Satellitten: Cataloniens nationaldag i Barcelonas gader

Mens du læser dette, kredser vores SEINellitter rundt i verden. De er unge iagttagere, der sender deres perspektiver hjem til redaktionen fra andre lande og virkeligheder. Satellitten er et format, hvor vi giver mikrofonen til dem, der ser verden fra en anden vinkel. Det er ikke breaking news, eller diplomatiske analyser, men hverdagsglimt og fortællinger fra steder, du ellers ikke ville nå. 

Følg med Natalie til Barcelonas gader på Cataloniens nationaldag og læs og lyt til, hvordan en march blev til mere end bare en fejring

At være udvekslingsstuderende i Barcelona betyder, at man træder ind i en by hvor identitet, historie og politik er vævet ind i hverdagen. Samtidig kan man for hvert et skridt mærke, hvordan ens tilstedeværelse opleves dobbelt. Jeg er her både som gæst og potentiel forstyrrelse.

Barcelona er præget af turisme og gentrificering, og udvekslingsstuderende kan let blive placeret i samme kategori som turister. En kategori, der ofte ses som en belastning.

Denne følelse ramte mig stærkt torsdag den 11. september, Cataloniens nationaldag, La Diada. Dagen markerer Barcelonas fald i 1714 under den spanske arvefølgekrig, men er samtidig et samlingspunkt for den catalanske selvforståelse. Et udtryk for modstand, stolthed og håb.

Marchen begyndte kl. 17.14, og femten minutter tidligere stod jeg og ventede på en veninde, jeg havde mødt dagen forinden. Hernede knyttes venskaber hurtigt. Da hun ankom, gik vi sammen over til et større torv, hvor vi mødte to andre piger, som også var blevet en del af vores lille gruppe. Sammen gik vi mod starten af marchen, hvor fejringen tog form. Men det var mere end en fejring, det var et opråb.

Gaderne var fyldt med gule og røde faner, solskin, sange, slagord og et stærkt kollektivt nærvær. Jeg stod der som udefrakommende, både deltager og observatør. Og mærkede, hvordan en hel region samles om en fælles fortælling, en fortælling, jeg kunne forsøge at forstå, men aldrig helt tilegne mig.

Det slog mig, hvor anderledes det føltes at være i en folkemængde, hvor næsten alle var drevet af en historisk og politisk kamp, der ikke er min egen. Som udvekslingsstuderende bevæger man sig konstant mellem at være en del af noget og samtidig stå udenfor. Jeg kunne mærke stoltheden, intensiteten og sårbarheden i luften, men for mig var det en oplevelse, et supplement til mindebøgerne, for dem var det en identitet.

Samtidig blev dagen en påmindelse om Barcelonas ambivalente forhold til folk som mig. Jeg er en del af en midlertidig befolkning, der både bidrager til byens mangfoldighed og til de processer, der forandrer den. Stigende huslejer, engelsktale i gadebilledet og caféer der tilpasser sig internationale smage.

Utilfredsheden over turisme udspringer ikke blot af irritation, men af en strukturel træthed, en træthed over, at hjemmet bliver en kulisse for sådan nogle som mig.

Som byplanlægningsstuderende møder jeg ofte spørgsmålet: hvem har retten til byen?

Er det Jane Jacobs’ vision om det levende byliv, Lefebvres idé om byens rum som fælles ret, eller Robert Moses’ top-down-planlægning? La Diada gjorde det klart for mig. At gå med i marchen var ikke blot et kulturelt indblik, men et etisk spejl. Jeg måtte spørge mig selv: hvordan kan jeg være her på en måde, hvor jeg ikke forstyrrer?

Hvordan kan jeg lære af byen uden at reducere det til endnu et udlandssemester-billede på Instagram? For det ville være uærligt at påstå, at jeg ikke allerede har gjort netop det.  

Cataloniens nationaldag mindede mig om, at Barcelona ikke blot er et studieophold eller en oplevelse, men et sted med rødder, kampe og følelser, som eksisterer længe efter, jeg er taget hjem. Og den påmindelse rakte ud over Barcelonas gader, og fik mig til at tænke på Palæstina. For dér er retten til selvstændighed ikke bare et spørgsmål i historiebøgerne eller på gaden én dag om året. Det er et grundvilkår, der dagligt former menneskers liv og identitet.

På tværs af steder og historier blev jeg mindet om, at kampen for at høre til er universel.

Er du selv ude i verden og ser ting, vi andre ikke ser?

Så vil vi i gerne høre fra dig. Send dine indtryk, historier eller hverdagsglimt til nyheder@seinmag.dk.

Vi glæder os til at få verden fortalt af dig.

Tekst og billeder:  Natalie Howkins Lange
Redaktør: Megan Vendelbo Owen
Visuel: Asbjørn Nonbøl