Podcast: Det vakler under Europas “mini-Trumps” før afgørende valg

Valget i Ungarn den 12. april kan blive et vendepunkt for EU. Premierminister Viktor Orbán er for første gang i årevis bagud i meningsmålingerne, og et magtskifte kan svække en gruppe af østeuropæiske ledere, der længe har modarbejdet EU’s linje.

Sammen med Slovakiets Robert Fico og Tjekkiets Andrej Babiš har Orbán gentagne gange bremset EU’s støtte til Ukraine. Men hvor længe kan de blive ved, og hvad betyder det for Europa?

Trioen bag podcasten, “Hva’ du bange for?”, har spurgt lektor i europastudier, Peter Bugge, fra Aarhus Universitet om, hvad der foregår på Østfronten.  

Tre østeuropæiske premierministre har efterhånden været trælse gennem en længere periode nede i EU-parlamentet. 

Det drejer sig om slovakiske Robert Fico, tjekkiske Andrej Babis og den sagnomspundne Viktor Orbán fra Ungarn. Alle tre farverige personligheder, som henholdsvis The Guardian og Politiken har døbt “mini-Trumps”

Deres upopularitet i EU skyldes især deres modstand mod økonomisk støtte til Ukraine. Siden krigens begyndelse har de gentagne gange forsøgt at bremse eller udvande hjælpepakker, som resten af EU ellers har bakket op om.

Det kom til syne kort før julen i 2025, hvor de var de tre eneste lande, der stod uden for et fælles EU-lån på 90 milliarder euro til Ukraine, og senest har Viktor Orban helt forsøgt at blokere for lånet – til trods for at han ikke selv skal have tegnebogen op af lommen. 

Af disse tre premierministre – der alle modarbejder EU – er der alligevel én af dem, der har skabt særskilt meget frustration blandt de øvrige europæiske statsledere, og det er Viktor Orban.

Statsminister Mette Frederiksen kaldte på 4 årsdagen for Ruslands invasion Orban – og de facto hans tjekkiske og slovakiske åndsfæller – “pro-russisk og anti-europæisk”, og kritikken er kun vokset siden. 

Vil du forstå, hvad der driver trioen, og hvorfor de går imod EU? Lyt til podcasten lige her: 

Smadret rørledning, beslaglagt guld og kontanter

De seneste kurrer på tråden, har været en itusprængt olierørledning i det vestlige Ukraine og Ungarns tilbageholdelse af hundredvis af ukrainske millioner.

I Januar blev Druzba-rørledningen sprunget i stykker af en russisk drone, hvilket førte til, at olie fra Rusland ikke længere kunne flyde til Slovakiet og Ungarn. Det kunne være nærliggende at tro, at dette angreb ville udløse en stor kritik af Rusland, men det er derimod Ukraine, der har fået mest ballade – Slovakiet og Ungarn beskylder nemlig Ukraine for at være for langsomme til at reparere rørledningen. 

I forrige uge blev forholdet mellem Ungarn og Ukraine yderligere forværret. 

En pengetransport med ni kilo guldbarrer og 35 millioner euro og 45 millioner dollars i pengebundter blev tilbageholdt af de ungarske told- og skattemyndigheder. 

Transporten var på vej fra Østrig mod Ukraines hovedstad, Kiev, hvor den skulle deponere de mange guldbarrer og kontanter i den ukrainske statsbank. Ungarerne påstod, at de mange ukrainske millioner var en del af en større hvidvask-fidus – hvilket ukrainerne hårdnakket har benægtet. 

Mange internationale medier peger derimod på, at tilbageholdelsen af den ukrainske pengetransport er en direkte konsekvens af den forhalede reparation af Druzba-rørledningen – eller sagt mere direkte; Orbán presser Zelenskyj.

Orbán under pres før valg

Orbán har været ved magten uafbrudt siden 2010, men noget tyder på, at magten er ved at falde ham af hænde. 

Ungarn skal nemlig til valg på søndag den 12. april, hvor Orbáns parti, Fidesz, for første gang er blevet overhalet i meningsmålingerne. De ligger nummer to lige efter den pro-vestlige Péter Magyars nystiftede konservative parti; Tisza.

