SEINblik – uge 2

Abortloven under ombygning: Sex og Samfund foreslår 18-ugers grænse

Den frie abort har i år 50 års fødselsdag i Danmark. Vi ser det som en basal menneskerettighed, at gravide har retten til at bestemme over egen krop, og vi bliver forargede når den amerikanske højesteret fratager millioner af kvinder retten til netop dette, ved at omstøde den føderale ret til abort. Men hvordan står det til med abortlovgivningen herhjemme? 

Den danske abortlovgivning lyder på, at alle gravide som har bopæl i landet, har ret til at få foretaget en abort, hvis indgrebet kan foretages inden udløbet af 12. svangerskabsuge. Derudover er der mulighed for at give særlig tilladelse til at foretage en abort efter 12. uge, hvis der for eksempel er komplikationer med den gravides helbred eller -livssituation, eller hvis der er stor fare for, at barnet kan få alvorlig skade. Men hvis man spørger organisationen Sex og Samfund, er den nuværende danske abortlovgivning forældet. Flere europæiske lande såsom Sverige, Spanien og Tyskland har en abortgrænse udover de 12 uger, og Sex og Samfund foreslår nu, at grænsen i Danmark bør hæves til 18 uger. 

”Vi har set aborten under pres globalt. Det illustrerer tydeligt, at der er brug for, at vi får talt om den frihedsrettighed, som aborten er i Danmark og hvor stor værdi, den har for et ligestillet samfund. Ved at hæve ugegrænsen til 18. uge, styrker vi reelt kvinders ret til at bestemme over eget liv og krop,” siger Majbrit Berlau, som er generalsekretær i Sex & Samfund, til DR. 

Og Sex og Samfund er faktisk ikke alene om den holdning. Verdenssundhedsorganisationen WHO diskuterer netop emnet om abortgrænsen og vurderer i en ny vejledning, at det burde være muligt at få foretaget en abort gennem hele graviditeten. En anbefaling som flere danske læger og professorer mener vi burde følge. USA er her et skræmmeeksempel på flere tilfælde, hvor børn starter deres liv som uønskede, fordi forældrene ikke har haft mulighed for fri abort. WHO mener, at det er forældet, at forældrene ikke selv har mulighed for at bestemme, og at man ved at sætte aborten helt fri kan sikre, at de danske børn der kommer til verden, allesammen bliver født med bedst mulige forudsætninger. 

Forskelsbehandling er nødvendigt for dansk statsborgerskab, mener NB-formand for Indfødtsretsudvalget

Nye Borgerliges Pernille Vermund trækker sig fra landspolitik og Mikkel Bjørn er ny formand for Folketingets Indfødtsretsudvalg. Udvalget har til opgave at “behandle lovforslaget om, hvem der skal tildeles dansk statsborgerskab.”. De bestemmer altså hvem der må og hvem der ikke må få dansk statsborgerskab. 

I 2022 tog Danmark titusindvis af Ukrainske krigsflygtninge under vingerne. Mon det er en gestus, vi vil udstrække til andre flygtninge? Nok ikke hvis du spørger den nye formand: “Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi har markant dårligere erfaring med at give statsborgerskab til folk fra islamiske lande, end vi har med andre lande,” fortæller han til Ritzau. Som flygtning eller migrant fra et islamisk land vil det sandsynligvis blive sværere at få dansk statsborgerskab. 

Det vil Alternativet sætte en stopper for. De foreslår en anonymisering af ansøgningen til statsborgerskabet. Det sker i håbet om, at det vil beskytte ansøgerne for diskrimination. På den måde er det de eksklusivt de pågældende krav om dansk statsborgerskab, som ansøgerne vil blive dømt på.

“Vær venlig at sende disse våben til Ukraine. Så hurtigt som muligt”, siger Ukraines ambassadør.

Opfordringen kommer fra Mykhailo Vydoinyk med henvisning til Danmarks splinternye våbensystem, Caesar-haubitser, som han vil have sendt til ukrainsk militær []

Det drejer sig om 19 langtrækkende kanoner, der netop bliver leveret til Danmark i de kommende måneder.

Problemet er, at det danske forsvar i høj grad selv har brug for det nye våbensystem. Det sætter regeringen i et svært dilemma. Våbensystemet er nemlig vigtigt for, at Forsvaret kan få opbygget 1. brigade på 4000 mand.

Vydoinyk argumenter: “Sagen er jo, at det ikke længere handler om at forsvare Ukraine. Det handler om at befri Ukraine og om at beskytte vores soldaters liv.” 

Men hvad får Ukraine ud af, at få tilsendt de ekstra våben? Ifølge ambassadøren bidrager Caesar-systemet til at fortsætte med at vinde over de russiske soldater på slagmarken.

Ifølge den nye danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), vil våbensystemet på nuværende tidspunkt gavne Ukraine mest. Løkke udtaler: “På den ene side skal vi bygge Forsvaret op. Det har vi jo også lovet NATO. (…) På den anden side er der jo krig i Ukraine, og det er jo også vores kamp, de kæmper”. 

Jens Stoltenberg, der er NATOs generalsekretær, opfordrede tirsdag d. 10. januar 2023 NATO-landene til at hjælpe Ukraine som deres førsteprioritet, frem for at opfylde NATOs retningslinjer for lagre og militære midler.

Anmodningen, om at få tilsendt artillerisystemerne, blev fremsat tilbage i oktober 2022 af den ukrainske forsvarsminister, Oleksii Reznikov. Sidenhen gentog Volodymyr Zelenskyj (den ukrainske præsident, red) anmodningen kort før jul, og nu er det op til den ukrainske ambassadør at få hevet aftalen i land.

I øjeblikket afventer vi regeringens beslutning.

Iran udsætter 19-årig protestants henrettelse

Trods medierne mere eller mindre har lagt låg på “sensationen”, skruer Iran op for konsekvenserne af Mahsa Amini-protesterne. Blandt iranske flag, afklippede hårstumper og brændende hijabs, bliver en 19-årig dømt til døden. 

Torsdag meddelte flere medier, at henrettelsen nu er udsat. Mandens advokat har anmodet højesteretten om, at sagen går om. 

Men protestanten er blot en ud af mange, som frygter for sit liv. Mindst 18 personer er blevet dødsdømt og mindst fire personer er blevet hængt siden demonstrationernes start – trods moralpolitiets angivelige opløsning. 

Det var det formodentlige drab på 22-årige Mahsa Amini, der fik flere demonstranter i gaderne tilbage i september sidste år. Ifølge Irans moralpoliti, bar Amini ikke sin hijab “korrekt”. De stramme bukser hun havde iklædt sig, skulle få fatale konsekvenser for hende. For iranske kvinder er det nemlig obligatorisk at dække størstedelen af kroppen til, når de er i offentligheden. Da moralpolitiet ikke mente, at hun fulgte dresscode, anholdte de hende. Hun døde tre dage efter. 

Selvom Iran modsiger at de skulle have straffet Amini med vold, er protestanter overbevist om, at netop politivold er skyld i Aminis død. Siden 16. september har protestanterne demonstreret i gaderne for friere rettigheder til kvinderne i Iran.