Robotterne kommer… eller, gør de? Et kig på AI

De seneste dage, uger, måneder, nej, år faktisk, har der været en del snak om udvikling af ny teknologi inden for Artificial Intelligence, også kendt under navnet AI. Bla. har der været snak, om dets indvirkning på arbejdsmarkedet og samfundet. Men robotter og kunstig intelligens er ikke kun spændende for os i nutiden. I mange år har det været interessepunkt for kunstnere og tænkere. Blandt andet handler Terminator filmene om en fremtid, hvor robotterne har overtaget verden. Et af de spørgsmål, der har været oppe i debatten de seneste uger, er: Skal vi være bange for AI, eller skal vi tage imod den med åbne arme? 

Det Gode

Lad os starte i det positive hjørne først. En af de ting, AI kan bruges til, er blandt andet hjælp til stavekontrol og grammatik. Det er jo godt for os alle sammen, men det er især godt for folk med ordblindhed, da de derved kan få hjælp til at udtrykke sig mere klart på skrift. AI bruges også i høreapparater, fordi AI’en altså er bedre til at opfange og lægge mærke til de forskellige lyde. Generelt kan det hjælpe med mere tilgængelighed for folk, som har brug for hjælp i hverdagen. 

AI kan være rigtig godt, når det bliver brugt som en udvikling eller et supplement til et hjælpemiddel.

Noget andet AI kan være rigtig godt til er, og hold nu fast, trafikoptimering. “Hvad?” tænker du nok lige nu, “jeg læser jo SEIN, et ungdomsmagasin, hvorfor skulle jeg interessere mig for trafikoptimering?” Jeg forstår godt dine bekymringer, kære læser, men generelt kan AI bruges til optimering af det velfærdssamfund, vi har lige nu, og det er jo ret vigtigt i en tid, hvor vi snakker om, at velfærdssamfundet er ved at bukke under. Hvis vi går videre med trafik-eksemplet, kan AI bruges til at finde ud af, hvornår stoplys går fra rød til grøn. Det er jo rimelig nyttigt i forhold til at skabe mindre myldretid. Det ville være skelsættende, hvis man f.eks. fik meget færre køer på motorvejene. Det er skelsættende, fordi det kan give et boost til et samfund, der, ja, har brug for et boost.

Det onde

Lad os bare sige det som det er; AI kan bruges til at snyde til eksamen. Det er helt klart et problem, man skal tage hånd om. På den anden side kan man tænke på dengang, hvor der første gang kom lommeregnere på markedet. Der var en del elever, der snød med den. Så ændrede man på måden, som eleverne gik til eksamen på. Det samme skete da computere blev en stor del af skolen og dermed også eksaminer. Det er derfor ikke usandsynligt, at vi kommer til at gentænke den måde, vi går til eksamen på, og det er jo ikke nødvendigvis skidt.

Så er der også nogle, der snakker om, at AI vil overtage vores arbejde. F.eks. Er det amerikanske medie Buzzfeed, der er kendt for deres mange quizzer og lister, begyndt at publicere artikler der er skrevet af deres egen AI… med blandede resultater. Så måske kommer AI til at overtage nogle jobs, men lige nu er AI stadig ikke udviklet nok til at overtage vigtige jobs.

Det Grusomme

Det er her, vi kunne have grund til at frygte AI.

Snapchat lancerede for et par måneder siden en AI-chatbot. Den var mildt sagt inkompetent programmeret. Den ville bl.a. give unge og børn råd til, hvordan man kunne begå selvskade eller tage stoffer. Sandt og sige endte Snapchat ud i en vaskeægte shitstorm, og de rettede da også hurtigt på det. Men her kommer også en frygt en, fordi, det kan godt være at Snapchat ikke har intentionen om at lave en ond AI bot, men i så fald har de været inkompetente, og det kan også være en bekymring. 

En ting er et firmas inkompetent programmerede AI, noget andet er statsprogrammeret AI. Politistyrker i Guds eget land, USA, har i lang tid talt om at bruge AI til at opdage forbrydelser, ja faktisk, før de sker. Det lyder jo egentlig meget godt på papiret, problemet er bare, at den data, AI’en bliver fodret med, kan være propfyldt med fordomme om bl.a. minoritetsetniske nabolag. Ifølge forskellige studier har sorte borgere i USA en større risiko for at blive arresteret for narkokriminalitet, end hvide borgere, selvom antallet af henholdsvis sorte og hvide borgere der begår narkokriminalitet, er den samme. Den her profilering kan man altså fodre til en AI, der så vil give et statistik bud på, hvor der kommer til at blive begået kriminalitet, og hvis der i forvejen er data, der viser, at meget kriminalitet sker i et ”udsat nabolag,” er det der AI’en vil pege på, at det kommer til at ske igen.

Det giver et feedback loop, hvor AI’en forudser, at der kommer til at foregå kriminalitet i et nabolag, og når den så forudser korrekt, så er sandsynligheden for, at AI’en kommer til at pege på lige præcis det nabolag større. Det kan have helt uoverskuelige konsekvenser for hele landets befolkning, men især for udsatte borgere.

Så, som så mange andre ting, er vejen til helvede brolagt med gode intentioner. Det er en god idé at forebygge kriminalitet, men hvis ikke man sætter kompetence og retfærdighed bag den AI, man laver, gør det mere skade end gavn. I al sin enkelthed er det ikke AI i sig selv, der er farligt. Der, hvor det kan blive farligt, er, hvis teknologien falder i hænderne på folk, der ikke er kompetente nok til at udvikle den, eller værre endnu, bare er ligeglade med, hvor kompetent den er lavet. 

Tekst: Bjarke Hunderup Uhl Pedersen 
Illustration: Klara Emma Lilhav Hoffmann
Redaktør: Veronica Magaard