SEINsamling – februar

Hvad politikerne ikke forstår

Jeg forstår ikke at politikerne ikke forstår at vi unge er pressede. At deres systemer og kasser ikke hjælper noget. Det hjælper ikke noget at de skaber systemer der konstaterer at vi har “angst” eller en “spiseforstyrrelse”. Det hjælper ikke noget at give os medicin. Der er brug for forebyggelse, det er systemerne der er noget galt med, det pres der bliver lagt på de unge gennem den konstante vurdering af os i f.eks skolen. Den måde systemet er skruet sammen på, giver ikke mening, vi er alle forskellige og kan bidrage med noget forskelligt og får det godt/dårligt af noget forskelligt. Det betyder ikke vi skal sættes i en boks som “anderledes” og have en diagnose, tværtimod betyder det at vi skal have muligheden for at bruge det til at finde vores egen vej. Jeg forstår ikke hvorfor politikerne ikke forstår at det ikke er alle der kan klare sig godt i skolen, og at vi skal have flere muligheder for at få merit for livserfaring, for at være andet end “skoleklog”. Jeg forstår heller ikke hvorfor politikerne ikke forstår at det ikke hjælper at proppe medicin ned i os for at få os til at passe ind i deres bokse. Hvad med alternative behandlinger? Jeg forstår ikke hvorfor de ikke kan blive anderkendt som en metode til at hjælpe unge, f.eks. har akupunktur hjulpet mig af med min spiseforstyrrelse hvilket 3 års behandling på psykiatrisk afdeling ikke kunne. Egentlig tror jeg bare ikke jeg forstår hvorfor politikerne ikke lytter til os og ser på os, det er jo trods alt os som er de næste politikere.

Sendt fra min iPhone

Jeg forstår ikke, at politikerne ikke forstår, at en ny, ambitiøs og paradigmeskiftende klimalov er første prioritet for den politiske dagsorden.

Kære politikere

Jeg sover omtrent 3-6 timer hver nat, og det samme gælder mange i min omgangskreds. Jeg kan ikke sove grundet de mange bekymringer angående skole, som fylder for meget i min dagligdag. Jeg oplever ofte angst grundet de forventninger, samfundet sætter til mig. Jeg har mistet mig selv flere gange, fordi jeg ikke har tid til at være mig. Jeg kan ikke selv vælge at gå i skole, derimod kan I selv vælge jeres job. Derfor vil jeg have krav på en ordentlig skolegang, hvor det er rart at være. Uddannelsessystemet er ikke lavet til os, men for at skabe resultater. Flere børn og unge har stress, og det er ikke acceptabelt. Skolereformen blev lavet for bl.a. at lette lektiepresset, men det er ikke lykkedes. Presset udefra er større end nogensinde, og det kan mærkes. Jeg har ikke tid til at sove, spise, slappe af, lave fritidsaktiviteter og at være sammen med venner og familie, fordi jeg har for mange lektier og en for lang skoledag. Jeg vil ikke blive målt i karakterer, prøver og procentdele, jeg er også et menneske. Dette er bare noget af det, som jeg dagligt kæmper med.
Jeg forstår ikke, hvorfor der ikke bliver ændret på uddannelsessystemet, da der tydeligvis er noget helt galt.

Kærlig hilsen
Gry Kapler Andersen, 16 år

Mail til nogen med en forhåbentlig højere forståelse

hej
jeg forstår ikke hvorfor danmarks politikere fokuserer på de små ting som er nemme at svare på, i stedet for at prøve at forholde sig til verdens problemer og ikke mindst fremtiden
mvh

Forstå at jeg ikke forstår jer

Jeg forstår ikke hvorfor politikerne ikke forstår at de er nødt til at høre på os når de er ved at beslutte noget der omhandler os. Når de f.eks. sidder på Christiansborg og diskuterer gymnasiereformer. De har jo erfaring med gymnasiet – de forstår bare ikke at det ikke er det samme mere fordi det netop er nogle som dem der har ændret det. Jeg forstår ikke hvorfor de ikke lytter til den nok mest brugte kommentar om gymnasiereformen: “De burde selv prøve at være under gymnasiereformen bare et par dage”. Jeg forstår ikke hvorfor politikerne ikke forstår at jeg ikke kan forstå dem når de ikke lytter og prøver at forstå mig.
Tak for at jeg kan få mine ord ud af hovedet.

Ting, jeg ville ønske, politikerne forstod…

At klimakrisen er den største udfordring, menneskeheden nogensinde har stået overfor, og at burkaforbud og nedskæringer på uddannelser derfor er fucking ligegyldige – for ikke at sige det rene idioti.

Noget, man burde forstå

Mennesker bliver ikke lykkeligere af at eje mere. I hvert fald ikke i længden. Den slags lykke er som et pust på en kold rude – borte før man får målt dens størrelse.
Mennesker bliver lykkeligere af at give mere. Til verden, til hinanden. De bliver lykkeligere af at se, at de har en plads i verden, og hvordan denne plads har en værdi.
Forstod man dette, ville man ikke fælde skove. Man ville ikke forurene verdenshavene. Forstod man dette, ville man ikke konstant hige efter mere vækst. Man ville ikke presse ungdommen.
Forstod vi dette, ville vi alle træde et skridt tilbage og spørge os selv: Hvad kan vi gøre for at redde denne smukke planet, som vi er så heldige at opleve? Og så ville vi handle.