Magyar, der ellers startede sin politiske karriere i Orbáns Fidesz, har bygget sin karriere stort på at kritisere Orbán og hans legekammerater i toppen af staten. Det har han blandt andet ved at hænge sin ekskone ud ved at optage hende fortælle, at Ungarns daværende præsident, Katalin Novák, havde benådet en vicedirektør af et statsejet børnehjem, der havde tvunget børn til at dække over seksuel misbrug begået af hans overordnede. 

Og det er blot ét eksempel blandt mange. 

Efter talrige skandaler valgte Magyar at forlade en række poster i den ungarske offentlighed, blandt andet partiet Fidesz, hvorefter han skrev på Facebook, at “det nationale, suveræne, borgerlige Ungarn” var blevet en værktøj for Orbán til at skjule massiv korruption og gøre dem med de rette forbindelser rigere. Magyars anklager mod Orbán vækker genklang hos Peter Bugge, lektor i europastudier ved Aarhus Universitet: 

“Orbán har lavet et system, som i alt væsentlighed er et familiekleptokrati. Fidesz, hans parti, er blevet sådan en pengemaskine for dem, der er funktionærer i partiet. Så stat, parti og økonomisk vinding er smeltet fuldstændig sammen”, siger han. 

Rygterne om korruption, har blot taget til i den igangværende valgkamp, hvor en nyligt udgivet dokumentar, beskylder Fidesz-partiet for at intimidere hundredtusindvis af vælgere, og hvor store pengesummer, og stoffer bliver tilbudt. Alt sammen for at tilrane sig flere stemmer til Fidesz. 

På nuværende tidspunkt står Péter Magyars Tisza til at få 52 procent af stemmerne og Viktor Orbáns Fidesz står til at få 37 procent.

Forbilledet de andre har lært af

Hvis man skal forstå hvordan Trump endte med at vinde valget i 2016, skal man vende blikket mod Ungarn. 

Lige siden Orbán kom magten siden 2010, og hver gang han siden er blevet genvalgt, har hans opskrift på valgsucces været at klæbe værdikonservatisme sammen med en række fjendebilleder såsom masseindvandring og LGBTQ-rettigheder – de selvsamme fjendebilleder Trump også benyttede sig af under sin kampagne i 2016. Donald Trumps tidligere rådgiver, Steve Bannon, har tilmed kaldt Orbán for en “helt for nationalistiske bevægelser i vesten”. 

 “Orbán har ikke nogen særlig ideologi andet end personlig berigelse, lige så lidt som Trump.” lyder det fra lektor i Europastudier Peter Bugge. 

Orbán har været eksemplet, de andre har lært af. 

Det er stadigt uvist, hvor mange penge Orbán og hans familie har stoppet i egne lommer, men man ved derimod, at Trump næsten har tjent fire milliarder dollars siden han blev præsident i 2025.

Fremtidens Europa

Udfaldet af valget i Ungarn kan få stor betydning for EU’s fremtid. Det vurderer professor på Aarhus Universitet med fokus på EU, Derek Beach. 

Hvis Viktor Orbán taber magten, forventer han en klar reaktion i Bruxelles:

“Jeg kan gøre det kort, og sige at der vil blive åbnet noget champagne. Han har jo været enestående irriterende” lyder det fra Derek Beach efterfulgt af et højlydt grin.

Bliver Orbán derimod genvalgt, peger det ifølge Beach på en fortsættelse af den nuværende kurs:

“Europas største trussel kommer fra øst i form af Rusland, og når USA har skiftet kurs, skal Europa kunne klare sig selv, og der er det kritisk at der sidder Putin-glade landsledere”, siger han. 

Hør hele fortællingen om Europas “mini-Trumps” i podcasten “Hva’ du bange for?” på Spotify.

Vært og tekst: Magnus Lykke

Tilrettelæggelse og tekst: Emil Klog Andersen og Laust Weinreich

Redaktør: Megan Vendelbo Owen