my problem is money.” Når Osman har sparet nok penge sammen, vil han besøge sin familie.
Jeg bekymrer mig for Osman, og for hvad fremtiden skal bringe ham i en så udfordrende og fastlåst tilværelse.
så flotte billeder!
!!! marius, i am blown away !!!