Det hvide år der gik: Et dyk ned i kritikken af Tessas nytårstale
Måske er du stødt på kritikken af Tessas nytårstale på diverse sociale medier. Måske er det første gang, at du hører om den. Denne artikel forsøger at afdække, hvad kritikken bygger på, og hvordan en tale om sexisme ender i en debat om racisme.
Nytårstalen gør status over året, der gik. Dronningen undveg traditionen tro de politiske minefelter. Ingen overraskelse her. Flere spærrede dog øjnene op, da statsministeren også snoede sig uden om. Det taler sit klare sprog, når ingen af magthaverne nævner eller blot hentyder til årets opråb mod racisme i form af de massive Black Lives Matter-demonstrationer eller opgøret med sexisme i kølvandet på Sofies Lindes famøse tale til Zulu Comedy Galla.
Så da Tessa tonede frem i Deadline, sparkede hun kvindekampen kærkomment ind i det nye år. Hun tordnede mod patriarkatet i en nytårstale, hvor hun talte om sine oplevelser med overgreb, seksuelle krænkelser og digital chikane. Klapsalverne væltede ind over Tessa, indtil etniske minoritetsaktivister rejste kritik af talen på Instagram. Deres kamp mod racisme er endnu hverken blevet anerkendt eller repræsenteret i årets tre mest indflydelsesrige nytårstaler. Især en post af instagrammer @Solgudinde bliver delt flittigt. Her stiller brugeren blandt andet spørgsmålet:
Hvordan kan Tessa skrive en sang om at være “ghetto-fabulous”, men ikke nævne ghettoplanen i hendes nytårstale?
Deadline besvarer kritikken til Radio LOUD-programmet Den Femte Statsmagt således:
“Deadline har i de seneste år inviteret alternative nytårstalere – Sara Omar, der talte om racisme og undertrykkelse i stærkt religiøse familier, Sjúrður Skaale, som talte om relationen mellem Danmark og Færøerne, samt Svend Brinkmann, der talte om mental sundhed i et konkurrencesamfund. Alle talerne kan med rette anklages for at være smalle og ekskluderende, men det er ikke meningen, at en nytårstaler i Deadline skal leve op til samme forventninger, som man måske har til statsministeren eller dronningen. Deadlines mission er at levere udfordrende og overraskende perspektiver på tidens væsentlige historier”. De uddyber, at Tessa er relativt ukendt for programmets ældre kernepublikum, og at talen derfor bygger bro mellem generationer. De påpeger også, at de i årets løb intenst har dækket Black Lives Matter og den øvrige identitetspolitik, som er et kerneområde for redaktionen. Afsluttende konkluderer de, at debatten, som fulgte Tessas tale, i sig selv er et succeskriterie.
Underviser og foredragsholder Mica Oh anerkender Deadlines forsøg på at bygge bro mellem generationer. Hun savner dog stadig at se den sorte hud repræsenteret blandt Deadlines lyse talere. Hun nævner Goldie 6is og FVN som eksempler på sorte kvindelige hiphoppere, der ikke har samme platform som Tessa på trods af deres spirende talent. Hun uddyber, at Deadline formentligt, med valget af Tessa som taler, har spændt elastikken til det yderste i forhold til at ramme deres kernepublikum. Mellem linjerne fremstår det, at sorte minoriteter ikke tilhører programmets kernesegment.
Stikker man yderligere til Deadlines respons, kan man klandre den for at fremstå letkøbt, idet at den efterfølgende debat betegnes som et succeskriterium. Debat om etniske minoriteters manglende repræsentation var næppe indslagets intention. Det er næppe heller et succeskriterium, at kritikken primært omtales “Tessa-gate”. Betegnelsen centrerer kritikken om en enkeltperson i en sag, der i sin kerne er systemkritik, som indeholder kerneværdierne i intersektionel feminisme. Begrebet dækker over følgende teori: Individets identitetsmarkører, som fx race, klasse, og køn, er afgørende for niveauet af systematisk undertrykkelse og diskrimination, som individet kan opleve. Hvor feminister kæmper for ligestilling mellem køn, kæmper intersektionelle feminister en kamp, som også inddrager andre former for undertrykkelse.
Tessa, som er opvokset på Vestegnen og tidligere hjemløs, er altså ikke blot underlagt diskrimination på baggrund af sit køn, men også sin klasse. Hun vil dog aldrig opleve diskrimination baseret på sin hudfarve, et privilegium, der tydeliggøres af Tessas rolle som rapper. Når Tessa rapper om at være ratchy, ghetto-fabulous og en sjakalina, profiterer hun på en æstetik funderet i afroamerikansk kultur.
