SEINsamling: Alt det om ekskærester #2

Jeg plejede at kalde hende for Lana.

For ligesom sangerinden var hun lige så elegant og helt ekstremt forførende, uden hun selv prøvede at være det. Hun var indbegrebet af den reneste skønhed. På trods af det havde hun lidt en østjysk dialekt, der gjorde hende lidt charmerende.

Lana og jeg blev aldrig kærester, for det hele nåede at slutte, inden det startede. Og selvom det er otte måneder siden, er jeg stadig i hjertesorg. Jeg ved ikke, hvorfor det stoppede – andet end at vores relation gled ud i sandet. Men på grund af den uklarhed ved jeg ikke, hvad det er, jeg skal komme mig over. Jeg fortæller mig selv, at hun nok tænker, at jeg måske ikke lige var den rette for hende.

Jeg prøver at lade være med at tænke på hende så ofte, men jeg synes, det er svært. Jeg husker de der små øjeblikke, efter man falder i søvn sammen. Hvor man døser hen i hinandens arme, og næste gang ens bevidsthed er vågen, ligger man med ryggen mod hinanden. At vågne en anden gang og mærke hendes snude på min bare ryg, og en tredje gang med kroppene vendt ind mod hinanden og mærke hendes kind læne sig op ad min hånd. Jeg kan huske, hvilken varme, hendes små berøringer sendte til mit hjerte.

Måske er det bare mig, der er en håbløs romantiker. Måske er det håbløst at genfinde en, som ikke vil mig. Og måske jeg burde stoppe med at håbe på hende. Og måske vil den realisation, når den en længeventet dag rammer mig, fjerne mine hjertesorger over Lana.

kh en håbløs romantiker

Klik her og Støt SEIN

Det er nu lige knapt et år siden, min ekskæreste og jeg gik fra hinanden.

det var svært, fuck det var svært! vi havde været sammen i små tre år, og på en måde var meget af den, JEG var, defineret af det, VI var. men jeg har det godt nu, jeg er kommet over min ex.

det første, jeg gjorde, var at gemme min telefon væk i et par uger, og benytte en “burnerphone” som bare lige kunne det vigtigeste. så slap jeg for tilfældigt at se ham på sociale medier og kunne ikke dykke ned i et hul af gamle billeder, beskeder og fremtidsplaner, VI havde sammen.

dagen efter fjernede jeg alt, jeg ejede, der mindede mig om ham, og pakkede det væk. størstedelen har jeg faktisk ikke smidt ud endnu, men primært fordi jeg ikke ved, hvordan man skiller sig af med kæmpe store bamser?

efter nogle måneder begyndte vreden og min bad-bitch energy at være dominerende. jeg besluttede mig derfor for at hade ham og alt det, han var og ikke var. !spoiler alert, det kan ikke anbefales! jeg brugte alt for meget energi på at forbande ham, så processen blev uendelig lang. men for nylig fik jeg en slags åbenbaring om, at jeg slet ikke behøvede at hade ham. en anderkendelse af, at jeg stadig har rigtig meget kærlighed for ham. ikke romantisk kærlighed og ikke som sådan for den person, han er blevet, for ham kender jeg ikke. men en slags barmhjertighed over, hvor meget hele forløbet og han som person egentlig har påvirket og redefineret mig.

så mit bedste råd må nok være, lad vær med at tvinge dig selv til at hade din eks.

-Tilde Bundgaard

Håbets stagnerende kraft / Om at give slip:

Veje mødes
Sjæle forbinder
To livshistorier krydser
Og nærværets intime magt vikler dem ind i hinanden
Forblændet af potentiale giver jeg dig en del af mig
Og du en del til mig

Når vores historie ender og vores livshistorier afvikles
søger jeg håbløst efter dem, vi plejede at være
Taber mig i os igen og igen
Føler vi ku’ vinde
Hjemsøges af illusionen om, hvad vi kunne være blevet
Holdes fra at indse
At den sidste rest relation falder hen

I de sene aftentimer søger jeg accept
Du skrev dit navn i gæstebogen, men flyttede aldrig ind.
Rastløs sorg og hjemløs kærlighed
En farlig cocktail
Og håbets greb strammer stadig
Venter fortsat på, at du kommer hjem
Jeg stagnerer

Så til dig, der igen og igen møder mig
I min sindsro
I mit rolige, urolige sindsro
Fri mig fra os
Skænk mig min fred
Slip mig fri
Og lad mig efterlade dig som evigt minde
Om et magisk møde i ungdommens sprog

To livshistorier fortsætter
Men hver sin vej
Venter ikke længere på, at du kommer hjem
Jeg lever videre
Med håbet om, at du vil passe på din del af mig, som jeg vil passe på min del af dig
Mind om det
Hvis vi mødes igen

– Anna Løwe

Tekst: Vores medlemmer
Visuelt: Carla Kjellman Nørremark 
Redaktør: Anna Bjørg Juul Sørensen