Debattør Jens Phillip Yazdani tager Tessas æstetik i forsvar på Instagram, hvor hun kritiseres for kulturel appropriation. Han pointerer, at hendes vestegnsæstetik ikke er “etnisk funderet, men derimod social- og stedspecifik”. Selv hvis Tessa har internaliseret en minoritetskultur, fjerner det ikke det faktum, at man i ghettoen vægter negativ som brun og positiv som hvid. Det afgørende kriterium for, at man kan kalde en ghetto for en ghetto, er nemlig beboernes etnicitet. Der er tale om en racistisk dobbeltmorale, når hvide hiphoppere profiterer på en ghetto-æstetik, som brune oplever at blive diskrimineret på baggrund af. En diskrimination, som Tessa ikke benytter sin nyfundne platform til at opponere imod.
Også debattør Mary Consolata Namagambe udviser i en kommentar til Femina støtte til Tessa. Påstanden om at Tessa kulturelt approprierer, får hende til at krumme tæer. Hun mener, at det reducerer ghettoen til noget definitivt sort. Hun tilføjer, at det ville blive opfattet som performativt, hvis Tessa havde talt på vegne af etniske minoritetsgrupper. Yderligere stiller hun spørgsmålstegn ved Tessas magt overfor Deadline, hvis hun for eksempel havde krævet flere minoriteter i studiet. Namagambe uddyber:
“Jeg tror desværre ikke, at Tessa havde gjort det godt nok i nogens optik, uanset hvad hun havde sagt, fordi hun opererer i et system, som simpelthen ikke er godt nok”.
Efter et dyk ned i kritikken af Tessas nytårstale står det altså klart; den bygger på systemkritik, samt understreger, at det er magthaverne, som bør holdes ansvarlige for den mangelfulde repræsentation i mediebilledet. Her kan man diskutere om Tessa, med sin nyfundne store platform, kan kendetegnes som en reel magthaver, eller om man bør rette blikket mod højere instanser.
Debatten har også belyst en splittelse blandt feminister. Nogle opfatter kritikken som en ekskludering og udskamning af Tessa, altså et tilbageskridt for ligestillingen. Andre opfatter det som en udstrakt hånd, der inkluderer Tessa i den intersektionelle kamp, hvor hun kan benytte sin platform til at løfte flere stemmer med op fra bunden.
Tessa selv har i skrivende stund ikke besvaret kritikken. Hun har dog tidligere udtalt til DR3: “Jeg vil jo ikke decideret definere mig selv som feminist. Det ved jeg, at der er mange feminister der ikke gør, men jeg kæmper for, at vi alle sammen er lige”. Hun opfordrer kvinder til at øve sig og udvikle deres talent, så de kan komme op på niveau med de bedste, i stedet for bare at snakke om det.
Blot tiden kan vise om Tessa tager imod de intersektionelle feministers udstrakte hånd, eller om hendes feminisme fortsat følger andre veje.
Jeg tænker at det vi taler om og ser i samfundsudviklingen er at den hvide mands dominans, manipulation, kontrol og styring er ved at ændre sig. Den opstod for mange århundrede år siden med de europæiske magters dominans, hvor kvinder og hedninge skulle brændes, nye områder af verdenen skulle erobres og befolkninger skulle undertrykkes. Lige netop denne magt, den hvide mands magt er ved at smuldre og det ses i hele verdenen. Kvinder, sorte, brune og latinoer siger nok er nok. Den maskuline dominans bliver udfordret af den feminine tilgang til et verdenssyn hvor alle er lige og har både økonomisk og lovligt lige ret til at være tilstede i verdenen, som den hvide mand. Der vil herfra og i fremtiden være en udvikling mod en balance mellem det maskuline og feminine.
Grunden til vi ser The Capitol bliver angrebet af højreekstremister i USA, og at DK bruger 24 mio på at beskytte den danske højre ekstremist, Rasmus Paludan, er den maskulint dominerende magt over ytringsfriheden. De sociale medier og det offentlige rum har tilladt at de har et talerør, på den måde kan deres budskaber bliver spredt frit. Dette er også ved at ændre sig nu ved at lukke Trumps konti, samt lukningen af platforme for højreekstremisterne.
Det vi kan være taknemmelige for, er at nu er det ‘out in the open’, for så kan vi kan arbejde med det og ændre det til fordel for en en smukkere fremtid, hvor alle vil være lige, har lige ret til frihed i livet. Det bliver nok ikke vores generation eller vores børns, der vil opleve det, men der vil blive sat markører og svingninger i gang som vil gå langt ind o fremtiden – til fordel for både kvinder og mennesker af alle hudfarver.
Tak for jeres gode arbejde ??
Er det lige frihed, at nogen gives retten til ytringsfrihed, mens andre fratages den? Nej, det er det ikke. Det, du advokerer, er totalitære indgreb overfor dem, du tilsyneladende ikke er enige med. Det betyder ophævelsen af lighed for loven.
Kort sagt, din argumentation er komplet selvmodsigende, hvilket netop antyder mindre gode motivationer.